Ocrelizumab: En Omfattende Patientvejledning til Behandling af Multipel Sclerose

Indholdsfortegnelse

• Forståelse af Multipel Sclerose og Ocrelizumab
• Sådan virker Ocrelizumab
• Effekt ved Relapserende Multipel Sclerose
• Effekt ved Primær Progressiv MS
• Resultater ved Langvarig Behandling
• Sikkerhed og Bivirkninger
• Praktiske Behandlingsoplysninger
• Studiebegrænsninger
• Patientanbefalinger
• Kildeinformation

Forståelse af Multipel Sclerose og Ocrelizumab

Multipel sclerose (MS) er en kronisk autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet og forårsager inflammation, beskadigelse af nervers beskyttende hylster (myelin) og i sidste ende irreversibel nerveskade. Omkring 85 % af patienterne starter med relapserende-remitterende MS (RRMS), som er kendetegnet ved perioder med forværrede symptomer (relapser) efterfulgt af bedring. De resterende 10-20 % har primær progressiv MS (PPMS), hvor invaliditeten forværres stabilt fra sygdommens start uden remissionsperioder.

Ocrelizumab (markedsført som Ocrevus®) er en intravenøs monoklonal antistofbehandling, der er godkendt til både relapserende former for MS og primær progressiv MS. Denne medicin repræsenterer et betydeligt fremskridt i MS-behandlingen, især for PPMS, hvor ingen andre sygdomsmodificerende terapier tidligere var godkendt. Behandlingen virker ved at målrette specifikke immunceller kaldet B-celler, som man nu ved spiller en afgørende rolle i MS-progressionen.

Sådan virker Ocrelizumab

Ocrelizumab målretter og reducerer selektivt CD20+ B-celler gennem flere mekanismer, herunder antistofafhængig cellulær cytotoksisitet, komplementafhængig cytotoksisitet og apoptose (programmeret celledød). Denne målrettede tilgang bevarer kroppens evne til at gendanne B-celler senere og opretholder eksisterende immunitet, mens den effektivt modulerer den immunrespons, der driver MS-progressionen.

Medicinen reducerer CD19+ B-celler (en markør for CD20+ B-celler) til ubetydelige niveauer inden for 14 dage efter infusion, og denne reduktion opretholdes gennem hele behandlingen hos 96 % af patienterne. Efter behandlingsstop er mediantiden for B-celler til at vende tilbage til normale niveauer 72 uger (spænder fra 27-175 uger). Behandlingen reducerer også signifikant antallet af B-celler i cerebrospinalvæsken og niveauerne af neurofilament let kæde (markører for nerveskade) hos både relapserende og progressive former for MS.

Ocrelizumab har en terminal eliminationshalveringstid på 26 dage og elimineres primært gennem kroppens naturlige nedbrydningsprocesser. Der er ikke behov for dosisjusteringer baseret på lever- eller nyrefunktion, og der kræves ingen særlige justeringer for patienter over 55 år.

Effekt ved Relapserende Multipel Sclerose

Effekten af ocrelizumab ved relapserende MS blev demonstreret i to afgørende fase III-studier kaldet OPERA I og OPERA II, som inkluderede i alt 1.656 patienter. Disse studier sammenlignede ocrelizumab med interferon β-1a over 96 uger (cirka 2 år). Patienterne var i alderen 18-55 med en Expanded Disability Status Scale (EDSS)-score på 0-5,5, og cirka 75 % havde ikke modtaget nogen sygdomsmodificerende terapi i de 2 år før screening.

Ocrelizumab viste bemærkelsesværdig effekt og reducerede de årlige relapserater med 46 % i OPERA I og 47 % i OPERA II sammenlignet med interferon β-1a. Specifikt var relapseraten 0,16 med ocrelizumab versus 0,29 med interferon i begge studier, hvilket repræsenterer en høj statistisk signifikant forskel (p < 0,001). Disse fordele var konsistente på tværs af de fleste patientundersøgrupper uanset alder, køn, kropsmasseindeks, baselineinvaliditetsniveau eller MR-fund.

Behandlingen forbedrede også signifikant flere andre vigtige mål:

• Invaliditetsprogression: Reducerede risikoen for verificeret invaliditetsprogression ved 12 uger med 40 % (9,1 % vs 13,6 % med interferon)
• Invaliditetsforbedring: Forøgede andelen af patienter med invaliditetsforbedring med 33 % (20,7 % vs 15,6 %)
• MRI-aktivitet: Reducerede gadoliniumforstærkende læsioner med 94-95 % (0,02 vs 0,29-0,42 læsioner per scanning)
• Nye læsioner: Reducerede nye eller forstørrede T2-læsioner med 77-83 % (0,32-0,33 vs 1,41-1,90 læsioner)

Yderligere studier, herunder ENSEMBLE (behandlingsnaive patienter), ENCORE (patienter tidligere behandlet med natalizumab), CHORDS og CASTING (patienter med suboptimal respons på tidligere terapier), viste alle konsekvent signifikante fordele ved ocrelizumab-behandling.

Effekt ved Primær Progressiv MS

ORATORIO-studiet evaluerede specifikt ocrelizumab hos 732 patienter med primær progressiv MS over mindst 120 uger (cirka 2,5 år). Patienterne havde en EDSS-score på 3,0-6,5 ved screening, og 88 % havde ikke brugt nogen sygdomsmodificerende terapi i de foregående 2 år.

Ocrelizumab viste signifikante fordele i at bremse sygdomsprogressionen ved PPMS og reducerede risikoen for 12-ugers verificeret invaliditetsprogression med 24 % sammenlignet med placebo (hazard ratio 0,76; 95 % KI 0,59-0,98; p = 0,03). Behandlingen viste også større effekt i visse undersøgrupper, især patienter med gadoliniumforstærkende læsioner ved baseline (35 % risikoreduktion) og patienter på 45 år eller yngre (36 % risikoreduktion).

Yderligere fordele inkluderede:

• Gåhastighed: 29 % reduktion i forværring af tidsbestemt 25-fods gangpræstation
• Funktion i øvre ekstremiteter: 44-45 % reduktion i risiko for progression i 9-hulls pegtest
• MRI-mål: Signifikante reduktioner i hjernevolumentab (33,8 % reduktion) og T2-læsionsvolumen (3,4 % vs 7,4 % stigning med placebo)

Resultater ved Langvarig Behandling

Langtidsforlængelsesstudier har vist, at fordelene ved ocrelizumab opretholdes over udvidede behandlingsperioder. Efter de indledende 2-årige OPERA-studier gennemførte 89 % af patienterne, der fortsatte med ocrelizumab, og 88 % af patienterne, der skiftede fra interferon, yderligere 3 års behandling (i alt 5 år).

Ved 5 års behandling viste patienter, der modtog kontinuerlig ocrelizumab, næsten fuldstændig undertrykkelse af MRI-sygdomsaktivitet med gadoliniumforstærkende læsionsrater på 0,006 per år (sammenlignet med 0,017 ved år 2) og nye/forstørrede T2-læsionsrater på 0,031 per år (sammenlignet med 0,063 ved år 2). Patienter kontinuerligt behandlet med ocrelizumab havde også signifikant mindre hjerneatrophi end dem, der skiftede fra interferon.

Efter i alt 7,5 års opfølgning (5,5 år i forlængelsesperioden) forblev det årlige relapserate meget lavt på 0,03 hos både patienter med kontinuerlig ocrelizumab og dem, der skiftede fra interferon. Patienter, der modtog kontinuerlig ocrelizumab, havde 23 % lavere risiko for invaliditetsprogression og 35 % lavere risiko for at kræve ganghjælp sammenlignet med dem, der skiftede fra interferon.

Sikkerhed og Bivirkninger

Ocrelizumab er generelt veltolereret med en sikkerhedsprofil, der er konsistent på tværs af kliniske studier og erfaring fra klinisk praksis. De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

• Infusionsrelaterede reaktioner: Forekommer hos 34-40 % af patienterne under første infusion, falder til 20-25 % ved efterfølgende infusioner og er for det meste milde til moderate i sværhedsgrad
• Infektioner: For det meste infektioner i øvre luftveje og urinvejsinfektioner, typisk milde til moderate
• Andre effekter: Herunder hoste, træthed og hudproblemer

Alvorlige infektioner forekom hos 1,3-5,5 % af ocrelizumab-patienter sammenlignet med 0,8-2,9 % med sammenligningsbehandlinger. Der blev ikke observeret øget risiko for maligniteter sammenlignet med interferon- eller placebogrupper. Regelmæssig overvågning anbefales på grund af behandlingens immunsuppressive effekter.

Praktiske Behandlingsoplysninger

Ocrelizumab gives som intravenøs infusion hver sjette måned, hvilket giver bekvem dosering sammenlignet med mange andre MS-behandlinger. Startdosis gives som to 300 mg infusioner adskilt af 14 dage, efterfulgt af enkelt 600 mg infusioner hver 24. uge. Infusionstiden er cirka 2 timer for 600 mg-dosen efter den indledende infusion.

Vigtige overvejelser for patienter inkluderer:

1. Vaccinationer: Ikke-levende vacciner bør gives mindst 2-4 uger før behandlingsstart, når muligt
2. Levende vacciner: Anbefales ikke under behandling eller før B-celler er genoprettet efter behandlingsstop
3. Graviditet: Spædbørn født af mødre behandlet med ocrelizumab bør ikke modtage levende vacciner, før B-cellegenskabelse er indtruffet
4. Anden medicin: Samtidig brug med andre immunsuppressive terapier anbefales generelt ikke

Før behandlingsstart bør patienter gennemgå relevant screening for hepatitis B og andre infektioner samt fuldføre eventuelle nødvendige vaccinationer.

Studiebegrænsninger

Selvom kliniske studiedata for ocrelizumab er omfattende og overbevisende, bør flere begrænsninger overvejes. OPERA-studierne sammenlignede ocrelizumab med interferon β-1a i stedet for placebo, hvilket, selvom det er etisk passende, gør direkte sammenligning med andre nyere behandlinger mere udfordrende. ORATORIO-studiet i PPMS var ikke dimensioneret til at påvise forskelle i alle patientundersøgrupper, hvilket begrænser nogle af undersøgelsesanalyserne.

Derudover, selvom langtidsforlængelsesdata er tilgængelige i op til 7,5 år, vil endnu længere sigtende sikkerheds- og effektivitetsdata være vigtige, da patienter kan forblive i behandling i årtier. Erfaring fra klinisk praksis, selvom konsistent med kliniske studieresultater indtil videre, fortsætter med at akkumulere og vil give yderligere indsigt i medicinens præstation i diverse patientpopulationer.

Patientanbefalinger

Baseret på omfattende klinisk evidens repræsenterer ocrelizumab en vigtig behandlingsmulighed for både relapserende og primær progressiv multipel sclerose. For patienter med relapserende former for MS giver ocrelizumab høj effekt med bekvem seksmåneders dosering. For dem med primær progressiv MS tilbyder den den første godkendte sygdomsmodificerende terapi, der meningsfuldt kan bremse invaliditetsprogressionen.

Patienter, der overvejer ocrelizumab, bør:

• Drøfte deres fulde medicinsk historie med deres neurolog, herunder eventuel historie med infektioner eller kræft
• Fuldføre alle anbefalede vaccinationer før behandlingsstart, når muligt
• Forstå infusionsprocessen og potentielle bivirkninger
• Forpligte sig til regelmæssig overvågning og opfølgningsaftaler
• Rapportere tegn på infektion prompte til deres sundhedsudbyder

Bekvemmeligheden ved seksmåneders dosering kombineret med stærke effektivitetsdata og en generelt håndterbar sikkerhedsprofil gør ocrelizumab til en værdifuld behandlingsmulighed, som mange patienter kan inkorporere succesfuldt i deres langsigtede MS-behandlingsplan.

Kildeinformation

Original artikeloverskrift: Ocrelizumab: En gennemgang ved multipel sklerose
Forfatter: Yvette N. Lamb
Publikation: Drugs (2022) 82:323–334
DOI: https://doi.org/10.1007/s40265-022-01672-9
Accepteret: 12. januar 2022 / Offentliggjort online: 22. februar 2022

Denne patientvenlige artikel er baseret på fagfællebedømt forskning og har til formål at præsentere de originale videnskabelige resultater præcist og tilgængeligt for velinformerede patienter. Oplysningerne bør drøftes med sundhedspersonale ved behandlingsbeslutninger.