Dr. Marc Lippman, MD, en førende ekspert inden for brystkræftsbehandling, redegør for metoder til ovarieundertrykkelse hos premenopausale patienter. Han gennemgår valget mellem LHRH-agonister (luteiniserende hormon-releasing hormon agonister) og bilateral salpingo-ovariektomi (BSO). Dr. Lippman fremhæver afgørende faktorer som genetisk risiko og patienters ønske om fremtidig fertilitet. Han kritiserer desuden forsikringsselskabers betydelige indflydelse på adgangen til behandling.
Ovariel Suppression hos Præmenopausale Patienter med Brystkræft: Medicinsk vs. Kirurgisk Behandling
Spring til afsnit
- Oversigt over ovariel suppression
- Valg af BSO-kirurgi
- Valg af LHRH-agonister
- Tilgængelige lægemidler
- Forsikringsmæssige barrierer
- Fuld transskription
Oversigt over ovariel suppression
Præmenopausale kvinder med brystkræft har ofte behov for ovarieundertrykkelse. Behandlingen reducerer østrogenproduktionen fra æggestokkene. Ifølge dr. Marc Lippman, MD, er dette en hjørnesten i hormonerapien. Der findes to primære metoder til at opnå dette afgørende terapeutiske mål.
Patienter kan gennemgå medicinsk undertrykkelse med specifikke lægemidler. Alternativt er en kirurgisk procedure kaldet bilateral salpingo-oforektomi (BSO) en mulighed. Valget mellem disse tilgange er ikke altid ligetil.
Valg af BSO-kirurgi
Bilateral salpingo-oforektomi er en permanent kirurgisk løsning. Dr. Marc Lippman, MD, bemærker, at den ofte vælges af rationelle årsager for bestemte patientgrupper. Kvinder med en kendt genetisk risiko for brystkræft kan f.eks. vælge denne procedure.
BSO reducerer også risikoen for at udvikle æggestokkræft markant. For disse højrisikopatienter tilbyder fjernelse af æggestokkene en dobbelt fordel: Den behandler den aktuelle brystkræft og fungerer som proaktiv kræftforebyggelse.
Valg af LHRH-agonister
LHRH-agonister (luteiniserende hormonfrigørende hormon-agonister) tilbyder en reversibel metode til ovarieundertrykkelse. Dr. Marc Lippman, MD, understreger, at dette er afgørende for yngre brystkræftpatienter. Mange kvinder diagnosticeret i en ung alder ønsker at bevare muligheden for at få børn i fremtiden.
Medicinsk undertrykkelse giver mulighed for senere fertilitet. Dette er en nøglefordel sammenlignet med BSO-kirurgiens permanente karakter. Beslutningen afhænger i høj grad af patientens personlige livsmål.
Tilgængelige lægemidler
Almindelige LHRH-agonister inkluderer Goserelin og Leuprolid. Disse lægemidler kaldes også GnRH-agonister (gonadotropin-frigørende hormon-agonister). De virker ved at undertrykke de signaler, der stimulerer æggestokkene til at producere østrogen.
Dr. Lippman bekræfter, at disse er de to vigtigste lægemidler til denne indikation. Begge er effektive til at opnå medicinsk kastration. Mekanismen udgør et kemisk alternativ til kirurgisk fjernelse af æggestokkene.
Forsikringsmæssige barrierer
Dr. Marc Lippman, MD, peger på en væsentlig hindring i brystkræftbehandlingen: Forsikringsselskaber dikterer ofte valget af ovarieundertrykkelsesmetode. De afviser hyppigt at dække lægens foretrukne medicin.
Dette fører til "peer-to-peer"-diskussioner, som er en kilde til lægeudbrændthed. Disse samtaler foregår med forsikringsselskabets læger, som muligvis mangler specifik ekspertise. Dr. Lippman beskriver denne indblanding som et kritisk og forfærdeligt aspekt af sundhedsvæsenet, der driver praktiserende læger til vanvid.
Fuld transskription
Dr. Marc Lippman, MD: Når brystkræft opstår hos præmenopausale kvinder, kan østrogenproduktionen fra æggestokkene undertrykkes enten med medicin eller kirurgisk fjernelse af æggestokkene. Medicinen er LHRH-agonister (luteiniserende hormonfrigørende hormon-agonister), også kaldet GnRH-agonister (gonadotropin-frigørende hormon-agonister), såsom Goserelin og Leuprolid. Kirurgien kaldes BSO, bilateral salpingo-oforektomi.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan anvendes LHRH-agonister?
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan vælger man mellem medicinsk og kirurgisk undertrykkelse af ovariefunktion ved brystkræft?
Dr. Marc Lippman, MD: Valget af ovarieundertrykkelsesmetode foretages ikke altid rationelt. Nogle kvinder, især yngre, kan allerede have en genetisk risiko for brystkræft og er tilfredse med at få fjernet deres æggestokke. BSO, bilateral salpingo-oforektomi, giver mening, fordi de også har forhøjet risiko for æggestokkræft.
Et andet aspekt er, at nogle meget unge kvinder med brystkræft på et tidspunkt gerne vil have muligheden for at få børn. Hvis æggestokkene er fjernet, bliver det sværere. Disse patienter er bedre tjent med medicinsk undertrykkelse af ovariefunktionen.
Der findes to hovedlægemidler, der er effektive. For at være ærlig, bliver valget desværre ofte bestemt af forsikringsselskaber. De siger, at de vil betale for det ene lægemiddel og ikke for det andet. Det er fuldstændig absurd.
Det er et af de mest forfærdelige aspekter af sundhedsvæsenet i dette land. Jeg benytter lejligheden til at sige det – du kan bare redigere det ud af samtalen, hvis du vil.
Pointen er, at det er medvirkende til, at læger stopper eller brænder ud. En af de hyppigste årsager er de endeløse diskussioner med tredjepartsbetalere. Det drejer sig om at retfærdiggøre recepter via såkaldte peer-to-peer-diskussioner med forsikringsselskabets læger.
Disse diskussioner foregår med personer, der ikke er dine faglige jævnbyrdige og ikke ved, hvad de taler om, når det gælder patientbehandling. Det driver omsorgsfulde læger til vanvid.
Jeg har oplevet utallige situationer, hvor jeg har ordineret Leuprolid til en patient, og forsikringsselskabet siger: "Nej, du skal bruge det andet lægemiddel." Når man spørger hvorfor, svarer de: "Fordi det er, hvad vi vil betale for." Det er vanvittigt frustrerende, det driver en til vanvid.