Tidlig Aksontab og Neurodegeneration ved Multipel Sclerose

Spring til afsnit

• Tidlig Aksontab og Funktionsnedsættelse
• MR-scanning og Hjernevolumenmåling
• Konstant Neurodegenerationsrate
• Forudsigelse af Funktionsnedsættelsesprogression
• Implikationer for Tidlig Behandling
• Fuld Transskription

Tidlig Aksontab og Funktionsnedsættelse

Dr. Paul Matthews, MD, fremhæver, at det primære mål for behandling af multipel sclerose (MS) bør være at mindske permanent funktionsnedsættelse. Han understreger, at denne varige nedsættelse skyldes kumulativ aksontab. Afgørende er, at denne axonale skade opstår meget tidligt i sygdomsforløbet. Dr. Matthews pointerer, at behandlingsbeslutninger ikke bør baseres udelukkende på alvorligheden af en patients symptomer på et givet tidspunkt. I stedet bør terapi fokusere på at forebygge de kumulative angreb, der fører til irreversibel neurologisk skade.

MR-scanning og Hjernevolumenmåling

Avancerede MR-skanningsteknikker giver kraftfulde værktøjer til at vurdere neurodegeneration ved multipel sclerose. Dr. Matthews bemærker, at disse diagnostiske tests kan påvise tab af neuroner og axoner allerede i de tidligste stadier af sygdommen, herunder fasen med klinisk isoleret syndrom (CIS), som ofte går forud for en fuld MS-diagnose. En nøglebiomarkør er tab af hjernevolumen, der fungerer som et indirekte mål for skade på nerveceller og deres axoner. Banebrydende arbejde fra professor Nicola De Stefano har vist anvendeligheden af denne tilgang til at overvåge sygdomsaktivitet.

Konstant Neurodegenerationsrate

En afgørende opdagelse i MS-forskning er den konstante rate af neurodegeneration. Dr. Matthews fremhæver, at hastigheden af hjernevolumentab skrider frem nogenlunde jævnt gennem hele sygdomsforløbet. Det betyder, at nerveceller og axoner fortsat dør fra de første symptomer ved klinisk isoleret syndrom til den sene sekundært progressive fase. Vigtige undersøgelser fra Dr. Elizabeth Fisher og Dr. Rick Rudick på Cleveland Clinic støtter dette. De fulgte MS-patientkohorter over mere end et årti og viste, at raten af hjernevolumentab forblev omtrent konstant over denne lange periode.

Forudsigelse af Funktionsnedsættelsesprogression

Måling af hjernevolumentab er ikke blot et diagnostisk værktøj; det er også en stærk prognostisk indikator. Dr. Matthews forklarer, at hastigheden af hjernevolumentab over tid er en god prædiktor for progression af funktionsnedsættelse ved multipel sclerose. Denne sammenhæng understreger det direkte link mellem underliggende neurodegeneration og den kliniske forværring, som patienter oplever. Opdagelsen er blevet bekræftet af flere forskningsgrupper, herunder arbejde fra Dr. Matthews og hans kolleger. Det giver et kvantificerbart mål for terapier, der sigter mod at bremse sygdomsprogression.

Implikationer for Tidlig Behandling

Disse opdagelser har dybtgående implikationer for behandlingsstrategi ved multipel sclerose. Dr. Matthews argumenterer for, at timingen af terapeutisk intervention bør afspejle, at axonale skader begynder tidligt. Derfor bør effektiv behandling iværksættes så tidligt som muligt for at forebygge kumulativ skade. Interviewet med Dr. Anton Titov, MD, udforsker, hvordan disse indsigter bør påvirke en neurologs valg af behandlingsstrategi. Målet er at beskytte nervesystemet mod det ubarmhjertige angreb, der fører til permanent funktionsnedsættelse, hvilket gør tidlig og effektiv intervention afgørende.

Fuld Transskription

Dr. Anton Titov, MD: De er en af flere førende neurologer, der opdagede og studerede neurodegeneration ved multipel sclerose. De arbejdede med Dr. Douglas Arnold på McGill University i Montreal og med Dr. Margaret Esiri, en neuropatolog i Oxford, om at studere aksontab ved MS.

Lad mig citere fra en af jeres forskningsartikler om multipel sclerose: "Hovedfokus for behandling ved multipel sclerose må være reduktion af permanent funktionsnedsættelse. Det er accepteret, at permanent funktionsnedsættelse skyldes kumulativ aksontab. Denne aksontab opstår meget tidligt i multipel sclerose."

Effektiv behandling kan være tilgængelig. Så bør timingen af terapeutisk intervention afspejle timingen for starten på axonale skader. Det ville betyde at behandle multipel sclerose tidligt. Behandlingsbeslutninger bør ikke baseres på alvorligheden af den kliniske tilstand ved MS-diagnose. Terapi må fokusere på at forebygge de kumulative angreb, der til sidst resulterer i permanent funktionsnedsættelse.

Dette har dybtgående implikationer for behandlingsstrategi ved multipel sclerose. Kan man vurdere ved MR-scanning tab af neuroner og axoner hos en patient med en nylig MS-diagnose? Hvordan ville det påvirke valgene af behandlingsstrategi hos MS-patienter?

Dr. Paul Matthews, MD: Jeg mener, vi har lært, at vi kan bruge en række diagnostiske tests baseret på billeddannende teknikker til at identificere tab af neuroner og axoner. Det kan vi gøre allerede i de tidligste stadier af multipel sclerose, ved klinisk isoleret syndrom.

Banebrydende arbejde blev udført af professor Nicola De Stefano, nu på University of Siena. Det viste, at raten af hjernevolumentab skrider frem nogenlunde jævnt gennem hele forløbet af multipel sclerose. Hjernevolumentab er et indirekte mål for skade på nerveceller og axoner.

Det betyder, at nerveceller fortsat dør fra de første symptomer ved klinisk isoleret syndrom til den sene sekundært progressive fase af MS. Raten af død af axoner og nerveceller forbliver omtrent ens.

Yderligere data har vist dette endnu tydeligere. Dr. Elizabeth Fisher, under hendes tid på Cleveland Clinic, opdagede denne vigtige mekanisme ved MS. Sammen med Dr. Rick Rudick og deres kolleger studerede hun kohortepatienter fra de indledende interferon beta-behandlingsgrupper over en lang periode.

De fulgte MS-patienter i langt over et årti og demonstrerede, at raten af hjernevolumentab over den tid var omtrent konstant. Desuden viser hun og en række andre forskere, herunder os selv, at raten af hjernevolumentab over tid er en god prædiktor for progression af funktionsnedsættelse.