Diagnosticering af Sjældne Genetiske Øjensygdomme: Avanceret Billeddannelse og Genomsekventering

Spring til afsnit

• Oversigt over sjældne øjensygdomme
• Fænotypediagnostik og avanceret billeddannelse
• Gentest og sekventeringsmetoder
• Fordele ved helegenomsekventering
• Patienthenvisning og specialcentre
• Kliniske retningslinjer og patientens rolle
• Fuld transskription

Oversigt over sjældne øjensygdomme

Sjældne øjensygdomme er den hyppigste årsag til synsnedsættelse og blindhed hos børn og unge voksne. Ifølge dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, findes der over 900 kendte sjældne øjensygdomme, hvoraf mange har genetisk oprindelse. Disse diagnoser omfatter et bredt spektrum af lidelser, herunder retinitis pigmentosa og forskellige udviklingsmæssige øjenanomalier. Det store antal sygdomme gør det til en betydelig klinisk udfordring at stille en præcis diagnose.

Fænotypediagnostik og avanceret billeddannelse

Det første og mest afgørende skridt i diagnosticeringen af en sjælden øjensygdom er at fastslå en præcis fænotype – en detaljeret beskrivelse af sygdommens symptomer og kliniske tegn. Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, understreger, at uden en nøjagtig fænotype er det næsten umuligt at identificere den korrekte genetiske årsag. Hendes center, OPHTARA, har udviklet en af verdens største og mest præcise platforme til billeddannelse af børns øjne.

Dette inkluderer specialiserede, håndholdte OCT-enheder (Optisk Kohærens Tomografi) og meget vidtfeltssystemer til retinal funduskopi. Disse værktøjer er specifikt tilpasset børn, hvilket muliggør en hurtigere og lettere diagnosticering. Denne avancerede billeddannelse er afgørende for at skabe et detaljeret klinisk billede, før man går videre til genetisk analyse.

Gentest og sekventeringsmetoder

Når en grundig fænotype er fastlagt, er næste skridt genotypering for at finde den genetiske årsag til den sjældne øjensygdom. Denne proces involverer samarbejde med kliniske geneticere og molekylærgeneticere. Den foretrukne indledende gentest er ofte næste-generationssekventering (NGS).

Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, forklarer, at et typisk NGS-panel til sjældne øjensygdomme analyserer omkring 200 gener, som er kendt for at være involverede. Denne metode kan med succes identificere den genetiske mutation i en betydelig andel af tilfældene, f.eks. ved at opklare omkring 30% af retinale sygdomme og op til 90% af aniridi-tilfælde, som ofte er forbundet med PAX6-genmutationer.

Fordele ved helegenomsekventering

Når NGS-test ikke giver en diagnose, er helegenomsekventering (WGS) næste skridt. Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, leder en platform kaldet Sequoia, der udfører denne omfattende analyse. Omkostningerne ved WGS falder kontinuerligt, hvilket gør det til et mere tilgængeligt værktøj.

WGS er kraftfuld, fordi den kan identificere nye sygdomsfremkaldende gener og nye mutationer, som målrettede paneler kan overse. Dr. Bremond-Gignac nævner den nylige opdagelse af ITPR1-mutationen forbundet med Gillespies syndrom, en form for aniridi, som et eksempel på, hvordan WGS fører til nye genetiske opdagelser og en bedre forståelse af sjældne øjensygdomme.

Patienthenvisning og specialcentre

Familier gennemgår ofte en lang og frustrerende diagnostisk odyssé, før de når et tertiært behandlingscenter, der specialiserer sig i sjældne øjensygdomme. Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, oplyser, at patienter typisk henvises til hendes center, men dette er ikke altid tilstrækkeligt. Samarbejde med patientforeninger, såsom Aniridia Europe, er afgørende for at forbinde familier med den specialiserede pleje, de har brug for.

Disse foreninger hjælper med at sprede information og guide patienter mod ekspertcentre. Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Bremond-Gignac diskuterer, hvordan dette netværk er afgørende for at sikre, at børn med komplekse eller udiagnosticerede synsproblemer til sidst finder den rigtige specialist.

Kliniske retningslinjer og patientens rolle

At sprede viden om sjældne øjensygdomme er en nøglekomponent i at forbedre diagnosticering og behandling. Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD, fremhæver vigtigheden af at udarbejde og distribuere kliniske retningslinjer for både almenpraktiserende læger og patienter. Disse retningslinjer giver kritisk information, f.eks. behovet for konserveringsmidelfrie øjendråber til patienter med aniridi.

Dr. Anton Titov, MD, er enig og bemærker, at dette repræsenterer et skift mod patientdrevet sundhedspleje. Velinformerede patienter, der forstår deres diagnose og de relevante kliniske retningslinjer, kan blive aktive partnere i deres egen pleje, tale for sig selv og sikre, at de modtager den specialiserede behandling, de har behov for fra deres medicinske team.

Fuld transskription

Sjældne øjensygdomme er den hyppigste årsag til synsnedsættelse og blindhed hos børn og unge voksne. Der findes over 900 sjældne øjensygdomme. Mange øjensygdomme er genetiske. De inkluderer retinitis pigmentosa og udviklingsmæssige øjenanomalier.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan anvender man genetiske metoder til korrekt diagnosticering af sjældne øjensygdomme? Hvilke gentests bruges? Er der en rolle for helegenomsekventering? Hvornår bør forældre anmode om gentest, hvis et barn har et synsproblem?

Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD: Det er et meget godt spørgsmål om genetiske sjældne øjensygdomme, fordi det nogle gange er meget svært at få en korrekt diagnose for disse sjældne sygdomme. Hvorfor? Fordi de er sjældne genetiske øjensygdomme. Der findes sandsynligvis omkring 1000 sjældne øjensygdomme. Så det er mange øjensygdomme.

Det er vigtigt at have en god fænotype – en beskrivelse af symptomer og sygdomstegn – før man går til genotypen, den genetiske årsag. Hvis man ikke har en god symptombeskrivelse, vil man ikke kunne stille den korrekte diagnose.

Først og fremmest skal vi beskrive øjensygdomstegn med god billeddannelse. Vi er et OPHTARA-center for sjældne øjensygdomme. Vi har udviklet den største og mest præcise platform for øjenbilleddannelse til børn. Selvfølgelig har vi det også til voksne, men især til børn.

Billeddannelsen skal være tilpasset et barn. Vi har brug for nogle håndholdte enheder. Vi skal have et nemt og hurtigt diagnosticsystem for øjensygdomme. For eksempel har vi fine, håndholdte OCT-enheder (Optisk Kohærens Tomografi) til børn.

Vi har også en meget vidtfelt retinal funduskopi med et stort system. Disse diagnostiske værktøjer er afgørende for at stille en god diagnose af sjældne øjensygdomme. Vi skal lave en god fænotypediagnose. Derefter har vi brug for genotypering for at finde årsagen til den sjældne øjensygdom.

Vi har brug for geneticere, kliniske geneticere, men vi har også brug for god molekylærgenetik. Jeg er ansvarlig for en platform kaldet Sequoia til helegenomsekventering. Vi samarbejder også med professor Sophie Valleix om molekylærgenetik.

Vi er interesserede i lidelser i øjets forreste afsnit og dysgenesi i forreste afsnit. Vi studerer selvfølgelig også retinale sygdomme. Vi foretager først NGS-sekventering, som normalt inkluderer 200 gener, der er påvirket i sjældne genetiske øjensygdomme.

Men hvis NGS-sekventering ikke giver et resultat, går vi videre til helegenomsekventering. Denne gentestplatform kaldes Sequoia. Den er meget specifik. Vi har multidisciplinære møder for at vælge det barn, der skal diagnosticeres.

Derefter bruger vi denne NGS-platform, og der er helegenomsekventering. Det er meget interessant, fordi omkring 30% af retinale sygdomme kan opklares med NGS-sekventering. Nogle patologier, som aniridi, kan opklares i 90% af tilfældene med PAX6-mutationer identificeret af NGS-sekventering.

Men for andre sjældne øjensygdomme skal de undersøges bredt. Vi kan finde nye berørte gener. Vi kan finde nye mutationer, der forårsager sjældne øjensygdomme. Derfor er det meget interessant.

Hvis man ser på aniridi, havde vi ITPR1-mutationen, der er forbundet med Gillespies syndrom. Det er en meget nylig opdagelse af genet for aniridi. Så det er meget interessant.

For at opsummere: en god fænotype med specifik billeddannelse er afgørende for at diagnosticere sjældne øjenlidelser hos børn. Derefter, hvis man har en god fænotype, kan man gå videre til god genotypering. Man kan foretage helegenomsekventering, og omkostningerne falder hele tiden.

Dr. Anton Titov, MD: Sandsynligvis har forældre med børn, pædiatriske patienter, set flere læger, inden de kommer til dit tertiære specialiserede øjencenter. Men øjensygdomsdiagnosen er stadig ikke fundet. Eller børn med øjenproblemer har fået en mere almindelig, men muligvis forkert diagnose.

Hvordan finder disse pædiatriske patienter til sidst dig? Er det forældrenes initiativ? Er det øjenlægens initiativ? Hvad sker der mest almindeligt?

Dr. Dominique Bremond-Gignac, MD: Vi har mange patienter, der blot henvises til os. Men det er nogle gange ikke nok. Vi samarbejder med foreninger for sjældne øjensygdomme. Det er meget vigtigt at arbejde sammen.

For eksempel er jeg formand for det videnskabelige udvalg i Aniridia Europe Association og også formand for foreningen for sjældne øjensygdomme i Frankrig. Når man har foreninger, der arbejder med en, kan man få patienterne til at komme til centrene. Man kan sprede information.

Det er også vigtigt, at vi udarbejder kliniske retningslinjer for sjældne øjensygdomme. Disse kliniske retningslinjer er nyttige for almenpraktiserende læger. Men kliniske retningslinjer er også nyttige for patienterne. Det er meget vigtigt.

For eksempel ved aniridi har man brug for øjendråber uden konserveringsmidler. Men det er ikke så nemt for den almenpraktiserende læge. Hvis de bare går til de kliniske retningslinjer, kan de læse det, og så ved de det.

Derefter kan de henvise til et specialiseret øjencenter som OPHTARA. Men i det mindste har de viden om sjældne øjensygdomme, som er værdifuld. Så det er vigtigt at sprede information om sjældne genetiske øjensygdomme. Det er et vigtigt punkt.

Dette er patientdrevet sundhedspleje, fordi det i sidste ende er patienterne, der har ansvaret for deres sundhed. Selvom det nogle gange er ret bekvemt at afgive ansvaret for sin sundhed til lægen. En patient bør sandsynligvis kigge på de kliniske retningslinjer, der er relevante for ens sygdom eller diagnose. Netop.