Forståelse af tilfældige fund ved fuldkrops CT- og MR-scanning til kræftscreening

Spring til afsnit

• Almindelige fund ved screeningsscanninger
• Udfordringen ved diagnostik af små cystier
• Godartede pletter og læsioner
• Patientens angst og opfølgningsrisici
• Lav diagnostisk udbytte af screening
• Fuld transskription

Almindelige fund ved screeningsscanninger

Ved fuldkrops CT- og MR-scanninger til kræftscreening er det almindeligt at støde på tilfældige fund. Dr. Kent Yucel, specialist i radiologi, opdeler disse fund i to hovedkategorier. De hyppigst forekommende er små væskeansamlinger, kaldet cystier. Disse godartede strukturer kan optræde i forskellige organer under en screeningsundersøgelse.

Udfordringen ved diagnostik af små cystier

Det er en stor udfordring at skelne mellem en lille cyste og en potentiel tumor. Dr. Kent Yucel forklarer, at hvis en cyste er af tilstrækkelig størrelse, kan radiologer med sikkerhed identificere og ignorere den. Men screeningsscanninger afslører ofte minimale læsioner med tvetydige billedegenskaber. Denne usikkerhed gør det umuligt at stille en sikker godartet diagnose og forvandler ellers ubetydelige fund til en væsentlig klinisk bekymring.

Godartede pletter og læsioner

Ud over cystier afdækker screeningsscanninger ofte andre godartede pletter. Dr. Kent Yucel påpeger, at disse kan være rester af gamle infektioner, som arvæv efter lungebetændelse. Små, godartede tumorer som leverhemangiomer er også almindelige tilfældige fund. Ligesom ved cystier gør deres lille størrelse det særdeles vanskeligt at bekræfte, at de er harmløse uden længerevarende overvågning.

Patientens angst og opfølgningsrisici

Ethvert unormalt fund på en scanning skaber betydelig angst hos patienten. Dr. Yucel illustrerer de potentielle konsekvenser med et historisk eksempel, hvor en radiolog gennemgik unødvendig lungekirurgi for godartede pletter. I dag indebærer standardprotokollen seriel billedovervågning. Patienter kan blive nødt til at gennemgå gentagne CT- eller MR-scanninger hver sjette måned eller årligt over tre til fem år for at bevise, at en læsion ikke vokser – hvilket udsætter dem for gentagen stråling og betydelig psykisk belastning.

Lav diagnostisk udbytte af screening

Fordelene ved fuldkropsscreening opvejes i høj grad af dens risici. Dr. Kent Yucel bemærker, at der er begrænset evidens for, at disse scanninger opdager alvorlige kræftformer tidligt nok til at forbedre overlevelsen. Processen skaber en stor gruppe patienter, som gennemgår års unødvendig opfølgning for at bevise, at en læsion er ubetydelig. Dr. Anton Titov fremhæver ofte, hvor vigtigt det er at indhente en medicinsk second opinion for at bekræfte fund og undgå overbehandling.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Kræftscreening med CT eller MR foretages hyppigt. Hvad er typiske og almindelige fund ved screenings-CT eller fuldkrops-MR? Hvad betyder disse fund for patienter, der gennemgår kræftscreening med MR eller CT? Hvad sker der, når man finder en lille læsion på MR- eller CT-scanning? En førende MR- og CT-radiolog gennemgår hyppige fund ved screenings-MR og -CT.

Magnetisk resonansscanning til kræftdetektion uden specifik indikation bliver mere populær. Videointerview med en førende ekspert i radiologi, specialist i CT og MR. MR-brystkræftscreening er nu en etableret metode. Fuldkrops-MR til kræftopdagelse markedsføres direkte til forbrugere.

Der kan være fordele ved lavdosis-CT-scanning til lungekræftscreening hos personer med høj risiko. Der er nye retningslinjer for fordele og ulemper ved CT-screening for lungekræft. Den diagnostiske værdi af screenings-CT og -MR er generelt lav. Ofte findes små cystier. Men læger kan ofte ikke afgøre, om fundene er cystier eller kræft. Det fører til gentagne, mere invasive og strålingsbelastende undersøgelser.

Indhent en medicinsk second opinion for at bekræfte CT- og MR-fund og forstå deres betydning. En second opinion hjælper med at vælge den bedste behandlingsstrategi for kræft fundet på MR eller CT. Søg en medicinsk second opinion vedrørende kræft for at sikre, at din behandling er passende.

Dr. Anton Titov, MD: Du nævnte, at 99% af fundene ved screenings-CT eller -MR for kræft er tilfældige fund uden stor betydning. Alligevel skaber stort set ethvert fund på MR eller CT meget angst hos patienten. Sådanne tilfældige fund på CT eller MR følges ofte op med invasive procedurer. Folk bruger MR- og CT-scanninger af bækken, mave, bryst og hjerne til at screene for kræft. Hvad er almindelige fund ved screenings-MR?

Dr. Kent Yucel, MD: Tilfældige fund på CT eller MR kan groft opdeles i to kategorier. Der er små væskeansamlinger, som vi kalder cystier. De kan forekomme i en række organer. Cystier er generelt godartede. Men udfordringen er, at når cystier er små, er det meget svært at sige med sikkerhed, at de er cystier.

Vi ser disse cystier hos almindelige patienter, der bliver scannet af andre årsager. Hvis sådanne tilfældige læsioner er af en vis størrelse, kan vi identificere dem som cystier og ignorere dem. Men når man screener patienter med MR eller CT, begynder man at finde disse små cystier. Og man kan ikke altid være sikker på, om de er cystier eller ej. Så de udgør et problem.

Den anden type er godartede pletter, for at bruge et simpelt udtryk. De kan forekomme i lungerne som rester efter gamle lungebetændelser eller infektioner. De kan også optræde i leveren som små, godartede tumorer. Og igen, især når de er små, kan det være særdeles svært at vurdere, om de er signifikante.

Da dette først startede, var der en kendt radiolog i USA. Han fik en screenings-CT-scanning, hvor de fandt pletter i lungerne. Han endte med at få fjernet en lunge på grund af disse pletter, som viste sig at være harmløse.

Så gennem årene har vi lært ikke at være så aggressive over for CT-pletter og prikker. I stedet foretager vi mere seriel billeddannelse, efter at screenings-CT eller -MR har identificeret dem. Mange af disse patienter vil skulle vende tilbage hver sjette måned eller hvert år. De får gentagne CT- eller MR-scanninger over tre, fire eller endda fem år for at dokumentere, at læsionerne ikke vokser.

Det er en af de store risici ved screenings-MR. Det fører til, at mange patienter skal gennemgå yderligere scanning over flere år for at bevise, at fundene er ubetydelige.

Til gengæld er der meget begrænset evidens for, at screeningen finder signifikante læsioner tidligt nok til at gøre MR- eller CT-screening værdifuld. Kræftscreening med CT eller MR – hyppige fund. Videointerview med en førende ekspert i radiologi, specialist i CT og MR. Hvad gør man ved tilfældige fund?