Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, en førende ekspert inden for kolorektal cancer, forklarer, hvordan DPD-enzymet (dihydropyrimidin-dehydrogenase) kan forudsige respons på behandling. DPD-genexpression i en tyktarmstumor er en stærk biomarkør for effekten af capecitabin. Denne præcisionsmedicinske tilgang hjælper med at identificere patienter med stadium 3 tyktarmskræft, som kan drage fordel af kemoterapi med Xeloda og oxaliplatin. Patienter uden biomarkøren kan i stedet modtage alternative behandlinger som FOLFOX. Store, igangværende kliniske forsøg yderligere validerer dette prædiktive værktøj.
More from Colorectal Cancer
More from Diagnostic Detectives Network
DPD-enzym som biomarkør forudsiger effekt af capecitabin ved tyktarmskræft
Spring til afsnit
- DPD-enzym som prædiktiv biomarkør
- Forskningsresultater for stadium 3 tyktarmskræft
- Præcisionsmedicin i behandlingsvalg
- Igangværende kliniske forsøg og validering
- Fremtidige forskningsretninger for DPD
- Fuld transskription
DPD-enzym som prædiktiv biomarkør
DPD-enzymets genexpression er en afgørende prædiktiv biomarkør for behandling af tyktarmskræft. Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, forklarer dets rolle i præcisionsmedicin. Enzymets aktivitet i kræftceller påvirker direkte stofskiftet af 5-fluorouracil-baseret kemoterapi. Denne opdagelse muliggør mere individuelle og effektive behandlingsstrategier.
Høj DPD-expression fører til hurtigere omsætning og nedbrydning af kemoterapimedicinen capecitabin, hvilket gør behandlingen mindre effektiv for disse patienter. Identifikation af denne biomarkør inden behandlingsstart er et betydeligt fremskridt, da det sparer patienter for ineffektiv terapi og de tilhørende bivirkninger.
Forskningsresultater for stadium 3 tyktarmskræft
Forskningen fokuserede på patienter med stadium 3 tyktarmskræft, som oplevede recidiv. Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, og hans team offentliggjorde vigtige resultater, der viste, at patienter med recidiverende sygdom havde samme sandsynlighed for at respondere på oxaliplatin og 5-FU-kemoterapi som før recidivet. Denne konsistente opdagelse lagde grundlag for yderligere undersøgelser.
Den molekylære sammensætning af recidiverende tumorer viste en specifik karakteristik, hvor expressionen af DPD-enzymet var en afgørende differentieringsfaktor. Denne ændrede stofskifteproces var en kritisk årsag til behandlingssvigt for nogle patienter. Dr. Anton Titov, MD, fremhæver betydningen af denne opdagelse i interviewet.
Præcisionsmedicin i behandlingsvalg
Præcisionsmedicin anvender biomarkører som DPD til at vælge den mest effektive behandling mod tyktarmskræft. For patienter med lav DPD-expression er capecitabin kombineret med oxaliplatin et højeffektivt behandlingsregime. Denne målrettede tilgang maksimerer kemoterapiens effektivitet og forbedrer patientens udfald.
Omvendt vil patienter med høj DPD-expression ikke drage gavn af denne kombination. For disse anbefaler Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, et alternativt kemoterapiregime som FOLFOX-protokollen. Denne strategi sikrer, at hver patient modtager en terapi med højeste sandsynlighed for succes.
Igangværende kliniske forsøg og validering
Storskala kliniske forsøg validerer i øjeblikket anvendelsen af DPD-biomarkøren. Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, nævner forsøg i Europa og USA med 12.000 patienter, der ofte sammenligner 3-måneders versus 6-måneders kemoterapiduration ved stadium 3 tyktarmskræft.
En stor fordel ved disse studier er indsamlingen af tumorprøvevæv, som forskere kan analysere for DPD-enzymets genexpression. Dette muliggør en direkte sammenligning mellem biomarkørens tilstedeværelse og effektiviteten af capecitabin-terapi. Resultaterne vil give robust data til at bekræfte biomarkørens prædiktive kraft.
Fremtidige forskningsretninger for DPD
Den nøjagtige mekanisme for DPD-genet i tyktarmskræfttumorer er endnu ikke fuldt forstået. Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, understreger behovet for flere kliniske forsøg for at udforske dette vigtige enzymes rolle fuldt ud, hvilket vil befæste dets plads i standard klinisk praksis.
En dybere forståelse af DPD kunne føre til endnu mere raffinerede behandlingsalgoritmer og muligvis åbne døre for udvikling af nye lægemidler, der kan overvinde resistensmekanismer. Dr. Schmolls og andres arbejde baner vejen for en ny æra af personlig tyktarmskræftbehandling.
Fuld transskription
DPD er et enzym i kolorektale kræfttumorer, der forudsiger respons på Xeloda-behandling. Hvordan anvender vi præcisionsmedicin i valg af kolorektal kræftbehandling?
Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD: Patienter med recidiverende tyktarmskræft havde samme sandsynlighed for at respondere på oxaliplatin og 5-fluorouracil-kemoterapi. Effektiviteten af capecitabin (Xeloda) hos stadium 3 tyktarmskræftpatienter afhænger af DPD-enzymaktivitet i den kolorektale kræfttumor. Derfor er DPD-enzymet en biomarkør for udvælgelse af patienter, for hvem Xeloda plus oxaliplatin-kemoterapi vil virke.
DPD-enzymet forudsiger effektiviteten af capecitabin-behandling ved tyktarmskræft. Vi viste vigtige resultater, der blev publiceret i en videnskabelig artikel. Vi undersøgte patienter med stadium 3 tyktarmskræft, som havde oplevet kræftrecidiv. Vi viste, at patienter med recidiverende tyktarmskræft havde samme sandsynlighed for at respondere på oxaliplatin og 5-fluorouracil-kemoterapi som før tumorrecidivet.
Vi publicerede også, at den molekylære sammensætning af tyktarmskræfttumorer hos patienter, der recidiverede efter behandling, havde en specifik karakteristik.
Dr. Anton Titov, MD: Expressionen af et bestemt enzym i kræftcellerne ændrede stofskiftet af 5-fluorouracil. Kemoterapi hos sådanne patienter blev omsat og nedbrudt hurtigere i tumorer hos patienter med en mutation.
Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD: Vi viste, at effektiviteten af tyktarmskræftbehandling med capecitabin afhang af expressionen af dette enzym. Vi ved stadig ikke klart, hvordan genet for dette enzym fungerer i tyktarmskræfttumorer. Vi er nødt til at gennemføre flere kliniske forsøg med tyktarmskræftpatienter for at undersøge dette vigtige enzym.
Genet for dette enzym synes at være en stærkt prædiktiv biomarkør for effektiviteten af capecitabin hos stadium 3 tyktarmskræftpatienter. Vi har nu muligvis en god tumormarkør. Vi kan forudsige effektiviteten af kemoterapi med capecitabin og oxaliplatin hos stadium 3 tyktarmskræftpatienter.
Denne biomarkør kan muliggøre udvælgelse af patienter, for hvem Xeloda plus oxaliplatin-kemoterapi vil virke. For stadium 3 tyktarmskræftpatienter, der ikke vil drage gavn, kan vi vælge et andet kemoterapiregime, for eksempel FOLFOX.
Der findes kliniske forsøg i Europa. Der findes også kliniske forsøg i USA. De sammenligner varigheden af 3 måneder og 6 måneders kemoterapi ved stadium 3 tyktarmskræft. Der er resultater tilgængelige fra disse kliniske forsøg. Der er 12.000 patienter i disse kliniske forsøg.
Mange af sådanne kliniske forsøg for tyktarmskræftpatienter indsamler tumorprøvevæv. Det kan analyseres. Vi burde kunne teste aktiviteten af dette enzym, der forudsiger capecitabins effektivitet. Det kaldes DPD. Vi kan teste, om DPD-enzymets genexpression kan forudsige effektiviteten af capecitabin hos tyktarmskræftpatienter.
Man kan gå til tumorprøverne, der er indsamlet fra mange patienter. Man kan faktisk se på enzymet. Så kan man sammenligne expressionen af DPD-enzymet med effektiviteten af capecitabin-terapi.
Dr. Anton Titov, MD: Korrekt. Tak. DPD er en stærkt prædiktiv biomarkør for effektiviteten af capecitabin (Xeloda) hos stadium 3 tyktarmskræftpatienter. En førende ekspert i kolorektal kræft drøfter udvælgelse af patienter til capecitabin (Xeloda) kombinationsbehandling med oxaliplatin.