Nedre urinvejssymptomer hos mænd 
 
 
 Nedre urinvejssymptomer (LUTS) hos mænd 
 Nedre urinvejssymptomer (LUTS) er en almindelig tilstand hos mænd, især med stigende alder

Nedre urinvejssymptomer hos mænd Nedre urinvejssymptomer (LUTS) hos mænd Nedre urinvejssymptomer (LUTS) er en almindelig tilstand hos mænd, især med stigende alder

Can we help?

Dr. Mark Emberton, a leading expert in urology and prostate diseases, explains how to accurately diagnose and treat lower urinary tract symptoms (LUTS) in men. He details the multifactorial causes of LUTS—from kidney function and bladder instability to prostate enlargement—and outlines a practical diagnostic approach using ultrasound and bladder diaries. Dr. Emberton emphasizes that lifestyle changes and targeted medication can alleviate symptoms for most patients, with surgery reserved for severe cases involving impaired bladder function.

Diagnose og behandling af nedre urinvejssymptomer (NUS) hos mænd

Spring til afsnit

Forståelse af de multifaktorielle årsager til NUS

Nedre urinvejssymptomer hos mænd er meget almindelige og rammer op mod 40 % af mænd på 40 år og derover. Som dr. Mark Emberton, MD, forklarer, opstår NUS typisk på baggrund af flere faktorer snarere end én enkelt årsag. Han beskriver, hvordan hele urinsystemet kan bidrage til symptomerne. Neurologiske faktorer som kognitiv nedsættelse eller degenerative sygdomme kan svække hjernens opfattelse af blærefyldning. Rygmarvsskader kan gøre blæren overaktiv.

Dr. Emberton bemærker også, at nyrefunktionen ændrer sig med alderen. Ældre nyrer er mindre effektive til at koncentrere urin om natten, en proces styret af antidiuretisk hormon (ADH). Dette fører direkte til nokturi, også kendt som hyppig natlig vandladning. Blæren gennemgår ligeledes forandringer; væggen fortykkes, bliver ustabil, udvikler arvæv og hernier, hvilket reducerer dens kontraktile styrke. Endelig kan forstørret prostata og overvægt ændre anatomi i de nedre urinveje og øge modstanden mod urinstrømmen.

Blærens kernefunktioner og NUS-diagnose

Kernen i NUS-diagnosen er at afgøre, hvilken af blærens to primære funktioner der er mest påvirket. Dr. Emberton præciserer, at urinsystemet skal kunne opbevare urin ved lavt tryk og samtidig tømme sig effektivt og fuldstændigt. De fleste patienter med NUS oplever en kombination af opbevaringsproblemer (som trængende og hyppig vandladning) og tømningsproblemer (som svag stråle og nølen). Det er sjældent at finde patienter med udelukkende udløbsproblemer forårsaget af forstørret prostata.

Nøglen til en effektiv behandling er at målrette mod den dominerende dysfunktion. Dette kræver en omhyggelig udredning for at skelne mellem manglende evne til at opbevare urin korrekt og manglende evne til at tømme blæren effektivt. Forståelse af denne forskel muliggør målrettet og mere succesfuld behandling af NUS.

Indledende diagnostisk udredning for NUS

Det første skridt i udredningen af en patient med NUS er at udelukke alvorlige underliggende tilstande. Dr. Emberton understreger, at målet er at sikre, at der ikke er tegn på komplicerede urologiske problemer. Dette indebærer at kontrollere for urinvejsinfektion, blod i urinen (hæmaturi) eller andre advarselstegn, der kan tyde på blærekræft eller sten.

Som dr. Emberton påpeger, forekommer disse komplicerede problemer kun hos en lille minoritet af patienter – omkring 2 %. Langt de fleste mænd med symptomer diagnosticeres med ukomplicerede eller godartede nedre urinvejssymptomer. Denne indledende screening er afgørende for at guide de efterfølgende, mere fokuserede diagnostiske tests og sikre patientsikkerheden.

Vigtige diagnostiske tests: ultralyd og blæredagbog

Dr. Emberton stoler på to centrale diagnostiske tests for at opnå indsigt i årsagen til en patients NUS. Den første er en blæreultralydscanning udført efter vandladning. Denne post-void residual (PVR)-volumentest måler, hvor godt blæren tømmes, og kan påvise urinretention.

Den anden, lige så vigtige test er en 3-dages blæredagbog. Dr. Emberton finder denne uvurderlig for at forstå den funktionelle blærekapacitet og døgnrytmen. Den registrerer volumen og tidspunkt for hver vandladning. Dr. Emberton giver et slående eksempel: en patient, der insisterede på, at han ikke drak for meget, producerede faktisk 5,5 liter urin om dagen. Det betød, at han udskilte store volumener hver time, et problem der blev løst blot ved at reducere væskeindtaget. Dagbogen giver objektive data, der ofte er mere pålidelige end en patients subjektive erindring.

Behandlingsmuligheder for NUS: fra livsstil til medicin

Behandlingen for NUS styres af de diagnostiske fund og er ofte succesfuld uden medicin. Dr. Emberton oplyser, at det første skridt er at forstå tilstanden og implementere livsstilsændringer. For patienten, der producerede 5,5 liter urin, var behandlingen blot at drikke mindre væske, især om aftenen.

Når livsstilsændringer er utilstrækkelige, anvendes målrettet medicin. For at berolige en overaktiv og ustabil blære kan antikolinerg eller beta-3-agonist medicin ordineres. For at slappe af i prostataen og reducere udløbsmodstanden er alfablokkere effektive. For mænd med betydeligt forstørret prostata kan 5-alfa-reduktasehæmmere anvendes til at formindske kirtlen over tid. Dr. Emberton bemærker, at denne trinvise tilgang løser NUS for størstedelen af patienterne.

Kirurgisk behandling af svære NUS

Kirurgisk indgreb bliver nødvendigt for den minoritet af patienter, hvis NUS ikke reagerer på konservativ og medicinsk behandling. Dr. Emberton forklarer, at disse typisk er patienter, der slet ikke kan lade vandet, eller som har en blære, der er svækket af langvarig obstruktion.

Målet med kirurgi er at reducere modstanden ved blærens udløb og gøre det lettere at tømme den. Dette opnås mest almindeligt gennem procedurer som transuretral resektion af prostata (TURP) eller laserprostatektomi. Succesraten for disse operationer er høj, fra 70 % til 90 %, men afhænger stærkt af, hvor godt blæremusklen fungerer før indgrebet.

Ekspertindsigter i håndtering af NUS

I sin diskussion med dr. Anton Titov, MD, giver dr. Emberton en omfattende ramme for håndtering af en tilstand, der rammer en stor del af den aldrende mandlige befolkning. Hans tilgang er systematisk og starter med en grundig undersøgelse for at forstå de unikke bidragsydere til hver patients symptomer.

Dr. Embertons indsigter fremhæver, at effektiv behandling ikke er one-size-fits-all. Det kræver en omhyggelig diagnose for at afgøre, om terapien skal rettes mod blæren, prostataen eller patientens vaner. Den nuancerede strategi, der kombinerer diagnostisk præcision med en trinvis behandlingsplan, tilbyder håb og effektive løsninger for de millioner af mænd, der oplever NUS.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Nedre urinvejssymptomer hos mænd er almindelige efter 40 år. Hvordan diagnosticeres og behandles NUS? Svag urinblære, forstørret prostata og nedsat nyrefunktion forårsager nedre urinvejssymptomer.

Fyrre procent af mænd på 40 år eller derover oplever nedre urinvejssymptomer (NUS). De henvender sig typisk til en urolog eller praktiserende læge. Hvad er en typisk diagnostisk vej og hvilke tests anvendes for at identificere årsagen til NUS?

Dr. Mark Emberton, MD: Nedre urinvejssymptomer er ekstremt almindelige og multifaktorielle. NUS opstår på en bred basis. Noget af det skyldes nedsat nervefunktion.

Jeg starter fra toppen. Hvis du har kognitiv dysfunktion, er du muligvis ikke opmærksom på, når din blære fylder. Du opfatter muligvis ikke trangen til at urinere. Vi ved, at visse neurologiske degenerative sygdomme påvirker blærefunktionen.

Ved rygmarvsskade bliver blæren ofte meget mere aktiv. Derefter ser vi på nyrerne. Med alderen bliver nyrerne mindre i stand til at koncentrere urin om natten.

Dette betyder, at hvis du drikker te, vin eller øl om aftenen, er det mere sandsynligt, at du vågner om natten for at urinere. Du kan se patienter, der rapporterer, at de nu står op tre gange om natten, hvor de for 10 år siden slet ikke vågnede. Meget af dette skyldes nyrernes manglende evne til at koncentrere urin.

Der udskilles et stof kaldet ADH. Så kommer vi ned til selve blæren. Blærevæggen fortykkes og bliver mere ustabil.

Væggen udvikler arvæv og hernier over tid. Blæren mister sin styrke.

Når blæremusklen skal sammentrækkes, gør den det ikke lige så effektivt som før. Og så er der den forstørrede prostata. Overvægt kan også ændre formen på de nedre urinveje.

Alle disse faktorer kan påvirke blærens to hovedfunktioner: at opbevare urin ved lavt tryk og at tømme sig effektivt i én omgang.

Nøglen til NUS-diagnosen er at finde ud af, hvilken af disse processer der dominerer. De fleste har en blanding. Det er sjældent at finde nogen med NUS, der kun har udløbsproblemer.

Dr. Anton Titov, MD: Og testene forsøger at skelne mellem disse to årsager til NUS.

Dr. Mark Emberton, MD: Så hvad jeg gør, er først at sikre, at der ikke er komplicerede aspekter, som urologiske problemer, tegn på infektion eller blod i urinen. Det forekommer hos meget få patienter, omkring 2 %. Resten har ukomplicerede NUS.

Derefter udfører jeg to tests. Den ene er en ultralydscanning for at vurdere, hvor godt blæren tømmes.

Den anden test er en 3-dages blæredagbog. Den giver mig et indblik i patientens funktionelle kapacitet.

Den viser, hvordan blæren fungerer over døgnet. Det er afgørende at vide, hvor meget urin en patient producerer i et døgn.

Jeg så en patient i går, der insisterede på, at han ikke drak for meget, men alligevel producerede han 5,5 liter urin om dagen. De fleste udskiller højst 400–500 ml. Så han udskilte 5 liter om dagen.

Han måtte lade vandet 10 gange om dagen med store volumener. Husk, han sover en tredjedel til halvdelen af døgnet. Så han urinerede stort set hver time.

Alt han behøvede at gøre var at drikke mindre, fordi hans blære fungerede fint og tømte sig godt. Disse to tests giver en ekstraordinær indsigt i NUS.

Så retter man behandlingen mod blæren, prostataen eller patientens vaner. Ofte kan vi klare os uden medicin. Vi skal forstå, hvad der foregår.

Vi implementerer livsstilsændringer for at forbedre NUS. Nogle gange har vi brug for at berolige blæren med medicin. Nogle gange skal vi slappe af i prostataen med medicin.

Nogle gange skal vi formindske prostataen med medicin. Det løser NUS for de fleste patienter.

For de resterende, der slet ikke kan lade vandet eller har en meget svækket blære, kan kirurgi være nødvendigt. Alt, vi kan gøre, er at reducere modstanden ved blærens udløb.

Vi gør det lettere for blæren at tømme sig. Det lykkes for 70–90 % af patienterne, afhængigt af deres blærefunktion.

Dr. Anton Titov, MD: Professor Emberton, mange tak for denne detaljerede og fascinerende samtale om prostatakræft og andre urologiske problemstillinger. Vi håber, det vil være nyttigt for vores seere over hele verden. Mange tak!

Det har været en fornøjelse at diskutere prostatakræft og nedre urinvejssymptomer med dig! De er meget vidende. Hvordan er De blevet så vidende?