Dr. Mark Pepys, en førende ekspert inden for amyloidose-diagnostik og -behandling, belyser de udfordringer, der knytter sig til at diagnosticere denne sjældne sygdom. Symptomerne ved amyloidose ligner symptomer på mange andre sygdomme, hvilket ofte får læger til at overse amyloidose som en mulig diagnose i første omgang. Den korrekte diagnostiske metode er en biopsi. Amyloidose er ofte forbundet med plasmacellelidelser som multipelt myelom. Sygdommen skyldes, at normalt opløselige proteiner fejlfolder og danner uopløselige amyloidfibriller. Et af de store medicinske mysterier er, hvorfor kroppens makrofager ikke fjerner disse unormale proteinaflejringer. Dr. Mark Pepys gennemgår sin forskning i terapeutiske indgreb, der kan afhjælpe denne svigt.
Forståelse af Amyloidose: Årsager, Diagnostiske Udfordringer og Behandlingsforskning
Spring til afsnit
- Amyloidose-diagnostiske udfordringer
- Forbindelse til multipelt myelom
- Amyloiddannelsesprocessen
- Kroppens fjernelsesmysterium
- Behandlingsforskningsretninger
- Fuld transskription
Amyloidose-diagnostiske udfordringer
Ifølge dr. med. Mark Pepys er diagnostik af amyloidose forbundet med betydelige kliniske udfordringer. Sygdommens symptomer varierer ekstremt og kan ligne mange andre almindelige tilstande. Denne variation betyder, at læger ofte ikke overvejer amyloidose i deres indledende differentialdiagnose.
Dr. med. Anton Titov drøfter med dr. Pepys, hvordan denne manglende opmærksomhed fører til forsinkelser i bestilling af de rette tests. Den afgørende diagnostiske test for amyloidose er en vævsbiopsi, som undersøges under mikroskop. Dr. med. Mark Pepys understreger, at mistænkte tilfælde bør henvises til specialiserede centre for avanceret billeddiagnostik og diagnostiske procedurer.
Forbindelse til multipelt myelom
Amyloidose har en vigtig forbindelse til plasmacellelidelser som multipelt myelom. Dr. med. Mark Pepys forklarer, at multipelt myelom er en ondartet kræftlidelse inden for spektret af monoklonal gammopati. De samme plasmaceller, der bliver kræftramte ved myelom, kan også forårsage amyloidose uden selv at være ondartede.
Dr. med. Anton Titov og dr. Pepys bemærker, at disse ikke-kræftfremkaldende celler ikke formerer sig ukontrolleret eller invaderer organer. I stedet producerer de unormale proteiner, der danner amyloidaflejringer. Den mest almindelige type systemisk amyloidose skyldes disse plasmacelledannede proteiner, hvilket skaber diagnostisk forvirring mellem de to tilstande.
Amyloiddannelsesprocessen
Den grundlæggende proces ved amyloidose involverer fejlfoldning og sammenklumpning af proteiner. Dr. med. Mark Pepys bruger analogien med æggehvides stivning til at forklare dette koncept. Normalt opløselige proteiner bliver uopløselige gennem fysiske forandringer, svarende til, hvordan flydende æggehvide bliver faste og uigennemsigtige ved tilberedning.
Omkring 30 forskellige proteiner i den menneskelige krop kan fejlfolde og danne amyloidfibriller. Disse proteiner gennemgår strukturelle ændringer, der får dem til at klumpe sammen. De uopløselige fibriller aflejres derefter i væv over hele kroppen og forstyrrer den normale organfunktion.
Kroppens fjernelsesmysterium
Et stort uløst mysterium ved amyloidose er kroppens manglende evne til at fjerne unormale proteinaflejringer. Dr. med. Mark Pepys forklarer, at den menneskelige krop typisk er fremragende til at fjerne unormalt affald gennem specialiserede celler kaldet makrofager. Disse celler fjerner effektivt blodpropper, knoglefragmenter og andet beskadiget væv uden medicinsk indgriben.
Dr. med. Anton Titov drøfter med dr. Pepys, hvorfor denne fjernelsesmekanisme svigter over for amyloidaflejringer. Mysteriet fordybes, fordi amyloid består af kroppens egne proteiner i unormal fysisk form frem for fremmed materiale. Denne svigten i makrofaggenkendelse og -fjernelse udgør et fundamentalt hul i forståelsen af amyloidosens patofysiologi.
Behandlingsforskningsretninger
Dr. med. Mark Pepys har fokuseret sin forskningskarriere på at forstå og adressere fjernelsessvigt ved amyloidose. Hans arbejde undersøger, hvorfor makrofager ikke kan genkende og fjerne amyloidaflejringer, på trods af deres effektivitet over for andre typer cellulært affald. Denne forskning har direkte terapeutiske implikationer for udvikling af effektive amyloidosebehandlinger.
Dr. Pepys fortæller dr. med. Anton Titov, at forskere gør betydelige fremskridt mod succesfulde behandlinger. Ved at målrette fjernelsesmekanismens svigten sigter nye behandlinger mod at hjælpe kroppen med naturligt at fjerne eksisterende amyloidaflejringer. Denne tilgang repræsenterer en lovende retning ud over blot at reducere ny amyloidproduktion.
Fuld transskription
Dr. med. Anton Titov: Amyloidoseårsager forklares af verdens førende ekspert i amyloidosediagnostik og -behandling. Hvordan relaterer amyloidose sig til multipelt myelom, en form for leukæmi?
Problemet med diagnostik af amyloidose er, at symptomerne er så varierede. Amyloidosesymptomer kan ligne mange andre sygdomme. En læge tænker måske ikke på amyloidose. En læge foretager måske ikke den korrekte diagnostiske test.
Dr. med. Mark Pepys: Den korrekte diagnostiske test ved amyloidose er en biopsi. Derefter ser lægen på den under mikroskopet. Det er bedst at henvise patienten til os. Vi kan udføre vores billeddiagnostiske procedurer.
Dr. med. Anton Titov: Det er meget svært at stille diagnosen amyloidose. Hovedproblemet er at tænke på den korrekte diagnose.
Du nævnte en kendt person. Hans diagnose af multipelt myelom var måske ikke langt fra den korrekte diagnose. Fordi multipelt myelom er en del af en gruppe af sygdomme kaldet monoklonal gammopati. Multipelt myelom er en ondartet kræftlidelse.
Men de samme celler, der er kræftfremkaldende ved myelom, kan også forårsage amyloidose.
Dr. med. Mark Pepys: Multipelt myelom selv kan forårsage amyloidose. Lignende celler eller de samme celler kan forårsage amyloidose. Faktisk er den almindeligste type systemisk amyloidose forårsaget af disse celler.
Cellerne selv er ikke ondartede. De formerer sig ikke ukontrolleret. De invaderer ikke andre steder.
Dr. med. Anton Titov: Disse celler skader ikke de lokale organer, hvor de befinder sig. Celler producerer blot et unormalt protein. Det danner amyloidaflejringerne.
Dr. med. Mark Pepys: Det afgørende, der sker ved amyloidose, er dannelsen af amyloid. Man har normalt opløselige proteiner. For eksempel æggehvide. Den er klar og gennemsigtig, når proteinet er opløseligt. Så steger du dit æg eller koger det. Æggehvide bliver uopløselig, hård og hvid og uigennemsigtig.
Dr. med. Anton Titov: Så proteiner kan være i forskellige fysiske tilstande. Der er omkring 30 forskellige proteiner i kroppen, der normalt er opløselige. De kan fejlfolde og blive unormale. Uopløselige proteiner aflejres som amyloidfibriller.
Der er aggregater, klumper af disse proteiner. De har gennemgået en ændring i deres fysiske form. De bliver uopløselige. De aflejrer sig i kroppens væv.
Mysteriet er ikke, hvorfor dette sker. For nu forstår vi det ret godt i de senere år. Vi forstår de fysiske og biofysiske processer ved amyloidfibrildannelse.
Det store mysterium er, hvorfor kroppen ikke fjerner unormale proteiner? Normalt er kroppen ekstremt effektiv til at fjerne unormalt affald.
Nogle brækker du dit ben. Du faldt måske af din cykel. Du har en halv til en liter blod i dit ben og brudte knogler. Så længe du ikke bliver inficeret, heler kroppen det hele meget godt. Alt bliver omdannet og returneret til sin normale anatomi.
Blodpropper fjernes. Blå mærker forsvinder. Hvis du har et blåt mærke, sker der ikke noget forfærdeligt. Det forsvinder klinisk stille.
Fordi der er særlige celler i kroppen. De kaldes makrofager. Makrofager er meget dygtige til at genkende unormalt affald. De fjerner affaldet.
Mysteriet er dette: hvorfor fjerner de ikke amyloidaflejringer? Disse er affald lavet af kroppens egne proteiner. Affaldet er ikke lavet af noget unormalt udefra. Det er blot de normale proteiner i en unormal form.
Det er et stort mysterium.
Dr. med. Mark Pepys: Ingen har løst dette mysterium. Men det har været min centrale interesse i behandling af amyloidose i mange, mange år.
Jeg forsøger at forstå, hvorfor denne fjernelsessvigt eksisterer. Jeg forsøger at afhjælpe den med terapeutiske interventioner. Vi er nu rimeligt godt på vej til at behandle amyloidose succesfuldt.