Dr. Jack Cuzick, MD, en førende ekspert inden for kræftforebyggelse, forklarer, hvor længe man bør tage aspirin for at forebygge kræft, hvilken dosis der er optimal, og hvor vigtigt det er at gennemføre en stor klinisk undersøgelse for endeligt at besvare disse spørgsmål. Han understreger også nødvendigheden af at teste for og udrydde H. pylori for at reducere risikoen for mave-tarmblødninger.
More from Diagnostic Detectives Network
Aspirin til forebyggelse af kræft: Varighed, dosis og ubesvarede spørgsmål
Spring til afsnit
- Hvor længe skal man tage Aspirin til forebyggelse af kræft
- Virkningsmekanisme og latent periode
- Håndtering af Aspirins blødningsrisici
- Optimal Aspirindosis til forebyggelse
- Behovet for en stor klinisk undersøgelse
- Regeringernes rolle i kræftforebyggelse
- Afvejning af Aspirins fordele og risici
Hvor længe skal man tage Aspirin til forebyggelse af kræft
Ifølge dr. Jack Cuzick skal Aspirin tages i mindst fem år for at opnå en tydelig effekt mod kræft. Den præcise optimale varighed er dog stadig et ubesvaret spørgsmål inden for forebyggende medicin. Det er uklart, om ti års brug giver større gavn end fem år – et afgørende spørgsmål, der kræver yderligere forskning.
En interessant mulighed, som dr. Cuzick nævner, er at Aspirins beskyttende effekt muligvis varer ved, selv efter at man er holdt op med at tage medicinen. Denne potentielle "carryover-effekt" ses hos andre forebyggende midler som tamoxifen mod brystkræft, men den er endnu ikke afklaret for Aspirin og kræftforebyggelse.
Virkningsmekanisme og latent periode
Årsagen til den lange ventetid, før Aspirins kræftforebyggende effekt bliver synlig, kendes ikke med sikkerhed. Dr. Cuzick foreslår, at den sandsynligvis skyldes kræftens flertrinsudvikling. Kræft dannes gennem tidlige og sene stadier, og Aspirin virker formodentlig på nogle af de tidlige trin.
Disse tidlige, prækancröse forandringer kan tage mange år at udvikle sig til decideret kræft. Derfor kræver en intervention som Aspirin, der påvirker processen tidligt, langvarig brug, før man ser en signifikant reduktion i kræfttilfælde i kliniske studier.
Håndtering af Aspirins blødningsrisici
Den primære bivirkning ved Aspirin er mave-tarmblødning – en risiko, der kun eksisterer, mens man tager medicinen. Dr. Cuzick understreger, at denne risiko også er tæt forbundet med infektion af Helicobacter pylori. Omkring 20 % af 60-årige har denne asymptomatiske maveinfektion uden at vide det.
Ved at teste for og behandle H. pylori med antibiotika før Aspirin-behandling startes, kunne den tilhørende blødningsrisiko reduceres med omkring 30 %. Dette enkle skridt kunne forbedre sikkerheden og fordel-risiko-profilen ved langvarig brug af Aspilin til kræftforebyggelse markant.
Optimal Aspirindosis til forebyggelse
Et centralt spørgsmål er, om lavdosis Aspirin (75-100 mg) er lige så effektiv som standarddosis til forebyggelse af kræft. Ifølge dr. Cuzick tyder indirekte beviser fra hjerte-kar-forsøg på, at gavnene er lige så store – måske endda større – med lavdosis.
På trods af disse lovende data findes der ingen direkte kliniske forsøg, hvor folk er tilfældigt fordelt til enten lav- eller standarddosis Aspirin specifikt til kræftforebyggelse. Mangel på direkte bevis betyder, at den optimale dosis for at maksimere gavn og minimere skade formelt set er ukendt.
Behovet for en stor klinisk undersøgelse
Dr. Cuzick skitserer behovet for et enkelt, stort klinisk forsøg, der kan besvare tre afgørende spørgsmål om Aspirin-brug. Forsøget ville undersøge den optimale varighed, sammenligne lav- og standarddosis og evaluere effekten af H. pylori-behandling på blødningsrisikoen.
Intervieweren, dr. Anton Titov, bemærker den store folkesundhedsmæssige betydning af et sådant forsøg, da hele befolkningen potentielt kan drage fordel af Aspirin til kræftforebyggelse. Forsøget ville give klare svar på, hvordan man bedst anvender denne almindelige medicin til at reducere kræftrisiko globalt.
Regeringernes rolle i kræftforebyggelse
En stor hindring for at gennemføre denne essentielle forskning er finansiering. Aspirin er en generisk, billig medicin, hvis patent udløb i 1930'erne. Medicinalvirksomheder har derfor begrænset økonomisk incitament til at betale for store, dyre forsøg til et middel, der ikke giver stor profit.
Dr. Cuzick argumenterer for, at dette er et område, hvor offentlige sundhedsmyndigheder må tage ansvar. Regeringer vil i sidste ende drage fordel af færre kræfttilfælde og lavere behandlingsomkostninger. Investering i et afgørende Aspirin-forsøg er et folkesundhedsmæssigt imperativ, der bør varetages af staten.
Afvejning af Aspirins fordele og risici
Beslutningen om at bruge Aspirin forebyggende kræver en omhyggelig afvejning af dens fordele og risici. En potentiel 20-30 % reduktion i risikoen for visse kræfttyper, især tyktarmskræft, er en betydelig fordel. Dette skal dog afvejes mod den reelle, omend håndterbare, risiko for mave-tarmblødning.
Som dr. Cuzick forklarer, stiger blødningsrisikoen med alderen. Derfor er det afgørende at finde den rette alder til at stoppe behandlingen. Et vellykket klinisk forsøg ville give læger og patienter den nødvendige viden til at træffe disse beslutninger med større tillid.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: De understregede tidligere, at man skal tage Aspirin i mindst fem år for at se en tydelig effekt mod kræft. Korrekt!
Dr. Anton Titov, MD: Hvor mange år skal man tage Aspirin til forebyggelse af kræft?
Dr. Anton Titov, MD: Hvorfor er der så lang ventetid, før man ser Aspirins kræftforebyggende effekt?
Dr. Jack Cuzick, MD: Årsagen til den lange ventetid kendes ikke med sikkerhed. Den mest sandsynlige forklaring er, at kræft er en flertrinsproces med tidlige og sene stadier. Aspirin virker sandsynligvis på nogle af de tidlige stadier. Disse tidlige stadier tager lang tid at udvikle sig til kræft.
Dr. Jack Cuzick, MD: Hvor længe man skal tage Aspirin, vides ikke præcist. Det er klart, at man skal bruge det i mindst 5 år. Om 10 år er bedre end 5 år, er et åbent spørgsmål. Vi ønsker at gennemføre et klinisk forsøg for at afgøre varigheden af Aspirin-indtagelse til optimal kræftforebyggelse.
Dr. Anton Titov, MD: Bivirkningerne ved Aspirin handler primært om mave-tarmblødning. Det sker kun, mens man tager Aspirin. Så måske kan man opnå gavnen med 5 års brug og så stoppe.
Dr. Jack Cuzick, MD: Så behøver man ikke fortsætte, og bivirkningerne forsvinder. Det vil forbedre fordel-risiko-profilen.
Dr. Jack Cuzick, MD: Men måske varer den forebyggende effekt ikke ved efter ophør. Om 5 års brug giver 20 års beskyttelse, vides ikke. Vi har set langvarig effekt med tamoxifen mod brystkræft. Det samme gælder måske for tyktarmskræft.
Dr. Jack Cuzick, MD: Vi ved ikke, om 5 år er nok. Måske skal man fortsætte længere. Så er vi nødt til at overveje, hvornår man bør stoppe.
Dr. Jack Cuzick, MD: Vi ved, at risikoen for mave-tarmblødning stiger med alderen. Bivirkningerne bliver også vigtigere i høj alder. Der er altså fordele ved at kunne stoppe. Men kræftforebyggelsen kan vare længere. Så vi er nødt til nøje at overveje, hvornår det er rigtigt at stoppe.
Dr. Anton Titov, MD: En af Aspirins større bivirkninger er mave-tarmblødning, som også er forbundet med Helicobacter pylori-infektion. Måske burde folk testes for H. pylori.
Dr. Jack Cuzick, MD: Absolut! Vi ønsker at gennemføre et stort klinisk forsøg for at evaluere tre uafklarede aspekter af Aspirin-brug til kræftforebyggelse.
Dr. Jack Cuzick, MD: For det første har omkring 20 % af 60-årige H. pylori i maven uden symptomer. De ved det ikke. Infektionen kan testes for og behandles med antibiotika. Det vil sandsynligvis reducere mængden af blødning med Aspirin med omkring en tredjedel.
Dr. Jack Cuzick, MD: Så det er sandsynligvis værd at gøre. Men vi ønsker at gennemføre et forsøg for at afgøre varigheden af Aspirin-brug.
Dr. Jack Cuzick, MD: Det andet spørgsmål er: Er lavdosis Aspirin lige så god som standarddosis? Indirekte beviser tyder på det. Mange hjerte-kar-forsøg brugte lavdosis (75-100 mg), og fordelene var lige så store – måske endda større. Så der er indirekte tegn på, at lavdosis er bedst. Men der er ingen direkte sammenligninger. Ingen har randomiseret folk til lav- versus standarddosis.
Dr. Jack Cuzick, MD: Det tredje spørgsmål har De allerede nævnt.
Dr. Anton Titov, MD: Hvor længe skal man tage Aspirin for at opnå effekt? Er 5 år nok, eller skal man fortsætte?
Dr. Jack Cuzick, MD: Alle disse hypoteser kan testes i et stort klinisk forsøg. Ved at randomisere folk til de tre grupper kan man få et klart svar på, hvor længe man skal tage Aspirin for maksimal kræftforebyggelse.
Dr. Jack Cuzick, MD: Aspirin har stor betydning for kræftforebyggelse. Hele befolkningen kunne potentielt tage det. Det virder klogt at investere i et stort forsøg for at få klare svar.
Dr. Jack Cuzick, MD: Men Aspirin er generisk og billigt. Patentet udløb i 1930'erne. Store kliniske forsøg er dyre, så medicinalvirksomheder har ikke incitament til at gennemføre dem for medicin uden patent.
Dr. Jack Cuzick, MD: Det er den virkelige udfordring. Hvis Aspirin var dyrt, ville industrien sikkert allerede have gennemført forsøgene, fordi der var profit at hente. Ikke mange dyre mediciner har 30 % effekt mod kræft.
Dr. Anton Titov, MD: Men vi har en billig, generisk medicin med stor potentiel effekt. Så vi kan ikke forvente, at industrien betaler for forsøgene.
Dr. Jack Cuzick, MD: Dette er et område, hvor sundhedsvæsenet og regeringer har en stor rolle. De vil drage fordel af færre kræfttilfælde og lavere omkostninger. Jeg mener, det er regeringernes ansvar at gennemføre store Aspirin-forsøg til kræftforebyggelse. De skal afgøre, hvordan man bedst anvender Aspirin.