Fremtiden for behandling af svær hjerteinsufficiens: LVAD, transplantation og totalt kunstigt hjerte

Spring til afsnit

• Koordinering af hjerteinsufficiensbehandling
• LVAD vs. hjerte transplantation
• Fremtiden for immunosuppression
• Totalt kunstigt hjerte
• Hjerteinsufficiens hos ældre
• Fuld transskription

Koordinering af hjerteinsufficiensbehandling

Dr. Pascal Leprince, MD, peger på et stort hul i behandlingen af svær hjerteinsufficiens: manglen på et koordineret, tværfagligt team. Han forklarer, at det nuværende system ofte svigter patienter, som måske ser en almen praktiserende læge, en bykardiolog og en hospitalskardiolog uden central koordinering. Denne fragmenterede tilgang betyder, at omfattende behandlingsmuligheder som kardial resynkroniseringsterapi, LVAD eller transplantation ikke diskuteres tidligt nok.

Ifølge dr. Leprince bør en dedikeret hjerteinsufficienskardiolog stå i centrum af patientens behandling. Denne specialist ville koordinere alle andre "satellitlæger", herunder elektrofysiologer og hjertekirurger, for at sikre kontinuitet og den bedst mulige behandlingsvej. Dr. Leprince bemærker, at hjerteinsufficienskardiologi i Frankrig endnu ikke er et formelt speciale, hvilket er en væsentlig barriere for at indføre denne optimerede behandlingsstruktur.

LVAD vs. hjerte transplantation

For patienter med svær hjerteinsufficiens, som ikke længere reagerer på medicin, skitserer dr. Pascal Leprince, MD, de to primære behandlingsmuligheder: implantation af et Left Ventricular Assist Device (LVAD) og hjerte transplantation. Han bemærker en geografisk variation i deres anvendelse, hvor nogle lande implanterer flere LVAD-enheder, mens andre, som Frankrig, foretager flere transplantationer. Et kritisk ubesvaret spørgsmål forbliver: hvilken behandling er virkelig bedst for hvilken patient?

Dr. Leprince taler kraftigt for en randomiseret, kontrolleret klinisk undersøgelse for direkte at sammenligne LVAD-implantation med hjerte transplantation. Han påpeger, at LVAD-teknologien har set store forbedringer, og dens store fordel er umiddelbar tilgængelighed uden venteliste. Komplikationsraterne kan dog være højere end ved transplantation. En streng videnskabelig undersøgelse er afgørende for at guide behandlingsbeslutninger og forbedre langtidsudfald for patienter med svær hjerteinsufficiens.

Fremtiden for immunosuppression

Den langsigtede succes af hjerte transplantation afhænger af immunosuppressive lægemidler for at forhindre organafstødning. Dr. Pascal Leprince, MD, diskuterer fremtiden for dette kritiske aspekt af post-transplantationsbehandling. Han udtrykker usikkerhed om udviklingen af nye, mere effektive immunosuppressive lægemidler og bemærker, at få nye præparater kommer på markedet.

I over 15 år har feltet diskuteret at tilpasse immunosuppressiv terapi for hver transplantationspatient, et mål der forbliver uopnåeligt. Dr. Leprince håber, at bedre, mere personlige immunosuppressive behandlingsregimer til sidst vil blive udviklet for at forbedre levetid og livskvalitet for hjerte transplantationsmodtagere. Dette forbliver et nøgleområde for fremtidig forskning og udvikling i behandlingen af svær hjerteinsufficiens.

Totalt kunstigt hjerte

Dr. Pascal Leprince, MD, adresserer den udfordrende patientgruppe med biventrikulær hjerteinsufficiens, hvor begge sider af hjertet svigter. Disse patienter er ikke kandidater til et Left Ventricular Assist Device (LVAD) og er i øjeblikket afhængige af SynCardia Total Artificial Heart (TAH) som bro til transplantation. Selvom den er effektiv, bemærker dr. Leprince, at livskvaliteten på denne enhed ikke er tilstrækkelig til at den kan betragtes som destinationsterapi.

Fremtiden ligger i udviklingen af næste generations totale kunstige hjerter. Dr. Leprince fremhæver Carmat Total Artificial Heart, som er blevet implanteret i patienter i Frankrig, Prag og Astana under kliniske forsøg. Han bekræfter, at eksperimentel behandling med denne enhed er planlagt genoptaget i Frankrig. Ankomsten af disse nye, forbedrede TAH-enheder kunne give en levedygtig langsigtet løsning for patienter med terminal biventrikulær hjerteinsufficiens.

Hjerteinsufficiens hos ældre

En betydelig del af hjerteinsufficienspopulationen er ældre, og dr. Pascal Leprince, MD, forklarer, at deres behandlingsmuligheder er stærkt begrænsede. Patienter over 75 år er generelt ikke kandidater til hjerte transplantation eller LVAD-implantation på grund af højere tilknyttede risici. Grænsen er omtrentlig, men efter denne alder er behandling typisk begrænset til medicin og kardial resynkroniseringsterapi.

For denne demografi angiver dr. Leprince, at behandlingsmålet skifter fuldstændigt til at forbedre livskvaliteten frem for at fokusere på overlevelse. Han understreger det presserende behov for bedre hjerteinsufficiensmedicin specifikt skræddersyet til ældre patienter. Fremtiden for behandling af svær hjerteinsufficiens må inkludere udvikling af terapier, der tillader ældre mennesker at leve deres sidste år med den bedst mulige livskvalitet.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: De er en førende hjerte transplantationskirurg. De arbejder med behandling af svær hjerteinsufficiens. Der sker mange ændringer i hjerteinsufficiensbehandling og hjerte transplantation. Hvordan ser De fremtiden for hjerte transplantation og behandlingen af svær hjerteinsufficiens?

Dr. Pascal Leprince, MD: Jeg håber, at om mange hundrede år vil vi ikke længere have brug for hjerte transplantation. Fordi vi vil forstå alt om sygdommen, om hjerteinsufficiens. Vi vil være i stand til at forebygge koronar sygdom. Vi vil helbrede koronar sygdom, før sygdommen udvikler sig til svær hjerteinsufficiens. Medicinsk second opinion er vigtig. Det er fremtiden i hjerte transplantation og hjerteinsufficiens.

Før det vil vi skulle håndtere alle behandlingerne. Jeg tror, den første forbedring, vi kan bringe til hjerteinsufficiens, ikke er en reel medicinsk forbedring. Heller ikke en enhedsforbedring. Dette er en menneskelig organisationsforbedring. Dette er noget, der allerede sker nu i USA. Det er anderledes i Europa. Det er stadig ret svært.

Vi har brug for bedre læger, der tager sig af hjerteinsufficiens. De er kardiologer. Men ikke kun hospitalskardiologer, men også en bykardiolog, almen praktiserende læger, interventionskardiologer, hjerteinsufficienskardiologer. Vi har ikke engang dedikerede hjerteinsufficienskardiologer i Frankrig. I Frankrig er dette ikke et rigtigt speciale. Vi har gode hjerteinsufficienskardiologer her. Men de er formelt set almene kardiologer efter speciale.

Vi skal have en hjerteinsufficienskardiolog, elektrofysiolog, hjertekirurg, selvfølgelig sygeplejersker, intensivsygeplejersker på et team. Alle disse patienter skal arbejde sammen for at bringe den bedste behandling til patienten. Dette er ikke godt. Det er at have en patient, der vil se den almen praktiserende læge og som får piller til behandling. Så vil patienten med hjerte sygdom gå til bykardiologen. Han vil få andre piller.

Så vil patienten komme på hospitalet og få måske andre piller. Eller måske vil en patient få en kardial resynkronisering. Men ingen vil tale med patienten om alle behandlingsmuligheder. Så bliver patienten år efter år værre og værre. Til sidst vil en patient med hjerteinsufficiens gå til enten mekanisk cirkulatorisk support, LVAD, eller transplantation. Men det vil være for sent.

Jeg tror, dette ikke er den korrekte måde at organisere sundhedsvæsenet på. Mangel på behandlingskontinuitet, ja. Men dette er meget vigtigt. Vi ønsker at opnå behandlingskontinuitet. Patient

Men vi har patienter med biventrikulært hjertesvigt. Disse patienter er ikke kandidater til en LVAD (Left Ventricular Assist Device). De er kandidater til et totalt kunstigt hjerte. Det eneste totale kunstige hjerte, vi har på markedet nu, er SynCardia Total Artificial Heart. Det er en fremragende enhed. Det er en ret god enhed til at overbringe patienten til hjertetransplantation. Men livskvaliteten med denne TAH-enhed (Totalt Kunstigt Hjerte) er ikke tilstrækkelig god. TAH er ikke en destinationsterapi. Det er ikke godt nok at implantere patienter med terminalt biventrikulært hjertesvigt med TAH for hele livet. Medicinsk second opinion er vigtig.

Forhåbentlig får vi et bedre totalt kunstigt hjerte. Der er Carmat Total Artificial Heart. Det er endnu ikke på markedet. Men vi har haft nogle patienter i humane kliniske forsøg, der er implanteret med Carmat Total Artificial Heart. Det er udført i Frankrig, i Prag og også i Astana. Vi vil begynde at forsøge at genstarte en eksperimentel behandling i Frankrig. Dette er en god enhed. Forhåbentlig får vi andre enheder med totalt kunstigt hjerte. De er under udvikling nu og vil være på markedet i de kommende år. Det kan måske hjælpe patienter med biventrikulært hjertesvigt.

Unge patienter med biventrikulært hjertesvigt. Nogle læger må tænke på ældre patienter med hjertesvigt. For der er intet for disse patienter over 75 år. For et stort antal af hjertesvigt findes hos ældre patienter. Ældre patienter er ikke kandidater til hjertetransplantation. De er ikke kandidater til LVAD efter 75 år.

Dr. Anton Titov, MD: Du kan få en LVAD. Men alderen på 75 år er en cut-off-alder. Den er omtrentlig. Du kan gå op til 77 år for at få LVAD-implantation. Left Ventricular Assist Device. Jo ældre en patient med avanceret hjertesvigt er, desto højere er risici for LVAD-implantation. Ældre patienter er kun kandidater til medicinsk behandling og kardial resynkronisering.

Dr. Pascal Leprince, MD: Forhåbentlig får vi en forbedring af medicin til behandling af hjertesvigt. Vi bør forsøge at give patienten med terminalt hjertesvigt en bedre livskvalitet. Vi taler aldrig om overlevelse hos ældre patienter med hjertesvigt. For der er ingen grænse for overlevelse. Når du bliver ældre, betyder overlevelse ikke meget.

Dr. Anton Titov, MD: Du ved, hvis du dør ved 80 - 85 - 90 - 95 år. Selvfølgelig er det anderledes. Men der er ingen forskel. Så er livskvaliteten meget vigtig. Medicinsk second opinion er vigtig.

Dr. Pascal Leprince, MD: Forhåbentlig får vi bedre medicin til avanceret hjertesvigt. Vi kan lade ældre patienter leve deres sidste tid med en bedre livskvalitet. Dette er målet med den medicinske behandling for den ældre population af patienter med avanceret hjertesvigt. Medicinsk second opinion er vigtig. Dette er fremtiden for hjertesvigt og hjertetransplantation.