Optimering af blodtryksmål for at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde

Spring til afsnit

• Hypertension og diabetes kardiovaskulær risiko
• Fordele ved blodtrykssænkning
• Personlig hypertensionbehandling
• Retningslinjer vs individuelle beslutninger
• Patientens rolle i behandlingsbeslutninger
• Fuld transskription

Hypertension og diabetes kardiovaskulær risiko

Dr. Ehud Grossman, MD, fremhæver en kritisk sammenhæng mellem hypertension og diabetes. Patienter med begge tilstande har en kardiovaskulær risiko svarende til dem, der allerede har gennemgået et hjerteanfald. Denne forhøjede risikoprofil betyder, at diabetikere ofte har brug for aggressiv forebyggende behandling. Denne behandling inkluderer aspirin og kolesterolsænkende medicin, svarende til sekundær forebyggelse.

Fordele ved blodtrykssænkning

Dr. Ehud Grossman, MD, understreger, at hvert enkelt millimeter kviksølv i blodtrykket har betydning. En forskel på 20 mmHg i systolisk eller 10 mmHg i diastolisk tryk kan fordoble risikoen for kardiovaskulære hændelser. For eksempel øger en forskel på 80 mmHg risikoen tifoldigt. Fordelen ved sænkning er ikke lineær. Den største gevinst opnås ved at sænke et meget højt udgangsblodtryk. At gå fra 180 til 140 mmHg systolisk giver en betydelig risikoreduktion. Yderligere sænkning fra 140 til 130 mmHg giver mindre, trinvis gavn.

Personlig hypertensionbehandling

Dr. Ehud Grossman, MD, forklarer, at hypertensionbehandling er essensen af personlig medicin. Læger skal afveje fordelen ved hver blodtrykssænkning mod potentielle bivirkninger af medicinen. Denne beslutningsproces er yderst individuel og afhænger af patientens udgangsblodtryk, generelle helbredstilstand og tolerance over for medicin. Målet er at opnå det bedste resultat med den mindst mulige byrde af bivirkninger.

Retningslinjer vs individuelle beslutninger

Retningslinjer for hypertensionbehandling giver et essentielt rammeværk for pleje. Dog præciserer Dr. Grossman, at de ikke er stive befalinger. De angiver en retning, men rejsen er unik for hver patient. Lægens kliniske dømmekraft er afgørende i anvendelsen af disse retningslinjer. Dr. Anton Titov, MD faciliterer denne diskussion og udforsker nuancerne i klinisk anvendelse ud over de publicerede anbefalinger.

Patientens rolle i behandlingsbeslutninger

Dr. Ehud Grossman, MD, taler kraftigt for fælles beslutningstagning i hypertensionbehandling. Patienten er en central partner i deres egen pleje. Læger skal klart forklare fordelene ved at opnå lavere blodtryksmål og åbent drøfte mulige bivirkninger af medicin. I sidste ende er det patienten, der beslutter deres behandlingsvej efter at have forstået risici og gevinster. Denne samarbejdsorienterede tilgang sikrer, at behandlingsplaner er både effektive og bæredygtige.

Fuld transskription

Dr. Ehud Grossman, MD: Det er en meget interessant statistik, at hos personer med diabetes betyder det også at have hypertension de samme kardiovaskulære risikofaktorer som hos personer, der allerede har gennemgået et myokardieinfarkt.

Netop! Det er en af de ældre studier, der viste, at risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde hos patienter med diabetes er meget højere end i den generelle befolkning. Når man har diabetes, er det i en vis forstand "sekundær forebyggelse", hvilket betyder, at det er som nogen, der allerede har haft myokardieinfarkt, fordi risikoen er så høj, at den er den samme som risikoen for nogen, der har haft myokardieinfarkt.

Derfor siger ikke alle retningslinjer det samme, men i nogle retningslinjer kræver diabetikere behandling med aspirin og kolesterolsænkende medicin, ligesom dem, der har haft myokardieinfarkt i fortiden.

Det er også meget interessant, at når vi taler om blodtryk, taler vi om forskelle i blodtryksmål på 10 millimeter kviksølv. Mange siger, plus eller minus 10 enheder af blodtryksmåling er faktisk ikke så meget, men det viser sig, at det betyder meget!

Det er selvfølgelig meget vigtigt. Når man tager den enkelte person, er det ikke det samme som hvis man tager en million mennesker og ser, hvad forskellen er i hændelserne, når blodtrykket sænkes med 10 millimeter kviksølv.

Hver 20 millimeter kviksølv i det systoliske blodtryk og 10 millimeter kviksølv i det diastoliske blodtryk fordoblede risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Hvis du ser en patient med 115 systolisk blodtryk, så øger nogen med 195—80 mm Hg blodtryksforskel risikoen tifoldigt, hvilket er enormt.

Så det er meget klart, at en blodtryksforskel på 10 millimeter kviksølv tæller. For personen selv kan det være anderledes, men når man tager gennemsnittet, tager man epidemiologien af mange mennesker, forstår man, at hvert millimeter kviksølv i blodtrykket tæller.

Så der er ikke sådan noget som meningsløs forskel i blodtryk. Selvfølgelig bør folk virkelig forsøge at opnå de blodtryksmål i behandling, der er tildelt deres risikokategori.

Pointen er, at trenden ikke er den samme. Når du går ned fra 180 til 160, giver de 20 millimeter kviksølv forskel dig en meget signifikant reduktion i hændelser, men når du går fra 140 til 120, får du nu mindre gavn.

Så forskellen på omkring 20 millimeter kviksølv afhænger af, hvor du starter, og hvor du går hen. Og selvfølgelig er det derfor, vi siger, OK, hvis du går til 140, har du allerede opnået det meste af gavnen ved reduktion fra 180 til 140 systolisk blodtryk.

Nu er spørgsmålet, hvad er den yderligere fordel ved at sænke fra 140 til 130? Lad os sige, at der er en yderligere fordel, men den er lav, og så siger du, hvor meget du skal betale for det—ikke i penge—men i bivirkninger af medicin?

Og så skal du vente og se, om det er umagen værd at forsøge at sænke blodtrykket 10 millimeter mere og udsætte patienterne for bivirkninger osv. Så dette er personlig medicin—det er forskellen mellem at lave et stort studie på en million mennesker eller et par hundrede tusind mennesker.

Men når du behandler en specifik patient, skal du afveje fordelene mod ulemperne. Og det er derfor, retningslinjer for hypertensionbehandling er så komplicerede. Der er meget plads til personlige beslutninger, som lægen kan tage.

Ingen tvivl! Retningslinjerne giver dig bare en retning, men om du vil gå gennem denne retning for at nå målet—det afhænger af lægen. Det afhænger også af patienten selv—du skal forklare patienten, hvad situationen er, hvad der kan være bivirkningerne, hvad fordelen er, og så beslutter patienten om behandling.