Fremtidige retninger i anti-aging-forskning: Fra rapamycin til epigenetisk reprogrammering

Spring til afsnit

• Nuværende interventioner og fremtidige kliniske forsøg
• Epigenetiske ure og aldringsbiomarkører
• Epigenetisk reprogrammeringspotentiale og udfordringer
• Stamcelleterapi mod aldring
• Mulige paradigmskift i længdeleveforskning
• Sundhedsforløbets betydning for samfundet
• Fuld transskription

Nuværende interventioner og fremtidige kliniske forsøg

Ifølge dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, forbliver rapamycin, metformin og kalorierestriktion centrale i aldringsforskningen. Han fortæller dr. Anton Titov, MD, at de næste fem til ti år vil bringe afgørende data. Forskere vil gennemføre ægte randomiserede kliniske forsøg med disse interventioner. Fokus vil være på at forstå deres indvirkning på sundhedsforløbet snarere end livsforlængelse.

Dr. Kaeberlein forventer langt bedre data om både risici og effekt. Denne forskning vil give klarhed for aldersrelaterede indikationer. Feltet vil bevæge sig fra anekdotiske rapporter til solid klinisk evidens.

Epigenetiske ure og aldringsbiomarkører

Epigenetiske ændringer forekommer forudsigeligt med alderen og danner grundlag for epigenetiske ure. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD forklarer, at disse ure måler den biologiske aldringsproces. Han drøfter deres potentiale for personificerede aldringsvurderinger i sin samtale med dr. Anton Titov, MD.

Det næste årti vil se store investeringer i udvikling af aldringsbiomarkører. Forskere sigter mod at skabe individuelle prædiktive signaturer. Disse kunne på sigt afsløre, om anti-aging-interventioner virker for den enkelte person. Dr. Kaeberlein advarer dog om, at nuværende kommercielle påstande om biologisk aldertestning er forhastede.

Epigenetisk reprogrammeringspotentiale og udfordringer

Epigenetisk reprogrammering med Yamanaka-faktorer repræsenterer en banebrydende tilgang. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD beskriver begejstringen omkring at gendanne ungdoms epigenetiske mærkater. Teknikken kunne potentielt foryunge celler og væv i aldrede organismer.

Dr. Kaeberlein peger på to kritiske ukendte faktorer ved epigenetisk reprogrammering. For det første, om den kan gendanne sundhedsforløbet signifikant eller forlænge levetiden. For det andet vedrører sikkerhed og potentielle utilsigtede konsekvenser. Virksomheder som Altos Labs investerer kraftigt i dette forskningsområde.

Stamcelleterapi mod aldring

Stamcelleterapi tilhører en lignende, lovende kategori som epigenetisk reprogrammering. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD bemærker, at disse terapier er mere udviklede, men stadig mangler solide data. I sin diskussion med dr. Anton Titov, MD udtrykker han forsigtighed overfor nuværende påstande.

Evidens for, at stamcelleterapi kan forbedre funktion eller forlænge liv, er fortsat begrænset. Men mange forskere undersøger aktivt tilgangen. Dr. Kaeberlein forventer mere afgørende data inden for de næste fem til ti år.

Mulige paradigmskift i længdeleveforskning

Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD overvejer muligheden for større paradigmskift i aldringsforskningen. Han anerkender, at nye teknologier udvikles i stigende tempo. Uventede opdagelser kunne fuldstændig ændre anti-aging-landskabet.

Mens nuværende interventioner muligvis forlænger sundhedsforløbet med årtier, kunne gennembrudsteknologier opnå endnu mere. Dr. Kaeberlein forbliver åben overfor disse muligheder, men fastholder realistiske forventninger. De ukendte faktorer i aldringsforskningen kunne føre til transformative tilgange.

Sundhedsforløbets betydning for samfundet

At forlænge det menneskelige sundhedsforløb med 10-20 år ville være en monumental præstation. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD understreger, at dette dramatisk ville forbedre livskvaliteten. Han fortæller dr. Anton Titov, MD, at dette mål er realistisk med nuværende forskningsretninger.

Sådanne fremskridt ville gavne hundreder af millioner mennesker og deres kæledyr. Dr. Kaeberlein fremhæver vigtigheden af at forlænge sundhedsforløbet frem for blot livslængden. Denne distinktion sikrer, at mennesker nyder ekstra år i god sundhed snarere end forlænget forfald.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Kaeberlein, hvad er fremtiden for aldringsforskning? Vil vi fortsat tale om metformin, rapamycin og kalorierestriktion i de næste ti år? Hvad nyt er på horisonten? Hvilken retning tager aldringsforskningen? Og hvis jeg må spørge: Der er kendte ukendte, og så er der ukendte ukendte. Hvad er disse i aldringsforskningen?

Dr. Matt Kaeberlein, MD: Jeg tror, ja, vi vil fortsat høre om rapamycin, metformin og kalorierestriktion. Mange studerer disse emner. Forskningshastigheden vil fortsætte i de næste fem til ti år.

Jeg håber, vi vil begynde at forstå, i hvilken grad nogen af disse interventioner kan påvirke sundhedsforløbet—sandsynligvis ikke levetiden hos mennesker, men sundhedsforløbet. Jeg tror, vi vil se ægte randomiserede kliniske forsøg samt anekdotiske rapporter og dataindsamling om stoffer som rapamycin og metformin for en række aldersrelaterede indikationer.

Jeg er overbevist om, at dette vil ske i de næste fem til ti år. Vi vil få en meget bedre fornemmelse af både risiko og effekt for kendte ukendte som rapamycin eller metformin i de næste fem år.

Der er nogle områder, der er spændende lige nu, men med uklar langvarig anvendelighed, værdi og effekt. Et eksempel er epigenetisk reprogrammering. Der er stor begejstring for dette.

Vi ved, at der med alderen sker epigenetiske ændringer på en forudsigelig måde. Det er her, idéen om epigenetiske ure kommer fra—man kan måle disse ændringer i epigenomet. Fordi de sker forudsigeligt, kan de give oplysninger om kronologisk alder og måske om biologisk alder.

To aspekter ved dette finder jeg interessante og værd at være opmærksom på. Det ene er den yderligere udvikling af epigenetiske ure i den bredere kontekst af aldringsure eller aldringsbiomarkører generelt. Dette vil være et stort investerings- og forskningsområde i de næste ti år.

Kan vi udvikle personificerede, individuelle prædiktive signaturer, der kan fortælle dig om din biologiske aldringsproces på et individuelt niveau og potentielt også afsløre effekten af en given intervention, som rapamycin eller kalorierestriktion? Virker det for dig baseret på din personificerede signatur af biologisk alder?

Vi er langt fra det. Uheldigvis sælger uærlige mennesker allerede produkter, som de påstår kan gøre dette. De lyver—det kan de ikke. Men jeg tror, vi måske når dertil i de næste fem til ti år. Det er tidlige dage i aldringsurefeltet, men det er værd at følge med i.

Relateret hertil er epigenetisk aldring og ændringerne i epigenomet, der sker med alderen. Der er stor entusiasme og interesse for idéen om at vende dette om. Det er her, de epigenetiske Yamanaka-faktorer kommer ind—idéen om, at vi kan gendanne epigenetiske mærkater til noget, der ligner et ungdomsfuldt epigenom, og potentielt foryunge funktion i celler og væv i et aldret dyr eller til sidst i et aldret menneske.

Det er et område, som mange er interesserede i. Jeg er sikker på, at mange af dine seere ved, at Altos Labs fokuserer på dette. De tror tydeligvis, at der er potentiale, ikke blot for aldring, men måske for en række regenerative anvendelser hos mennesker.

Jeg tror, det vil være et område at holde øje med—det er en ukendt. Vi ved, at dette er muligt i celler. Det er ukendt, om det vil være gennemførligt i dyr eller mennesker.

Jeg ser to komponenter her. For det første: virker det faktisk? Kan du signifikant gendanne sundhedsforløbet eller forlænge levetiden hos en mus eller et menneske ved hjælp af epigenetisk reprogrammering? Det er endnu ikke lykkedes.

For det andet, selv hvis det virker, vil det være sikkert? Vil der være utilsigtede konsekvenser, der fra et pragmatisk perspektiv gør det ubrugeligt? Så det er en ukendt—vi må vente og se.

Min fornemmelse er, at vi sandsynligvis vil have en meget bedre idé om det om fem år. Bestemt om ti år kender vi måske ikke engang svaret fuldstændig i den tidsramme. Jeg synes, det er et område, som jeg følger nøje, og vi må afvente.

Der vil være stor investering i dette område, så jeg tror, der vil ske hurtige fremskridt. Jeg putter stamcelleterapi i samme kategori. Selvom de er lidt mere udviklede, er det stadig uklart.

Der er ikke meget god data, efter min mening, der understøtter idéen om, at stamcelleterapi kan have en robust effekt på funktion eller levetid endnu. Men jeg tror, mange undersøger det, og det giver mening. Vi vil vide mere i de næste fem til ti år.

Hvad er de ukendte ukendte? Det er svært at svare på, fordi de er ukendte. Generelt set stiller jeg mig selv spørgsmålet, om vi vil se, hvad jeg vil betragte som et større paradigmskift i feltet.

Jeg vil ikke sige, at jeg er optimistisk for, at det vil ske. Vi er nødt til at anerkende, at verden ændrer sig i accelererende tempo, og at der udvikles nye teknologier hele tiden.

Jeg tror, der er mulighed for, at der vil komme en større, uforudset opdagelse, der ændrer spillefeltet. Lige nu, med ting som rapamycin og metformin, og de forskellige farmakologiske eller genetiske interventioner, som folk studerer, er det optimistisk at tro, at vi vil opnå mere end et årti eller tos forbedring af sundhedsforløbet hos mennesker.

Ikke for at sige, det er umuligt, men det er, hvad jeg vil forudsige. Vi vil se, hvad epigenetisk reprogrammering kan gøre. Men jeg er ikke optimistisk for, at det vil overgå den nuværende samling af interventioner, som folk studerer. Det er måske ikke engang lige så nyttigt.

Vil der være noget paradigmskiftende, der kan føre os videre? Det synes jeg er umuligt at svare på. Men der er en mulighed for, at det sker. Jeg kan ikke sige, hvad det vil være, fordi det er en ukendt, men jeg tror, det kunne ske.

Jeg håber det gør, fordi det vil gøre hele feltet mere spændende og relevant. Men jeg vil ikke nedtone betydningen. Hvis vi lykkes med at forbedre det menneskelige sundhedsforløb for den typiske person med 20 år, er det en kæmpe ting.

Det er vigtigt at anerkende den indvirkning, det ville have i sig selv. Jeg synes, det er meget realistisk. Jeg vil blive skuffet, hvis vi ikke kan opnå det, givet hvor vi er i dag.

Jeg vil ikke undervurdere værdien af at målrette mod biologisk aldring med de nuværende strategier og den potentielle indvirkning, det kunne have på samfundet og livskvaliteten for hundreder af millioner mennesker—og deres kæledyr. Så jeg synes, det er vigtigt at holde perspektivet—det er en virkelig værdifuld og vigtig ting at fortsætte med.

Dr. Anton Titov, MD: Ti års ekstra sundhedsforløb ville bestemt være en kæmpe præmie. Og det er vigtigt at understrege sundhedsforløb, ikke blot levetid.

Dr. Matt Kaeberlein, MD: Det er rigtigt.