Målrettet behandling af kræftstamceller og immunterapi ved kolorektal cancer

Spring til afsnit

• Kræftstamceller forklaret
• Udfordringen ved behandlingsresistens
• Immunoterapiens potentiale ved tyktarmskræft
• MSI-biomarker og patientudvælgelse
• Fremtidige forskningsretninger
• Fuld transskription

Kræftstamceller forklaret

Ifølge dr. Hans-Joachim Schmoll, MD, er kræftstamceller den grundlæggende årsag til kolorektal cancer. Disse tumorinitierende celler har en unik evne til at omgå kroppens immunforsvar og lokale forsvarsmekanismer. Som han forklarer, udvikler kroppen konstant unormale celler, som for det meste elimineres – men en sjælden undtagelse undslipper. Netop disse celler er kræftstamceller, som har en væsentlig vækstfordel i forhold til normale vævsceller.

Disse robuste celler kan dele sig og danne en heterogen tumor. De producerer både mindre aggressive kloner og, ikke mindst vigtigt, nye kræftstamceller, som kan være endnu mere invasive. En klinisk påviselig tyktarmskræftstumor er derfor ikke én enkelt enhed, men en samling af forskellige kræftstamcellelinjer. Denne indsigt er afgørende for at udvikle effektive behandlinger.

Udfordringen ved behandlingsresistens

En stor udfordring ved behandling af kolorektal cancer er kræftstamcellernes medfødte resistens. Dr. Schmoll påpeger, at disse celler typisk er mere modstandsdygtige over for kemoterapi og immunterapi sammenlignet med deres datterceller. Han beskriver et almindeligt klinisk scenarie: en patient med metastatisk tyktarmskræft reagerer godt på kemoterapi og fjerner måske 90% af tumormassen.

Men de resterende 10% af sygdommen indeholder ofte disse stædige kræftstamceller. Selvom kirurgi kan fjerne den synlige sygdom, kan den ikke håndtere de mikroskopiske rester af stamceller. Disse overlevende celler er kilden til lokalt tilbagefald og dannelse af nye, fjerne metastaser. Dette understreger onkologiens centrale udfordring: at finde en måde at udrydde kræftstamcellen selv.

Immunoterapiens potentiale ved tyktarmskræft

Immunterapi repræsenterer en lovende ny tilgang til at angribe kræftstamceller. Dr. Schmoll beskriver det som en metode til at genaktivere kroppens egne immunceller, især T-celler, så de kan angribe tumoren. Checkpoint-hæmmere kan frigøre disse T-celler, så de effektivt kan dræbe kræftceller. Denne tilgang har vist imponerende resultater som sidste udvej og nu som førstelinjebehandling ved andre kræfttyper som melanoma og nyrekræft.

Dr. Schmoll bemærker dog, at immunterapi desværre endnu ikke har vist bred effektivitet ved kolorektal cancer. Nøglen er at aktivere immunsystemet til at genkende og ødelægge tumorcellerne, inklusive de illusive stamceller. Intervieweren, dr. Anton Titov, MD, udforsker dette potentiale og fremhæver behovet for at forstå, hvorfor responsraterne varierer så markant mellem kræfttyper.

MSI-biomarker og patientudvælgelse

Denne høje mutationsbyrde tiltrækker mange immune T-celler til tumormiljøet. Ved behandling med checkpoint-hæmmere aktiveres disse allerede tilstedeværende T-celler, så de effektivt kan angribe kræften. For denne specifikke MSI-positive patientgruppe er immunterapi en meget aktiv og potent behandlingsmulighed. Dette gennembrud understreger vigtigheden af biomarker-testning for at individualisere kræftbehandlingen.

Fremtidige forskningsretninger

Fremtiden for behandling af kolorektal cancer afhænger af fortsat forskning. Dr. Schmoll understreger, at for langt de fleste tyktarmskræftpatienter (85–95%) har nuværende immunterapi ingen effekt. Det primære mål er at udvide fordelene ved immunterapi til en større patientgruppe. Dette kræver en dybere forståelse af kræftstamcellers biologi og tumorens immunmiljø.

Forskningen fokuserer på at finde de rigtige molekylære nøgler til at målrette og eliminere de varierende og udviklende kræftstamceller. Dr. Schmoll er overbevist om, at fremtidige studier vil afsløre, hvordan immunterapi kan udnyttes mere effektivt mod tyktarmskræftstamceller. Det ultimative mål er at bruge patientens eget aktiverede immunsystem som det optimale middel til at fjerne alle tumorceller og opnå helbredelse.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Kræftstamceller indeholder nøglen til helbredelse af kolorektal cancer. Hvordan kan nye kræftbehandlinger finde og dræbe kræftstamceller? Hvordan anvendes immunterapi til at helbrede kolorektal cancer hos omhyggeligt udvalgte patienter?

Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD: Tyktarmskræftstamceller eller tumorinitierende celler er årsagen til, at systemisk kemoterapi ofte svigter ved tyktarmskræft.

Dr. Anton Titov, MD: De har stor erfaring med at udvikle stamcelleteknologier til behandling af kolorektal cancer. Hvilken rolle spiller kræftstamceller ved kolorektal cancer? Hvilke fremskridt inden for stamcelleteknologier kan forbedre behandlingen?

Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD: Nøglen til al kræft er kræftstamcellen. Kræftstamcellen er netop den celle, der var stærk nok til at overvinde immunsystemet. Kræftstamceller kan overmande de lokale forsvarsmekanismer mod de udviklende tumorceller, så tumoren kan vokse.

Når som helst i kroppen udvikler der sig kræftceller. Men langt de fleste kræftceller bliver dræbt. Enten dør de af sig selv, eller også eliminerer immunceller dem. Men nogle få kræftceller undslipper kroppens forsvar på et tidspunkt.

Denne undvigelse er mulig, fordi kræftstamceller er stærke nok og afviger tilstrækkeligt fra normale vævsceller. Kræftceller har en vækstfordel og skal dræbes på rette tidspunkt.

Kræftstamceller kan vokse meget hurtigt. De deler sig og kan udvikle mindre aggressive kloner, men også mere invasive kloner over tid. De kan også danne nye kræftstamceller, hvoraf nogle er endnu mere aggressive end den oprindelige.

Når vi opdager en tyktarmskræftstumor ved koloskopi, CT, MR eller PET-scanning, er det en samling af forskellige kræftstamceller, der stammer fra den oprindelige kræftstamcelle.

Problemet er, at kræftstamceller normalt er mere resistente over for kemoterapi og også immunterapi sammenlignet med deres datterceller.

For eksempel kan man give kemoterapi til en tumor med levermetastaser. Patienterne reagerer måske meget godt, og vi fjerner 90% af tumorcellerne. Men de resterende 10% indeholder kræftstamceller.

Kirurgi kan fjerne den synlige tumor, men ikke de mikroskopiske stamceller. Disse tilbageværende celler kan forårsage lokalt tilbagefald eller danne nye metastaser andre steder. Det er kerneproblemet i kræftbehandling.

Hvordan dræber man kræftstamcellen? Selv hvis man kan eliminere de fleste datterceller, ved vi ikke endnu, hvordan man udrydder stamcellen. Hvad er den bedste molekylære nøgle til at finde og dræbe kræftstamceller?

Der er udviklet mange antistoffer, men kræftstamceller er varierende og udvikler sig. Det er ikke nemt at finde et molekyle, der kan dræbe dem alle.

En dag vil vi kunne dræbe kræftstamceller, men der er behov for meget mere forskning.

En anden mulighed er immunterapi, som sandsynligvis er en mere hjælpsom og nyere metode. Immunterapi har vist sig overraskende effektiv ved andre tumourer som nyrekræft og melanoma.

Dette er ægte immunterapi, hvor vi lader immuncellerne angribe tumorcellerne – selvom kroppens eget immunsystem oprindeligt svigtede.

T-celle-checkpoint-hæmmere kan aktivere de immune T-celler, så de dræber tumoren. Immunterapi virker ved mange kræfttyper og er en god sidste udvej, men bevæger sig nu mod at blive førstelinjebehandling.

Men ved kolorektal cancer virker immunterapi ikke særlig godt endnu. Vi mener, nøglen er at vælge en specifik undergruppe på 5–10% af patienterne.

Det er vigtigt at lade immuncellerne gøre deres arbejde mod tumor- og kræftstamceller. Jeg er sikker på, at forskningen om få år vil vise, hvordan immunterapi kan bruges til at dræbe tyktarmskræftstamceller. Dette er den optimale måde at eliminere tumorceller på – blot ved hjælp af patientens egne aktiverede immunceller.

Det handler også om at vælge de rigtige patienter til immunterapi.

Dr. Anton Titov, MD: De 5–10% af tyktarmskræftpatienter, for hvem immunterapi kan virke allerede nu.

Dr. Hans-Joachim Schmoll, MD: Der er en specifik gruppe af tyktarmskræftpatienter, for hvem immunterapi kan virke. Disse tumourer har MSI-egenskaben (MicroSatellite Instability).

MSI-tyktarmskræft har en særlig høj mutationsrate, som tiltrækker mange immune T-celler til tumoren. T-cellerne aktiveres af checkpoint-hæmmere.

Checkpoint-hæmmere er meget effektive ved MSI-positive kolorektal cancer, men disse udgør kun 5–15% af alle tilfælde, afhængigt af patientpopulationen.

For de fleste tyktarmskræftpatienter har checkpoint-hæmmere ingen effekt. Vi er nødt til at forske mere i immunterapi for tyktarmskræft og håber, at det vil give resultater for patienter i den nærmeste fremtid. Tak.