Den førende ekspert inden for aldring og levetidsforlængelse, Dr. Brian Kennedy, forklarer, hvordan tarmens mikrobiota påvirker aldringsprocessen. Han beskriver den komplekse kommunikation mellem tarmbakterier og den menneskelige krop. Dr. Kennedy fremhæver, at interventioner som alfa-ketoglutarat og rapamycin, der forlænger levetid, ændrer mikrobiotaen. Disse ændringer kan reducere systemisk inflammation og potentielt bremse aldring. Tarmen rummer op til 10 gange flere bakterieceller end humane celler. Dette mikrobielle samfund har en markant indflydelse på immunfunktionen og den kognitive sundhed.
Tarmmikrobiomets rolle i aldrings- og levetidsforlængende interventioner
Spring til afsnit
- Mikrobiomets forbindelse til levetid
- Bakteriers kommunikation med kroppen
- Interventioner og mikrobiomændringer
- Alfa-ketoglutarats antiinflammatoriske effekter
- Forskningsseksempler inden for aldring
- Fuld transskription
Mikrobiomets forbindelse til levetid
Tarmmikrobiomet spiller en afgørende rolle i den menneskelige aldringsproces. Ifølge dr. Brian Kennedy, MD, er kroppen et reservoir af bakterier, med estimater på op til ti gange flere bakterieceller end humane celler. Dette komplekse økosystem af samlevende organismer påvirker levetiden direkte. Samtalen mellem tarmbakterier og mitokondrier er et centralt fokus for videnskabelig forskning. Dr. Kennedy understreger, at det er naivt at overse dette forhold, når man studerer aldring eller potentielle interventioner.
Bakteriers kommunikation med kroppen
Bakterier i tarmen, spytkirtlerne og på huden kommunikerer konstant med resten af kroppen. Dr. Brian Kennedy, MD, påpeger, at denne dialog påvirker både adfærd og generel sundhed. Omfattende data viser, at mikrobiomet har indflydelse på immunsystemet og kognitiv funktion. Disse effekter er afgørende for at forstå systemisk sundhed. Dr. Anton Titov, MD, og dr. Kennedy diskuterer vigtigheden af altid at inkludere mikrobiomet i overvejelserne.
Interventioner og mikrobiomændringer
Mange interventioner, der forlænger levetid, medfører også markante ændringer i tarmmikrobiomet. Dr. Brian Kennedy, MD, bemærker, at enhver pille, man indtager, først mødes af tarmbakterier. Forskere arbejder aktivt på at afdække, om disse mikrobielle ændringer er afgørende for de observerede levetidseffekter. Et gennemgående tema er, at interventioner ofte genskaber et yngre mikrobiom. Dr. Kennedy har en stærk formodning om, at disse ændringer sender vigtige signaler, der påvirker kroppens aldringshastighed.
Alfa-ketoglutarats antiinflammatoriske effekter
Metabolitter som alfa-ketoglutarat (AKG), som bakterier bruger, kan have betydelige sundhedsmæssige virkninger. Dr. Brian Kennedy, MD, bruger AKG som et eksempel på en forbindelse, der kræver en dobbelt tilgang. Forskere skal overveje både dens virkning på humane celler og dens indflydelse på mikrobiomet. Denne indvirkning kan medføre sekundære effekter på sundhed og aldring. Dr. Kennedy noterer, at både AKG og rapamycin er stærkt antiinflammatoriske, muligvis ved at undertrykke inflammatoriske signaler fra tarmen.
Forskningsseksempler inden for aldring
Forskning i modelorganismer giver tydelige eksempler på mikrobiomets direkte indflydelse på levetid. Dr. Brian Kennedy, MD, henviser til studier i orme, hvor tarmbakterier faktisk forkorter organismens levetid. Ved at eliminere disse bakterier lever ormene længere, på trods af at de er en fødekilde. Hos mere komplekse pattedyr som mus og mennesker består mikrobiomet af tusindvis af arter. Selvom direkte effekter er sværere at påvise, er dr. Kennedy overbevist om, at disse ændringer er relevante for sund aldring.
Fuld transskription
Dr. Brian Kennedy, MD: Mikrobiomet og levetid—det er et andet stort emne. Hvordan tarmbakterier kommunikerer med mitokondrier, og hvem eller hvad andet tarmmikrobiomet interagerer med, er afgørende for aldringsprocessen.
Man kan betragte sin krop som et reservoir. Estimater viser, at der er op til ti gange så mange bakterier i kroppen som humane celler. Vi var naive, da vi ikke tænkte mere over det tidligere, for vi er i virkeligheden et system af mange forskellige organismer, der lever i symbiose.
Det er ikke overraskende, at disse bakterier i tarmen, spytten, på huden og andre steder kommunikerer med resten af kroppen og påvirker adfærd. Der findes omfattende data, der viser, at mikrobiomet påvirker immunsystemet og kognitiv funktion.
Vi skal altid inkludere det i vurderingerne, når vi ser på aldring eller interventioner. Mange af de interventioner, der forlænger levetid, ændrer mikrobiomet, så vi forsøger at forstå, om disse ændringer er afgørende for de levetidseffekter, vi observerer.
Når man indtager en pille, møder bakterierne i tarmen den først. Vi har en tendens til at overse, at disse piller påvirker mikrobiomet.
Hvis man ser på metabolitter som alfa-ketoglutarat (AKG), som bakterier bruger, skal man tænke grundigt over ikke blot, hvad disse stoffer gør ved kroppen, men også hvordan de påvirker mikrobiomet. Det kunne have en sekundær effekt på sundhed eller aldringshastighed.
Dr. Anton Titov, MD: Er der andre specifikke eksempler på forbindelsen mellem mikrobiomet og aldring, som din forskning har vist?
Dr. Brian Kennedy, MD: Der er adskillige eksempler fra andre laboratorier i orme og fluer. I orme forkorter tarmbakterierne levetiden, og hvis man fjerner dem, lever ormen længere, selvom de spiser bakterierne. Det er ret enkle sammenhænge.
Når man ser på det humane eller selv musemikrobiom, er der tusindvis af forskellige arter. Jeg kan ikke pege på direkte effekter af mikrobiomet, men jeg mistænker stærkt, at disse ændringer vil være relevante.
Mange af de interventioner, der påvirker levetid, genskaber et mikrobiom, der ligner det hos en yngre person. Det ville være naivt at tro, at det ikke sender vigtige signaler til kroppen.
I det mindste reducerer de sandsynligvis inflammation, som vi ser med alfa-ketoglutarat. Jeg bliver ved med at bruge det som eksempel, men man kunne også nævne rapamycin—det er meget antiinflammatorisk. Det kan skyldes, at de undertrykker inflammatorisk signalering fra tarmmikrobiomet.