Dr. David Kerr, MD, en førende ekspert i global onkologi, forklarer, hvordan kræftbehandling i udviklingslande kan revolutioneres gennem forebyggelse, point-of-care-diagnostik og innovative, lavprisbehandlinger. Med over 70 % af nye kræfttilfælde i den udviklende verden understreger Dr. Kerr, at den vestlige højprismodel er uopnåelig. I stedet fremhæver han integrationen af mobilteknologi og forenklede medicinske apparater for at muliggøre tidlig opsporing og redde hundredtusindvis af liv.
More from Diagnostic Detectives Network
Optimering af kræftbehandling i udviklingslande: Strategier for forebyggelse og tidlig diagnosticering
Spring til afsnit
- Kræftepidemien i udviklingslandene
- Forebyggelse og tidlig opsporing som prioritet
- AFROX velgørenhed og Journal of Global Oncology
- Udnyttelse af mobilteknologi og innovation
- Udvikling af lavpris-løsninger til kræftbehandling
- Fremtidige udfordringer og muligheder
Kræftepidemien i udviklingslandene
Kræftbehandling udgør en enorm udfordring i udviklingslande i Afrika, Asien, Mellemøsten og Sydamerika. Dr. David Kerr, overlæge og anerkendt onkolog, fremhæver en kritisk statistik: over 70% af nye kræfttilfælde opstår i udviklingslandene. Det etablerede højprissystem for kræftbehandling, som er fremherskende i USA og Vesteuropa, er simpelthen ikke opnåeligt i disse ressourcebegrænsede omgivelser. Denne ulighed skaber et presserende behov for en fundamentalt anderledes tilgang til onkologisk behandling, som er både effektiv og overkommelig.
Dr. Anton Titov, overlæge og interviewer, bemærker omkostningerne ved moderne kræftdiagnostik og behandling og understreger, hvorfor et nyt system må udvikles. Samtalen med dr. Kerr fokuserer på at opbygge de grundlæggende elementer i moderne kræftbehandling, der er skræddersyet til de økonomiske og infrastrukturelle realiteter i disse regioner.
Forebyggelse og tidlig opsporing som prioritet
Tidlig kræftdiagnose er hjørnestenen i effektiv behandling, men den udgør stadig en betydelig hindring i udviklingslande. Dr. David Kerr giver et skarpt eksempel på problemet og bemærker, at 80% til 90% af kræftpatienter i Afrika syd for Sahara fremtræder med stadium 4-kræft. På så fremskredent et stadium er virkningen af enhver behandling minimal, uanset sundhedssystem. Dette gør en fokus på kræftforebyggelse og tidlig opsporing til den mest kritiske strategi for at forbedre overlevelsesrater.
En omfordeling af ressourcer til disse områder kan gøre den største forskel i at redde liv. Dr. Kerr argumenterer for, at denne tilgang repræsenterer "forstærket gavn", hvor folkesundhedsinitiativer kan gavne befolkninger på en skala, som individuel patientbehandling ikke kan. Denne strategi er afgørende for at bekæmpe kræftepidemien i lavindkomstlande.
AFROX velgørenhed og Journal of Global Oncology
Dr. David Kerr er aktivt engageret i praktiske bestræbelser på at forbedre kræftbehandlingen gennem initiativer som velgørenhedsorganisationen AFROX (afrox.org). Denne organisation arbejder for at etablere bedste praksis inden for kræftbehandling specifikt i Afrika. Derudover er dr. Kerrs rolle som chefredaktør for Journal of Global Oncology afgørende. Denne publikation giver et vitalt forum for kræftforskere og læger, der arbejder i fattigere lande, til at dele deres arbejde og bidrage til global viden.
Tidsskriftet fungerer også som et middel til at føre kampagne på vegne af onkologikolleger, der står over for enorme udfordringer, herunder kulturelle barrierer, hvor nogle sprog ikke har et ord for kræft. Dr. Anton Titov diskuterer disse bestræbelser som afgørende for at opbygge et støttende globalt onkologifællesskab og integrere værdifuld indsigt fra udviklingslandene i den mainstream kræftbehandlingsdiskurs.
Udnyttelse af mobilteknologi og innovation
Innovation inden for point-of-care-teknologi tilbyder en lovende vej fremad for kræftdiagnostik i udviklingslande. Dr. Anton Titov drager en stærk analogi til telekommunikation, hvor mange asiatiske og afrikanske nationer blev "mobile first" og omgik dyre fastnetinfrastruktur. Medicin, foreslår han, kunne udvikle sig på en lignende springbrætte-maner. Dr. David Kerr er enig og bekræfter, at mobiltelefonforbindelsen er bedre i Rwanda end i England, hvilket demonstrerer, hvordan teknologi tilpasser sig sit miljø.
Denne laterale tænkning involverer udvikling af håndholdte, intuitive kræftscreening-enheder, der kan bruges på behandlingsstedet uden behov for avanceret træning. Målet er at skabe medicinsk teknologi, der er tilgængelig, overkommelig og nem at bruge, og derved reducere sundhedsomkostningerne og muliggøre udbredt tidlig opsporing.
Udvikling af lavpris-løsninger til kræftbehandling
Udviklingen af vestlig medicin mod stadig dyrere og mere komplekse behandlinger giver ofte kun marginale fordele, en tendens der er uholdbar for udviklingslandene. Dr. David Kerr opfordrer til en fundamental revurdering af medicinsk teknologidesign. I stedet for at udvikle den næste dyre kræftmedicin eller komplicerede stråleterapi-maskine er udfordringen at skabe meget lavpris-alternativer, såsom forenklede lineære acceleratore i stedet for protonstråle-maskiner.
Dr. Kerr stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt fuld gen-sekventering er nødvendig for at levere præcisionsmedicin i Afrika, og antyder, at nøglen er at identificere og fokusere på de mest kritiske, omkostningseffektive elementer. Denne filosofi om design for lav pris og høj brugbarhed er afgørende for at opnå større gavn og gøre kræftbehandling virkelig tilgængelig.
Fremtidige udfordringer og muligheder
Arbejdet med at optimere kræftbehandling i udviklingslande præsenterer betydelige udfordringer, men også enorme muligheder for at redde liv. Dr. David Kerr understreger behovet for større forståelse og frivillige indsatser fra onkologer i udviklede nationer. Belønningen for dette arbejde strækker sig ud over finansiel afkast; det er den dybe tilfredsstillelse ved at hjælpe mindre heldigt stillede befolkninger og gøre en konkret, storstilet indsats.
Dr. Anton Titov afslutter diskussionen ved at fremhæve vigtigheden af denne tilgang. Integrationen af forebyggelse, point-of-care-diagnostik og innovative, lavpris-behandlingsløsninger er den mest levedygtige strategi for at bekæmpe den voksende kræftepidemi i Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika og i sidste ende spare både penge og liv.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, overlæge: Dr. David J. Kerr har omfattende erfaring med organisering af kræftbehandling i Afrika, Mellemøsten, Sydamerika og Asien. Hvorfor er point-of-care-diagnostik afgørende for tidlig kræftdiagnose? Hvordan kan vi sikre bedre og billigere behandling af kræft i udviklingslande?
Journal of Global Oncology hjælper med at sprede arbejdet fra kræftforskere og læger fra udviklingslande. Kræftbehandling i udviklingslande. Emerging markets og udviklingslande i Afrika, Asien, Mellemøsten og Rusland eller Østeuropa har begrænsede ressourcer til at bekæmpe kræft, herunder kolorektal cancer.
Kræftbehandling i Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa må være mere effektiv og stole på point-of-care-diagnostik og behandling. Journal of Global Oncology's nye redaktør er dr. David J. Kerr, overlæge. Velgørenhedsorganisationen for kræftbehandling AFROX (afrox.org) hjælper med at etablere bedste praksis inden for kræftbehandling i Afrika.
Brug af mobiltelefonnetværk og point-of-care-teknologi til at diagnosticere kræft i de tidligste stadier tilbyder det bedste håb for kræftbehandling i Afrika, Mellemøsten, Asien og Rusland eller CIS.
Dr. Anton Titov, overlæge: De har en særlig interesse og en meget imponerende track record inden for organisering af international kræftbehandling. Kræftbehandling og kræftdiagnostik er meget dyre. For størstedelen af verden uden for USA og Vesteuropa er det etablerede system med meget højpris-kræftbehandling simpelthen ikke opnåeligt.
Men over 70% af nye kræfttilfælde forekommer i udviklingslandene. Det er vigtigt at vide, at mange kræfttilfælde kan forebygges i første omgang. Kræftforebyggelse er en meget vigtig strategi for at kontrollere kræft i udviklingslandene.
Ikke desto mindre skal der etableres et andet system for behandling af kræftpatienter i udviklingslandene. De har omfattende erfaring med organisering af kræftbehandling i Afrika og Mellemøsten. De har for nylig ledt en konference om behandling af kræft i Afrika.
Hvordan bør kræftbehandling, kræftdiagnostik og kræftbehandling tilgås i emerging markets?
Dr. David Kerr, overlæge: Organisering af international kræftbehandling er blevet et dominerende tema i den senere del af min karriere. Vi ser alle tilbage på vores karrierer og beslutter, hvilken gavn vi har gjort, hvis nogen. Jeg kan lide konceptet "forstærket gavn".
Jeg kan gøre så meget—en lille smule—ved at behandle individuelle kolorektalkræftpatienter. Jeg sidder overfor kolonkræftpatienten, jeg kommunikerer kræftbehandlingsbeslutninger klart, jeg elsker den aspekt af klinisk medicin. Min kolorektalkræftforskning kan hjælpe hundredtusindvis af patienter. Dette har en større indvirkning på verden.
Der er en endnu større potentiale i arbejdet med at udvikle nationale kræftbehandlingsplaner. Vi må udvikle sundhedspolitikker for at behandle kræft. Vi må arbejde med sundhedsministerier og præsidenter i fattigere lande.
Kræftbehandlingsorganisation har potentialet til at redde hundredtusindvis af liv. For mig er det, hvad den professionelle gave er. Det er en livsgave. Vi må være opmærksomme på kræftepidemien i lavindkomstlande.
Vi må etablere de grundlæggende byggesten i moderne kræftbehandling. Så kan vi ændre kræftbehandling i udviklingslandene for altid.
Dr. Anton Titov, overlæge: Hvor starter vi på tværs af spektret af kræftkontrol? Vi kan starte med at øge bevidstheden om kræftepidemien. Forebyggelse af kræft og tidlig kræftdiagnostik er vigtigst.
Dr. David Kerr, overlæge: 80% til 90% af kræftpatienter i Afrika syd for Sahara presenterer med stadium 4-kræft. Det betyder ikke noget, hvor disse patienter med stadium 4-kræft ville blive behandlet. Virkningen af kræftbehandling i så fremskreden stadium 4-kræft er lille i ethvert kræftbehandlingssystem.
Fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af kræft. Dette vil gøre den største forskel i disse ressourceudfordrede lande. Jeg arbejder med kolleger i Afrika syd for Sahara. Vi har en lille velgørenhedsorganisation, Afrox (www.afrox.org).
Jeg er beæret over at ASCO, American Society of Clinical Oncology, har udnævnt mig til chefredaktør for det nye Journal of Global Oncology. Dette tidsskrift giver stemme til vores kræftbehandlingskolleger, der arbejder i disse fattigere lande.
Behandling af kræft i Afrika er svært arbejde. Nogle afrikanske sprog har ikke et ord for kræft. Nogle dialekter navngiver ikke kræft som en sygdom.
Journal of Global Oncology vil være et middel for os til at føre kampagne på vegne af vores onkologikolleger, der arbejder i Afrika og andre lande. Tidsskriftet vil bringe deres kræftforskningsarbejde til verden. Men vi er sultne efter at tilføje deres viden til den globale viden om kræftbehandling.
Vi vil støtte vores internationale kolleger i dette arbejde. Dette er virkelig vigtigt arbejde. Vi kræver større forståelse og frivillige indsatser fra vores kræftbehandlingskolleger, der arbejder i de udviklede lande.
Dr. Anton Titov, overlæge: Det er vigtigt at understrege ud fra eksempler som telekommunikation, at mange asiatiske og afrikanske lande er "mobile first". De omgår højpris-fastnetinfrastruktur. De går direkte til mobilteknologi.
Måske vil medicin udvikle sig på lignende vis i Afrika og Asien.
Dr. David Kerr, overlæge: Man skal have tilstrækkelig viden i medicin. Man skal fokusere på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme. Så kan man reducere omkostningerne til sundhedspleje. Det er en global tendens inden for kræftbehandling og anden medicinsk behandling.
Det er en god analogi. Mobiltelefontilslutning er bedre i Rwanda end i England. Teknologi tilpasser sig miljøet. Vi skal tænke mere lateralt.
At anvende al moderne vestlig medicin i Afrika virker ikke. Det fungerer ikke.
Dr. Anton Titov, overlæge: Vi skal tilpasse de idéer og koncepter, vi har om kræftdiagnostik og kræftbehandling. Vi skal involvere ingeniører i udviklingen af håndholdt kræftscreeningudstyr. Al medicinsk teknologi skal fungere på behandlingsstedet.
Dette kræver tankevirksomhed, innovation og opfindsomhed. Belønningen for dette arbejde i kræftbehandling er ikke kun økonomisk. Der skal være en vis kommerciel afkastelse, det er sandt. Men måske er følelsen af, at vi hjælper vores brødre og søstre, der er mindre velstillede, en stor belønning i sig selv.
Dr. Anton Titov, overlæge: Denne tilgang er meget vigtig. Måske bringer den analogier fra computer- og forbrugervareverdenen: brugbarheden af produkter, brugeroplevelsen. Som du nævnte, betydningen af håndholdt diagnostisk udstyr—noget, der kan bruges intuitivt.
Intuitiv brug af medicinsk udstyr betyder, at det kan bruges af langt flere patienter. Dette står i kontrast til udstyr, der kræver sofistikeret træning.
Dr. David Kerr, overlæge: Jeg er enig. Vi skal stille udfordringer for os selv. Vi kan undgå at udvikle den næste dyreste kræftmedicin eller det næste mest komplicerede sæt stråleterapi-maskiner. Sådan udvikler medicinen sig i Vesten.
Medicin bliver stadig dyrere og mere kompleks i Vesten. Ofte giver det kun marginale resultater. Vi skal træde et skridt tilbage. Vi skal designe meget lavpris lineære acceleratorer i stedet for protonstråle-maskiner.
Vi kan opnå meget mere godt med den strategi. Jeg er ikke fysiker eller stråleonkolog, men der er en udfordring i det. Der er også en udfordring i kræftdiagnostik.
Har vi brug for al gen-sekventering for at finde nøgleelementer til at levere præcisionsmedicin til Afrika? Det tror jeg ikke. Det er nogle store udfordringer, vi nu har i kræftbehandling i Afrika.
Dr. Anton Titov, overlæge: Dette er meget vigtigt arbejde, du laver. Jeg er glad for, at vi har haft mulighed for at diskutere det. Kræftbehandling i Afrika, Mellemøsten, Rusland, Sydamerika—hvad er de førende udfordringer? Behandling på stedet og tidlig kræftdiagnostik sparer penge og liv.