Løsning på mangel på praktiserende læger: incitamenter og systemreform

Spring til afsnit

• Primærsektorens krise og concierge-medicin
• Alarmerende statistik om internmedicinske specialeuddannelseskandidater
• Hvorfor specialiseringer tiltrækker flere læger
• Den britiske løsning: en model til forandring
• En personlig anekdote om lønulighed mellem læger
• Vejen til systemreform og rationel behandling
• Fuld transskription

Primærsektorens krise og concierge-medicin

Dr. Marshall Wolf, MD, indleder diskussionen med at fremhæve en kritisk tendens i moderne sundhedsvæsen. Flere praktiserende læger begrænser nu deres praksis til "concierge-medicin". Denne model giver læger mulighed for at yde mere omhyggelig behandling til en mindre patientgruppe. Men udviklingen har en betydelig ulempe for den bredere befolkning: et stort antal patienter får i stigende grad mindre tid ansigt til ansigt med deres læger. Dr. Anton Titov, MD, rejser det afgørende spørgsmål: Hvad er løsningen på dette forværrede patient-læge-forhold?

Alarmerende statistik om internmedicinske specialeuddannelseskandidater

Samtalen tager en overraskende vending med en afslørende statistik. Dr. Marshall Wolf, MD, citerer en nylig artikel fra American Journal of Family Medicine. Data viser, at kun 12% af læger, der gennemfører internmedicinsk basisuddannelse i USA, ønsker at blive praktiserende læger. Det betyder, at hele 88% af disse kandidater vælger medicinske specialiseringer i stedet. Dette pipeline-problem bidrager direkte til den voksende mangel på almenmedicinere og praktiserende læger og skaber en fundamental ubalance i sundhedsvæsenets arbejdsstyrke, som påvirker patienters adgang til behandling.

Hvorfor specialiseringer tiltrækker flere læger

Dr. Marshall Wolf, MD, er tydeligt klar over årsagerne bag denne ubalance i karrierevalg. Han identificerer tre kraftfulde incitamenter, der trækker nye læger væk fra primærsektoren: Specialister nyder betydeligt højere prestige, har typisk bedre og mere kontrollerbare arbejdstider, og ikke mindst tjener de "meget flere penge". Denne økonomiske ulighed er ikke ubetydelig. Senere illustrerer Dr. Wolf den med en personlig historie, hvor han sammenligner en internists årlige løn med en oftalmologs månedlige indtægt.

Den britiske løsning: en model til forandring

Dr. Marshall Wolf, MD, foreslår en klar og afprøvet løsning på dette systemiske problem. Han peger på den vellykkede tilgang, der er anvendt i Storbritannien, hvor sundhedssystemets ledere bevidst besluttede at hæve lønnen for praktiserende læger markant. Dette enkle økonomiske indgreb havde en direkte og positiv effekt: Ændringen resulterede i, at mange almenmedicinere valgte at gå ind i og forblive i faget. Dr. Wolf argumenterer for, at USA må følge denne model for at sikre en tilstrækkelig tilgang af praktiserende læger.

En personlig anekdote om lønulighed mellem læger

For at understrege den ekstreme lønulighed deler Dr. Marshall Wolf, MD, en afslørende personlig historie. En af hans læge-patienter, der havde skrevet en bog om sundhedssystemer, beskyldte ham for aldrig at diskutere penge. Dr. Wolf svarede, at han følte, han havde det bedste job i amerikansk akademisk medicin og aldrig forventede stor rigdom. Men da han blev presset, indrømmede han, at det var uretfærdigt, at hans årlige løn som seniorinternist svarede til, hvad en oftalmolog tjente på en enkelt måned. Patientens chokerende svar var overraskelse over, at Dr. Wolf tjente så mange penge – et tegn på dybt skæve forventninger.

Vejen til systemreform og rationel behandling

Dr. Marshall Wolf, MD, forbliver optimistisk om, at forandring er mulig på trods af de nuværende udfordringer. Han anerkender, at amerikansk medicin er i en tilstand af forandring på grund af politiske faktorer, men tror, at systemet på sigt vil blive mere rationelt. Folk vil erkende det fundamentale behov for flere praktiserende læger end specialister, hvilket vil tvinge til en revurdering af de økonomiske incitamenter i sundhedssystemet. Dr. Wolf konkluderer, at selvom det ikke bliver let, er der masser af penge i systemet; de er blot fejlfordelt til fordel for procedurebaserede specialer frem for helhedsorienteret behandling.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Mange praktiserende læger i USA begrænser nu deres praksis til "concierge-medicin". Det sker også i andre lande. Læger ønsker at yde bedre medicinsk behandling til patienter. Men på den anden side får mange patienter mindre og mindre tid ansigt til ansigt med deres læger. Patienter har færre muligheder for at møde deres praktiserende læge. Hvad ville være løsningen på den situation?

Dr. Marshall Wolf, MD: Det er et andet problem. Det er interessant. American Journal of Family Medicine offentliggjorde denne måned en artikel, der chokerede mig. Den siger, at af dem, der gennemfører internmedicinsk basisuddannelse i USA, ønsker kun 12% at blive internister eller praktiserende læger.

Dr. Marshall Wolf, MD: Resten vælger alle specialiseringer. Årsagen er, at specialister har højere prestige, bedre arbejdstider og meget flere penge. Hvis vi vil løse denne situation, må vi gøre, som blev gjort i Storbritannien. Jeg ved tilfældigvis, hvad de gjorde. De hævede lønnen for praktiserende læger betydeligt. Så fik de masser af almenmedicinere.

Dr. Marshall Wolf, MD: Det bliver vi nødt til at gøre. Når man har meget få læger, vil de være meget travle. Når man har nok læger, vil deres liv være mere tåleligt. Jeg mener bestemt, vi er nødt til at tackle dette.

Dr. Marshall Wolf, MD: Jeg vil fortælle en sjov historie. En af mine læge-patienter skrev en bog om komparative sundhedssystemer. Han var derefter med i alle de nationale tv-programmer. Han kom tilbage for at tale med mig. Han talte om penge og læger. Så beskyldte han mig for aldrig at tale om penge.

Dr. Marshall Wolf, MD: Jeg fortalte ham, at jeg syntes, jeg havde det bedste job i amerikansk akademisk medicin. Jeg var en fattig dreng og forventede aldrig at tjene mange penge. Men siden han pressede mig, sagde jeg dette. Jeg syntes faktisk, det var uretfærdigt, at min årlige løn som seniorinternist svarede til, hvad en oftalmolog tjente på en måned.

Dr. Marshall Wolf, MD: Han fortalte mig, at han var overrasket over, at jeg tjente så mange penge. Forventninger! Ja... Man betaler en internist en tiendedel af, hvad en oftalmolog tjener. Så siger man: "Jeg undrer mig over, hvorfor folk hellere vil være oftalmolog end internist." Men det er internismen, der dækker alt!

Dr. Marshall Wolf, MD: Hør nu, det er sjovt. Medicin er på en måde et af de få spil med denne regel. De betaler mere til den, der specialiserer sig i at flytte tårnene, end til den, der ser på hele skakbrættet. En dirigent! Ja.

Dr. Anton Titov, MD: Tror du, det vil ændre sig?

Dr. Marshall Wolf, MD: Åh, det håber jeg. Vi vil på et tidspunkt ændre det. Lige nu er amerikansk medicin i forandring på grund af, hvad der foregår i Washington. Men på et tidspunkt får vi et rationelt medicinsk system. Folk vil kigge på systemet og sige dette: "Vi har brug for flere praktiserende læger end specialister."

Dr. Marshall Wolf, MD: På det tidspunkt vil de regne ud. De bliver nødt til at ændre de økonomiske incitamenter. Jeg tror ikke, det bliver let, men der er masser af penge i systemet. Penge er blot fejlfordelt. Gæt hvem der bliver bedre betalt? Dem, der 'flytter tårnene' eller dem, der 'ser på hele skakbrættet'?

Dr. Marshall Wolf fortæller en bemærkelsesværdig historie om økonomiske incitamenter i moderne sundhedsvæsen.