Hybrid koronar revaskularisering: Kombination af CABG og PCI for optimal behandling af hjertekarsygdom

Spring til afsnit

• Hvad er hybrid revaskularisering?
• Filosofien bag indgrebet
• Nuværende behandlingsindikationer
• Patientfordele og accept
• Fremtiden for hjerte-team-behandling
• Fuld transskription

Hvad er hybrid revaskularisering?

Hybrid koronar revaskularisering er en avanceret hjerteprocedure, der strategisk kombinerer to veletablerede behandlinger mod tilstoppede kranspulsårer. Den omfatter både koronar bypasskirurgi (CABG) og perkutan koronar intervention (PCI) med stentning.

Ifølge dr. Francesco Maisano, MD, udgør denne tilgang en kombination af det bedste fra begge verdener. Den er specifikt designet til patienter med multivessel koronarsygdom og udføres af et tæt samarbejdende team af hjertekirurger og interventionelle kardiologer.

Filosofien bag indgrebet

Kerneteorien bygger på de særlige styrker ved hver behandlingsmetode. Dr. Francesco Maisano, MD, forklarer, at graftet fra venstre indre brystarterie (LIMA) til LAD-kranspulsåren giver den eneste dokumenterede prognostiske fordel ved bypasskirurgi. Dette graft har vist sig overlegent på lang sigt sammenlignet med PCI alene.

Denne prognostiske procedure udføres ofte først på minimalt invasiv vis. Derefter behandles de resterende koronare læsioner med PCI, hvilket reducerer symptomer og forbedrer livskvaliteten. PCI’en foretages under beskyttelse af det nyligt anlagte LAD-graft, hvilket gør indgrebet til en lavrisikoprocedure.

Nuværende behandlingsindikationer

Nuværende kliniske beslutninger baseres i høj grad på koronaranatomien. Dr. Francesco Maisano, MD, bemærker, at kompleks koronaranatomi ofte behandles bedst kirurgisk. PCI er generelt mindre velegnet til diabetikere med multivesselsygdom.

Omvendt foretrækkes PCI ofte til meget højrisikokirurgiske patienter, uanset deres anatomi. Som dr. Maisano diskuterede med dr. Anton Titov, MD, kunne hybrid revaskularisering i teorien være en mulighed for enhver patient, der har brug for koronar intervention. Der er dog behov for en større klinisk undersøgelse for at etablere metoden som standardbehandling.

Patientfordele og accept

En væsentlig fordel ved hybridtilgangen er den øgede patientaccept af nødvendig behandling. Dr. Francesco Maisano, MD, fremhæver den markante forskel i patientoplevelsen mellem PCI og traditionel åben hjertekirurgi. PCI tillader ofte, at patienten behandles og udskrives inden for en dag.

Traditionel CABG-kirurgi kræver derimod sternotomi og en genopretningsperiode på op til tre måneder. Hybridstrategien sigter mod at mindske den høje tidlige risiko og den lange genopretning, der følger med fuld kirurgi. Ved at kombinere teknikker tilbyder den en mere acceptabel vej til at opnå de overlegne langsigtede fordele ved kirurgisk revaskularisering.

Fremtiden for hjerte-team-behandling

En vellykket implementering af hybrid revaskularisering afhænger af problemfrit samarbejde. Dr. Francesco Maisano, MD, understreger behovet for øget interaktion mellem hjertekirurger og interventionelle kardiologer. Han forudsiger, at proceduren vil blive en mere almindelig mulighed, efterhånden som disse hjerte-team udvikler sig.

I sin nuværende rolle integrerer dr. Maisano denne teknologi i patientbehandling. Han leder et team af højt specialiserede eksperter, der fokuserer på minimalt invasive koronare behandlinger. Denne team-baserede model repræsenterer fremtiden for behandling af kompleks koronarsygdom og tilbyder patienter skræddersyet, state-of-the-art pleje.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hybrid koronar revaskularisering kombinerer arteriel koronar bypasskirurgi og perkutan koronar stentning. Dette er en avanceret procedure til behandling af multivessel koronarsygdom. Hvad er indikationerne for hybrid koronar revaskularisering i din praksis?

Dr. Francesco Maisano, MD: Det er et meget interessant spørgsmål. For nogle år siden skrev jeg en leder sammen med dr. Antonio Colombo. Vi er overbeviste om, at vi bør gøre mere brug af denne procedure, hybrid koronar revaskularisering.

Hovedproblemet er, at der mangler tilstrækkelige data til at skabe en standard. Vi har mere en filosofi bag evidensen. Filosofien er følgende: den eneste dokumenterede prognostiske fordel ved koronar bypasskirurgi er graftet fra brystarterien til LAD-kranspulsåren. Alt andet har en mindre prognostisk effekt.

Vi kan udføre grafting af brystarterie til LAD på en meget minimalt invasiv måde. Dette graft har vist sig overlegent i forhold til PCI. Så hvis vi udfører denne prognostiske procedure først og lader alle de øvrige koronare læsioner behandles med PCI, kombinerer vi det bedste fra begge verdener.

Vi påvirker prognosen med bypasskirurgien, og vi påvirker symptomer og livskvalitet med PCI. PCI vil blive udført under beskyttelse af det første graft, så det bliver en procedure med lav risiko.

Så hvad er indikationerne for hybrid koronar revaskularisering? Grundlæggende, i teorien, kan det være enhver patient med koronarsygdom, der har brug for intervention. Dette bør demonstreres i en klinisk undersøgelse, som endnu ikke er udført tilstrækkeligt.

Men i princippet kunne det være en løsning for alle for også at forbedre accepten af CABG-kirurgi. For hvis man ser på det nuværende scenario for koronar intervention, har man to muligheder.

Den ene mulighed er, at man kommer på hospitalet, og inden for en dag har man sin løsning, og man kan gå ud med behandlede kranspulsårer. Eller man går i operationsstuen, får åbnet brystkassen, og det vil tage tre måneder, før man er fuldt tilbage i sin livsstil.

Det er tydeligt, at de fleste af os, inklusive sandsynligvis mig selv, ville tendere mod den letteste løsning. Vi ved selvfølgelig, at CABG-kirurgi på lang sigt er meget bedre. Men jeg tænker altid, at for at nå langsigtet, skal jeg nå kort tid.

Så dødeligheden og morbiditetsrisikoen for en kirurgi over tid udjævnes af risici ved PCI. Men den tidlige risiko er stadig højere for kirurgi end for PCI.

Så i dag styrer vi vores beslutninger baseret på kranspulsårernes anatomi. Vi ved, at kompleks koronaranatomi kan behandles bedre med kirurgi. PCI er et mindre egnet valg for diabetikere. Og det modsatte er sandt: hvis patienten har meget høj risiko, foretrækker vi PCI uanset anatomien.

Så vi følger denne slags regel. Men hvis vi bevæger os fremad, tænker jeg også på dette område. Når der vil være mere interaktion mellem hjertekirurger og interventionelle kardiologer, kan jeg forudsige, at hybrid koronar revaskularisering vil blive en stadig mere almindelig mulighed.

Og faktisk vil dette ske snart. Jeg er her i min nye stilling som leder af hjerteklappecenter. Jeg kan godt lide at inkorporere forskellige teknologier til patientbehandling.

I dag fokuserer jeg på hjerteklapper. Jeg har arbejdet meget med kranspulsårer. Jeg har udført mange koronarkirurgiske indgreb i de seneste år. Selv i dag, hvis nødvendigt, kan jeg gøre det.

Jeg gør det, efter min mening, rimeligt godt. Men jeg ønsker at have under min ledelse et team af mennesker, der er højt specialiserede, som udfører minimalt invasive koronare behandlinger. Vi implementerer hybrid koronar revaskulariseringsprocedurer hos mange patienter, fordi jeg virkelig tror, det er vejen frem.