Dr. Marc Pelletier, a leading expert in advanced heart failure surgery, explains recent breakthroughs in mechanical circulatory support. He describes the evolution of ventricular assist devices (VADs) from large, pulsatile pumps to compact, durable rotary pumps. Dr. Pelletier outlines how VADs and ECMO (extracorporeal membrane oxygenation) provide life-saving temporary and long-term support for patients with irreversible heart failure. These technologies offer a remarkable treatment option for those who are ineligible for or awaiting a heart transplant.
Avancerede kirurgiske behandlinger for hjerteinsufficiens: VAD, ECMO og fremtidige retninger
Spring til afsnit
- Udfordringen ved irreversibel hjerteinsufficiens
- VAD-teknologiens udvikling og holdbarhed
- Langtids-VAD-støtte og patientresultater
- Fremtiden for mekaniske hjerter
- ECMO til akut cirkulatorisk støtte
- Minimalt invasive kirurgiske fremskridt
- Fuld transskription
Udfordringen ved irreversibel hjerteinsufficiens
Hjerteinsufficiens er en af de største medicinske udfordringer i den vestlige verden. Ifølge den førende hjertekirurg, dr. Marc Pelletier, opstår tilstanden ofte som følge af tidligere hjerteanfald eller andre årsager. Selvom nogle tilfælde kan korrigeres med indgreb som klapudskiftning eller bypasskirurgi, udvikler mange patienter irreversibel hjerteinsufficiens. På dette stadium kan hjertemusklen ikke længere genoprettes med konventionel medicinsk eller kirurgisk behandling.
VAD-teknologiens udvikling og holdbarhed
De mest markante fremskridt inden for behandling af hjerteinsufficiens er sket inden for mekanisk cirkulatorisk støtte. Dr. Marc Pelletier fremhæver den revolutionære overgang fra ældre, voluminøse pulsatile pumper til moderne roterende pumpe-teknologi i ventrikelassist-enheder (VAD'er). Disse nye enheder er betydeligt mindre og kan ofte placeres i håndfladen. Endnu vigtigere er deres holdbarhed forbedret markant, hvor moderne VAD'er varer i år i stedet for måneder. Denne teknologiske udvikling repræsenterer et paradigmskifte i behandlingen af terminal hjerteinsufficiens.
Langtids-VAD-støtte og patientresultater
Ventrikelassist-enheder giver nu patienter med avanceret hjerteinsufficiens mulighed for at opnå en meningsfuld livskvalitet over længere tid. Dr. Marc Pelletier understreger, at denne mulighed for langtidsstøtte simpelthen ikke fandtes for fem til ti år siden. For patienter, der ikke er egnet til hjerte transplantation eller står over for lange ventelister, udgør VAD'er en livreddende bro eller endda en permanent løsning. Interviewet med dr. Anton Titov viser, hvordan enhederne giver patienter mulighed for at forblive aktive og funktionelle trods alvorlig hjerteinsufficiens.
Fremtiden for mekaniske hjerter
Udviklingen inden for mekanisk cirkulatorisk støtte peger mod endnu mere avanceret kunstig hjerte-teknologi. Dr. Pelletier forudsiger fortsatte forbedringer i enhedernes holdbarhed og miniaturisering. Disse kompakte mekaniske hjerter, implanteret i patienternes kroppe, vil sikre langtids overlevelse for dem, der ellers ville dø af hjerteinsufficiens. Dette repræsenterer et fundamentalt skift fra midlertidig støtte til permanente mekaniske erstatningsløsninger ved terminal hjerteinsufficiens.
ECMO til akut cirkulatorisk støtte
Ud over langtids-VAD-støtte yder ekstrakorporal membranoxygenation (ECMO) kritisk akut intervention ved akut hjerteinsufficiens. Dr. Marc Pelletier forklarer, at ECMO kan opretholde patienter, der ankommer med katastrofale hjerteanfald, hvor hjertet holder op med at fungere. Teknologien opretholder blodcirkulation og iltning, hvilket giver vitale organer tid til at komme sig. I nogle tilfælde muliggør denne støtteperiode, at patientens eget hjerte genvinder funktionen, hvilket gør ECMO til et afgørende værktøj i kardiologisk intensivbehandling.
Minimalt invasive kirurgiske fremskridt
Kirurgiske teknikker til implantation af mekaniske støtteenheder har udviklet sig i retning af mindre invasive tilgange. Dr. Pelletier beskriver, hvordan kirurger nu kan placere disse livreddende enheder gennem små incisioner under kravebenet eller gennem lysken. Disse minimalt invasive tilgange reducerer kirurgisk trauma og fremmer hurtigere genopretning. Evnen til at implementere avanceret cirkulatorisk støtte gennem disse teknikker er blevet markant udvidet de seneste år, som dr. Anton Titov drøftede med hjertekirurgieksperten.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Lad os tale om hjerteinsufficienskirurgi. Professor Lawrence Cohn var en pioner inden for minimalt invasiv hjerteklapkirurgi. Vi talte sammen for et par år siden. Professor Cohn sagde, at kirurgi for hjerteinsufficiens er et område, hvor vi kan forvente store fremskridt i den nærmeste fremtid.
Hvad er de seneste fremskridt inden for hjerteinsufficienskirurgi?
Dr. Marc Pelletier, MD: De største fremskridt er sket inden for mekanisk støtte. Hjerteinsufficiens er blevet et af de største problemer i den vestlige verden. Patienter har haft tidligere hjerteanfald eller lider af hjerteinsufficiens af andre årsager.
Nogle gange kan hjerteinsufficiens korrigeres med en operation til udskiftning af en hjerteklap. Nogle gange helbreder bypasskirurgi hjerteinsufficiens. Men for mange patienter bliver tilstanden irreversibel.
Der kommer et tidspunkt, hvor hjertet ikke kan genoprettes, uanset hvad man gør. Hjerte transplantation har været en fantastisk mulighed for mange patienter med hjerteinsufficiens. Men mange er ikke egnet til transplantation.
Ventelisten til hjerte transplantation kan være så lang for nogle patienter, at de ville dø, før de får et nyt hjerte. Fremskridtene inden for venstre ventrikel assist-enheder (VAD) har været bemærkelsesværdige.
Midlertidig støtte af en patients hjerte med en ventrikelassist-enhed har været en stor udvikling. Vi kalder det en VAD. Nu findes der teknologi med roterende pumper i modsætning til de gamle pulsatile pumper.
Størrelsen af ventrikelassist-enheder er nu meget mindre, end den var. Endnu vigtigere er holdbarheden af enhederne blevet markant forbedret.
Vi har patienter med hjerteinsufficiens, der går rundt med ventrikelassist-enheder. De lever et godt liv med enheden i årevis nu. Det eksisterede ikke for fem eller ti år siden.
Det er her, vi har set de største fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens. I fremtiden vil vi se bedre holdbarhed af behandlingsenheder. Holdbarheden bliver hele tiden bedre.
Dr. Anton Titov, MD: Man kan anbringe et lille mekanisk hjerte inde i dem. Dette mekaniske hjerte kan placeres i håndfladen. Det kunstige hjerte kan holde en patient med hjerteinsufficiens i live i årevis.
Det vil være en mulighed for nogle patienter, der ellers er døende og ikke har andre behandlingsmuligheder. Vi begynder allerede at se mekaniske hjerter nu.
Dr. Marc Pelletier, MD: Vi vil se mere af det i fremtiden. Disse ventrikelassist-enheder eller forskellige former for VAD-enheder har været et stort fremskridt for os i de sidste ti år.
Ventrikelassist-enheder kan holde en patient i live, når de indlægges med et forfærdeligt hjerteanfald. VAD-enheder hjælper patienter, hvor hjertet slet ikke fungerer.
Vi kan også sætte nogen på ECMO-cirkulatorisk støtte for i det mindste at holde dem i live. ECMO hjælper en patients organer med at komme sig. Nogle gange genvinder deres hjerte også funktionen.
ECMO står for ekstrakorporal membranoxygenation. Kirurger kan nu indsætte en mekanisk enhed gennem en lille incision lige under kravebenet eller gennem lysken. Denne akutkirurgi giver os mulighed for at stabilisere en patients situation.
Det kan købe patienter tid til at komme sig.
Dr. Anton Titov, MD: Igen, teknologien og vores evne til at anvende den er steget meget de sidste par år.