12 års frysebevaring af æggestoksvæv hos børn: Fremskridt i fertilitetsbevaring

Indholdsfortegnelse

• Introduktion: Hvorfor fertilitetsbevaring er vigtig for unge patienter
• Sådan blev forskningen gennemført
• Patientkarakteristika og diagnoser
• Behandlingstidspunkt og koordinering af pleje
• Forskningsdeltagelse og vævsdonation
• Programudvikling og milepæle
• Hvad dette betyder for patienter og familier
• Studiets begrænsninger
• Fremtidige retninger inden for fertilitetsbevaring
• Kildeinformation

Introduktion: Hvorfor fertilitetsbevaring er vigtig for unge patienter

Fertilitetsbevaring er blevet en afgørende del af den helhedsorienterede pleje til børn og unge, som skal gennemgå behandlinger, der kan skade deres forplantningsevne. Med en overlevelsesrate for børnekræft på nu over 80 % vil de fleste patienter leve sig ind i voksenalderen, hvilket gør aspekter som fremtidig fertilitet stadig vigtigere for livskvaliteten.

Omkring 60 % af børn, der overlever kræft, oplever alvorlige senfølger, hvor infertilitet er en væsentlig bekymring. Visse kræftbehandlinger – især alkylerende kemoterapi og strålebehandling rettet mod bækkenet eller hjernen – kan øge risikoen for primær ovarieinsufficiens (tidlig overgangsalder) og infertilitet markant.

Store medicinske organisationer som American Society of Clinical Oncology, National Comprehensive Cancer Network, American Academy of Pediatrics og American Society for Reproductive Medicine anbefaler alle, at patienter og familier får omfattende vejledning om fertilitetsbevaring, før de påbegynder behandlinger, der kan påvirke den fremtidige fertilitet.

Frysebevaring af æggestoksvæv (ovarian tissue cryopreservation, OTC) er blevet den eneste mulighed for fertilitetsbevaring for patienter, der endnu ikke er nået igennem puberteten. Det er også en værdifuld mulighed for patienter, der skal starte behandling med det samme og ikke kan vente de uger, det tager at stimulere og udtage æg.

Sådan blev forskningen gennemført

Dette studie gennemgik 12 års data fra Fertility & Hormone Preservation & Restoration Program på Ann & Robert H. Lurie Children's Hospital i Chicago. Forskere foretog en retrospektiv analyse af alle patienter, der gennemgik frysebevaring af æggestoksvæv mellem marts 2011 og februar 2023.

Programmet fulgte strenge etiske retningslinjer med godkendelse fra den institutionelle komité og indhentede informeret samtykke fra alle patienter og familier. Patienter på 18 år og derover gav deres eget samtykke, mens yngre patienter gav deres accept sammen med forældrenes samtykke.

Det medicinske team udførte fjernelse af en æggestok (unilateral oophorektomi) til frysebevaring, typisk ved hjælp af laparoskopiske teknikker. Når det var muligt, blev indgrebet koordineret med andre nødvendige procedurer – som f.eks. portimplantation eller knoglemarvsbiopsi – for at minimere eksponering for bedøvelse.

Behandlingen af æggestoksvævet fulgte standardiserede protokoller: æggestokken blev skåret i tynde lag på 1,5–2,0 mm og strimler på 3–5 mm, før den blev frosset ned ved hjælp af specialmedier og kontrolleret fryseudstyr. Det frosne væv blev derefter overført til langtidsopbevaring.

Forskere indsamlede omfattende data om patientdemografi, diagnose, behandlingshistorie, pubertetsstatus og forskningsdeltagelse. Statistiske analyser blev udført med specialsoftware for at identificere tendenser og mønstre over de 12 år.

Patientkarakteristika og diagnoser

Programmet udførte frysebevaring af æggestoksvæv på 184 patienter over de 12 år. Medianalderen ved indgrebet var 8,99 år, med patienter fra nyfødte til 27 år. Dette afspejler programmets fokus på børn og unge voksne.

Patientpopulationen viste følgende demografiske træk:

• 73,2 % identificerede sig som hvide
• 8,2 % identificerede sig som sorte
• 5,4 % identificerede sig som asiatiske
• 13,2 % identificerede sig med anden etnisk baggrund
• 75,5 % var ikke-hispanske
• 15,8 % identificerede sig som hispanske eller latino
• 8,7 % oplyste ikke etnisk tilhørsforhold

Hvad angår pubertetsstatus var 115 patienter (62,5 %) før puberteten på proceduretidspunktet, mens 69 patienter (37,5 %) var efter puberteten. Forskningen viste en tydelig tendens til yngre patienter over tid, hvor medianalderen faldt fra 16,4 til 6,6 år i løbet af studieperioden.

Kræftdiagnoser varierede mellem aldersgrupper: Patienter før puberteten havde mest almindeligt:

1. Andre solide tumorer (typisk Wilms' tumor eller neuroblastom)
2. Sarkom
3. Hjerne- eller rygsvulst

Patienter efter puberteten havde mest almindeligt:

1. Sarkom
2. Leukæmi eller lymfom
3. Godartede blodsygdomme

Programmet behandlede også patienter fra hele landet, hvor 48 patienter (26,0 %) rejste fra andre institutioner for proceduren – nogle kom så langt som fra Seattle, Washington.

Behandlingstidspunkt og koordinering af pleje

En vigtig opdagelse var, at 128 patienter (69,6 %) allerede havde modtaget en del af deres planlagte kræftbehandling, før de gennemgik frysebevaring af æggestoksvæv. Dette forekom lige hyppigt hos både patienter før og efter puberteten, med 69,6 % i hver gruppe, der modtog behandling først.

Dette timing skyldtes typisk to årsager: et presserende behov for at starte livreddende kræftbehandling omgående, eller at familierne havde brug for ekstra tid til at overveje fertilitetsbevaringsmuligheder. Alle patienter, der modtog behandling før OTC, var diagnosticeret med kræftformer, der krævede øjeblikkelig behandling.

Det medicinske team koordinerede plejen for at minimere belastningen for patienterne. I 61,4 % af tilfældene blev OTC-proceduren udført under samme bedøvelse som andre nødvendige indgreb – 63,5 % af patienterne før puberteten og 58,0 % af patienterne efter puberteten drager fordel af denne koordinerede tilgang.

Almindelige procedurer udført samtidigt inkluderede:

• Implantation af central venøs port
• Knoglemarvsbiopsi
• Lumbalpunktur
• Anlæggelse af mavesonde

Forskningsdeltagelse og vævsdonation

Fra 2018 begyndte programmet systematisk at tilbyde patienter muligheden for at donere biologiske prøver til forskning. Deltagelsesraterne var bemærkelsesværdigt høje, hvilket viser en stærk støtte fra patienter og familier til at fremme videnskaben om fertilitetsbevaring.

Af de 113 patienter, der gennemgik OTC mellem 2018 og 2022:

• 104 patienter (92,0 %) donerede væv til forskning
• 99 patienter (87,6 %) donerede blodprøver
• 102 patienter (90,2 %) donerede procesmedier, der normalt ville blive kasseret

Bemærkelsesværdigt nok havde 52 af vævsdonorerne (50,0 %) modtaget kræftbehandling før, hvilket gav værdifuldt forskningsmateriale til at studere, hvordan behandlinger påvirker æggestoksvæv. Programmet anmodede specifikt om vævsdonationer fra patienter, der havde gennemgået fertilitetsskadelig behandling før OTC, for bedre at forstå effekterne på børns æggestokke.

Når der var begrænset mængde æggestoksvæv (mindre end 80 % tilbage til patientens egen brug efter donation), prioriterede programmet patientens væv til frysebevaring over forskningsbehov, så det primære mål om fertilitetsbevaring ikke blev påvirket.

Programudvikling og milepæle

Programmet gennemgik en betydelig udvikling over de 12 år. Det startede i 2011, da Lurie Children's Hospital tilsluttede sig Northwestern University's Oncofertility Consortium for at tilbyde frysebevaring af æggestoksvæv som en mulighed for fertilitetsbevaring.

Vigtige milepæle inkluderede:

1. 2011: Første OTC-procedure udført på hospitalet
2. 2012: ASRM fjernede "eksperimentel" status fra ægfrysebevaring
3. 2016: Programmet blev formaliseret som Fertility & Hormone Preservation & Restoration Program med dedikeret forskningsstøtte
4. 2018: Udvidet til at inkludere patienter med kønsudviklingsforskelle; oversteg 30 procedurer om året
5. 2019: ASRM fjernede "eksperimentel" status fra frysebevaring af æggestoksvæv
6. 2020: Åbnede dedikeret laboratorium til behandling af kønsvæv på hospitalet

Den stigende mængde af procedurer – over 30 om året – førte til etableringen af et specialiseret laboratorium på børnehospitalet. Dette Gonadal Tissue Processing Suite åbnede i december 2020 under COVID-19-pandemien og modtog de nødvendige FDA- og Illinois Department of Public Health-godkendelser.

Hvad dette betyder for patienter og familier

Denne 12-årsgennemgang viser betydelige fremskridt i at gøre fertilitetsbevaring tilgængelig for børn og unge. Den stigende mængde procedurer, den faldende patientalder og de høje forskningsdeltagelsesrater viser en stigende accept og implementering af standarder for fertilitetsbevaring.

For familier, der står over for en børnekræftdiagnose, bekræfter denne forskning, at:

• Diskussioner om fertilitetsbevaring bør være en del af den samlede kræftbehandling
• Frysebevaring af æggestoksvæv er en mulighed selv for meget unge patienter
• Procedurer kan ofte koordineres med andre nødvendige behandlinger for at mindske belastning
• Forskningsdeltagelse hjælper med at fremme feltet for fremtidige patienter

Fjernelsen af "eksperimentel" status fra frysebevaring af æggestoksvæv af American Society for Reproductive Medicine i 2019 var en stor milepæl. Denne anerkendelse har sandsynligvis bidraget til bedre forsikringsdækning og tilgængelighed, svarende til hvad der skete med ægfrysebevaring, da dens eksperimentelle status blev fjernet i 2012.

Patienter og familier bør vide, at selvom frysebevaring af æggestoksvæv ikke garanterer biologiske børn i fremtiden, giver det flere muligheder for fertilitets- og hormongenopretning. Proceduren bevarer muligheden for fremtidig transplantation af æggestoksvæv, som har resulteret i over 140 levende fødte verden over pr. 2020.

Studiets begrænsninger

Selvom dette studie giver værdifulde indsigter i et voksende program for fertilitetsbevaring hos børn, har det flere begrænsninger. Som en retrospektiv gennemgang fra et enkelt hospital kan resultaterne muligvis ikke overføres til alle sundhedsvæsenets indstillinger.

Studiet fokuserede på procesmål og programudvikling snarere end langsigtede resultater for patienterne. Fremtidig forskning bliver nødt til at følge op på, om patienterne faktisk bruger deres frosne væv, og hvilke succesrater de oplever med transplantation af æggestoksvæv.

Demografiske data viste begrænset diversitet i patientpopulationen, med overvejende hvide, ikke-hispanske patienter, der benyttede disse tjenester. Dette antyder mulige uligheder i adgangen til fertilitetsbevaring, der skal adresseres.

Undersøgelsen kunne heller ikke fange de komplekse beslutningsprocesser, som familier gennemgår, når de overvejer fertilitetsbevarende muligheder under en allerede stressende kræftdiagnose.

Fremtidige retninger inden for fertilitetsbevaring

Dette forskningsprogram udvikler sig fortsat med flere vigtige initiativer undervejs. Teamet arbejder på at optimere teknikker til fertilitets- og hormongenopretning gennem forskning i transplantation af æggestoksvæv. De udvikler også protokoller for patienter med kønsudviklingsvariationer, som kan drage fordel af frysebevaring af kønsvæv.

En vigtig fremtidig retning involverer udvidet adgang gennem samarbejdsmodeller med andre institutioner. Programmet udforsker partnerskaber, der vil tillade patienter at få fjernet æggestokken på lokale hospitaler, hvorefter vævet sendes til Lurie Children's til specialiseret behandling og frysebevaring.

Denne model – som allerede har vist sig succesfuld i lande som Danmark, Tyskland og Storbritannien – kunne markant øge adgangen til fertilitetsbevaring for patienter, der ikke kan rejse til specialiserede centre. Det ville især gavne patienter fra forskellige geografiske og socioøkonomiske baggrunde.

Vedvarende forskning med donerede vævsprøver vil hjælpe med at forbedre fryseteknikker, bedre forstå, hvordan kræftbehandlinger påvirker æggestoksvæv, og udvikle nye metoder til at genoprette fertilitet og hormonfunktion hos kræftoverlevere.

Kildeinformation

Original artikel titel: A dozen years of ovarian tissue cryopreservation at a pediatric hospital: tracking program and patient metrics while adapting to increasing needs

Forfattere: Kathryn L. McElhinney, MD; Tara Kennedy, BS; Erin E. Rowell, MD; Monica M. Laronda, PhD

Publikation: F S Reports (Bind 5, Udgave 2, Juni 2024, Sider 197-204)

Bemærk: Denne patientvenlige artikel er baseret på peer-reviewet forskning oprindeligt publiceret i et videnskabeligt medicinsk tidsskrift. Den bevarer alle nøgleresultater, statistikker og konklusioner fra den originale undersøgelse, mens informationen gøres tilgængelig for patienter og familier.