Optimering af rektumkræftbehandling: Når stråleterapi er nødvendig

Spring til afsnit

• Historie for rektumkræftbehandling
• Betydning af stråleterapi for recidiv
• Betydning af TME-kirurgi
• Moderne behandlingstilgang
• Identifikation af kandidater til stråleterapi
• Risici for stråleterapikomplikationer
• Betydningen af behandlingsvalg

Historie for rektumkræftbehandling

Dr. Torbjorn Holm, MD, giver vigtig baggrundsviden om rektumkræftbehandlingens historie. Han påpeger, at behandlingsresultaterne internationalt var dårlige frem til midten af 1990'erne. Risikoen for lokalt recidiv, hvor kræften vender tilbage i bækkenet efter operation, var alarmerende høj på 25–30%, selv når kirurger mente, de havde udført en radikal operation.

Denne høje fiaskorate førte til igangsættelse af kliniske forsøg i Stockholm i 1980'erne. Målet var at finde måder at forbedre de skuffende resultater og reducere recidivrater ved rektumkræft gennem nye strategier som stråleterapi.

Betydning af stråleterapi for recidiv

De svenske rektumkræftforsøg markerede et stort fremskridt inden for onkologi. Dr. Torbjorn Holm, MD, forklarer, at patienter i disse studier blev tilfældigt tildelt enten kun kirurgi eller præoperativ stråleterapi efterfulgt af kirurgi.

Resultaterne var banebrydende. Ved at give stråleterapi før kirurgi faldt risikoen for lokalt recidiv med 50%. Dette sænkede recidivraten fra omkring 25% til ca. 12%, hvilket beviste effektiviteten af neoadjuvant stråleterapi ved rektumkræft.

Betydning af TME-kirurgi

Et efterfølgende kirurgisk gennembrud revolutionerede yderligere behandlingen. Dr. Torbjorn Holm, MD, fremhæver professor Bill Healds banebrydende bidrag til teknikken total mesorektal ekscision (TME).

Denne omhyggelige kirurgiske metode indebærer fjernelse af hele mesorektum, det fedtvæv omkring rektum, der indeholder lymfeknuder. Kombinationen af TME-kirurgi med stråleterapi gav endnu mere markante resultater og reducerede de lokale recidivrater til under 5%.

Moderne behandlingstilgang

Det moderne paradigme for rektumkræftbehandling har udviklet sig betydeligt. Dr. Torbjorn Holm, MD, beskriver en nuanceret tilgang. Pendulet er svinget fra at mene, at alle patienter skulle have stråleterapi, til at forstå, at højkvalitetskirurgi er behandlingens hjørnesten.

For tidlige, overfladiske tumorer, der er lette at fjerne, er kirurgi alene ofte tilstrækkeligt. Dette skift undgår unødig stråling og tilhørende bivirkninger for patienter, der kan kureres med alene operation.

Identifikation af kandidater til stråleterapi

Stråleterapi forbliver afgørende for en specifik undergruppe af patienter. Dr. Torbjorn Holm, MD, præciserer, at den er indikeret ved lokalt avanceret rektumkræft.

Dette omfatter tumorer, der vokser ind i mesorektalfascien, eller tilfælde med flere kræftramte lymfeknuder. For disse patienter kombineres præoperativ stråleterapi ofte med kemoterapi (kemoradiation) for at formindske tumoren før kirurgisk fjernelse, hvilket øger chancerne for et vellykket udfald.

Risici for stråleterapikomplikationer

Stråleterapiens effektivitet har en pris. Dr. Torbjorn Holm, MD, understreger, at stråleterapi kan forårsage både akutte og sene komplikationer.

Kortsigtede bivirkninger kan omfatte hudirritation, træthed og diarré. Langsigtede komplikationer er mere alvorlige og kan inkludere kronisk tarm- og blæredysfunktion, seksuel dysfunktion og endda sekundære kræftformer. Derfor er undgåelse af unødvendig behandling et kerneprincip.

Betydningen af behandlingsvalg

Valg af den rigtige behandling for den enkelte patient er afgørende. Dr. Torbjorn Holm, MD, konkluderer med et retningsgivende princip: stråling er et kraftfuldt værktøj til avancerede tilfælde, men hvis det ikke er nødvendigt, bør det undgås.

Dette understreger vigtigheden af en præcis indledende diagnostik og stadieinddeling. En medicinsk second opinion kan være uvurderlig for at bekræfte kræftstadiet og sikre, at behandlingsplanen – uanset om den involverer kirurgi alene eller multimodal terapi med kemoradiation – er den bedste og mest passende for patienten.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvornår hjælper stråleterapi patienter med rektumkræft? Hvornår er stråleterapi unyttig? Forårsager stråleterapi kun bivirkninger? Hvordan skal stråleterapi korrekt anvendes ved rektumkræft?

Dr. Torbjorn Holm, MD: Vi skal huske på historien. Behandling af rektumkræft var ikke god i Sverige og internationalt frem til midten af 1990'erne. Risikoen for lokalt recidiv af rektumkræft var omkring 25–30%, selvom kirurger troede, de havde udført en radikal operation. Lokalt recidiv betyder, at kræften vender tilbage i bækkenet efter operationen.

Risikoen for recidiv var meget høj. I 1980 startede vi et klinisk forsøg i Stockholm for at finde ud af, hvordan vi kunne forbedre recidivraterne. Vi startede kliniske forsøg med stråleterapi. Derefter igangsatte vi de svenske rektumkræftforsøg. Vi randomiserede patienter til enten at få kirurgi direkte eller stråleterapi efterfulgt af operation.

Vi gennemførte forsøgene, fordi kirurgiens resultater var så dårlige. Vi kunne vise, at stråleterapi før kirurgi reducerede risikoen for lokalt recidiv med 50%. Så risikoen for, at kræften vendte tilbage lokalt, faldt fra omkring 25% til ca. 12% efter præoperativ stråleterapi.

Men så lærte professor Bill Heald os at udføre total mesorektal ekscision (TME). Derefter viste vi, at kombinationen af stråleterapi og TME reducerede de lokale recidivrater til under 5%. Så genvurderede vi vores behandlingsmuligheder.

Vi mener nu, at den vigtigste behandling af kolorektal kræft er kirurgi. Nogle gange udfører man god kirurgi, og så er stråleterapi unødvendigt. Dette gælder især for rektumkræft opdaget på et tidligt stadium. Så pendulet er svinget tilbage.

Før troede vi, at alle rektumkræftpatienter skulle have stråleterapi før operation. Nu indser vi, at med god kirurgi behøver man ikke give stråleterapi til alle. Man skal give det til patienter med lokalt avanceret rektumkræft.

I dag er praksis sådan, at hvis man har en mere avanceret tumor, der vokser ind i mesorektalfascien, eller flere lymfeknuder er involveret, bør patienten have stråleterapi. Ofte kombineres det med kemoterapi, og derefter udføres kirurgi.

Nogle patienter har en overfladisk tumor, der er let at fjerne. Så behøver kirurgen ikke give stråleterapi, fordi det også kan forårsage mange komplikationer.

Dr. Anton Titov, MD: Komplikationer efter stråleterapi kan være både akutte og sene.

Dr. Torbjorn Holm, MD: Stråleterapi er et kraftfuldt værktøj til avancerede tilfælde. Men hvis det ikke er nødvendigt, bør det undgås, fordi det kan give både kortvarige og langvarige komplikationer.