Kolorektalkræft-biomarkører: En guide til præcisionsbehandling og personificeret terapi

Spring til afsnit

• Præcisionsmedicin defineret
• KRAS- og NRAS-mutationer
• Undgå unødvendig behandling
• Mikrosatellit-instabilitet (MSI)
• Integration af biomarkører i behandling
• Rolllen for second opinion
• Fremtiden for kolorektalkræft-behandling

Præcisionsmedicin defineret

Præcisionsmedicin i behandling af kolorektalkræft bygger videre på traditionelle personaliseringsmetoder. Dr. David Kerr, MD, præciserer, at onkologer altid har tilpasset plejen ved at tage højde for faktorer som patientens alder og generelle formåen. Det nye element er den systematiske indføring af molekylære tumormarkører, som muliggør en præcis segmentering af patientgrupper. Denne tilgang sikrer, at specifikke terapier matches med de patienter, der har størst sandsynlighed for at drage fordel af dem – og dermed går ud over en one-size-fits-all-strategi.

Denne udvikling repræsenterer et betydeligt skift mod datadrevet onkologi. Dr. Anton Titov, MD, bemærker, at metoden maksimerer behandlingseffektiviteten, samtidig med at den minimerer potentiel skade.

KRAS- og NRAS-mutationer

KRAS- og NRAS-mutationer er afgørende prædiktive biomarkører ved avanceret kolorektalkræft. Dr. David Kerr, MD, forklarer, at tumorer med mutationer i disse gener ikke vil reagere på EGFR-hæmmere (Epidermal Growth Factor Receptor). Test for disse mutationer er nu en standarddel af den diagnostiske udredning ved metastatisk sygdom.

Denne genetiske testing forhindrer, at cirka 35–40 % af patienterne modtager en kostbar og potentielt toksisk behandling, som ikke gavner dem. Ved kun at give EGFR-målrettet kemoterapi til patienter med wild-type (ikke-muterede) KRAS- og NRAS-gener, kan onkologer markant forbedre responsraterne.

Undgå unødvendig behandling

Et primært mål for præcisionsmedicin er at hjælpe patienter med kolorektalkræft med at undgå unødvendig og toksisk kemoterapi. Dr. David Kerr, MD, understreger, at biomarkører leverer det nødvendige bevis for sikkert at fravælge behandling, når den sandsynligvis ikke vil hjælpe. Dette sparer patienterne for bivirkninger som neuropati, træthed og kvalme uden at kompromittere deres onkologiske udfald.

Dr. Anton Titov, MD, fremhæver, at undgåelse af unyttig terapi er en stor sejr for patientens livskvalitet. Det giver enkeltpersoner mulighed for at bevare styrke og velvære i en udfordrende tid.

Mikrosatellit-instabilitet (MSI)

Mikrosatellit-instabilitet (MSI) er en afgørende prognostisk og prædiktiv biomarkør, især ved tidligstadiet kolorektalkræft. Dr. David Kerr, MD, beskriver, hvordan patologer tester fjernede tumorer for DNA-mismatch-reparationsdefekt, som er årsagen til MSI. Patienter, hvis tumorer viser høje niveauer af mikrosatellit-instabilitet (MSI-H), har en naturligt god prognose.

For disse patienter, især dem med stadium 2-tyktarmskræft, viser data, at adjuvant kemoterapi giver lille til ingen yderligere fordel. Derfor fører påvisning af MSI-H ofte til beslutningen om at frafalde kemoterapi efter operation og i stedet stole på den gode prognose, der er forbundet med denne biomarkør.

Integration af biomarkører i behandling

Integration af flere biomarkører skaber en omfattende genetisk profil til at guide valg af behandling for kolorektalkræft. Kombinationen af KRAS-, NRAS-, BRAF- og MSI-status giver onkologer et kraftfuldt beslutningsgrundlag. Denne profil informerer beslutninger på tværs af behandlingsspektret – fra valg af korrekt første-linjes kemoterapi til vurdering af nytten af kirurgi ved metastatiske læsioner.

Dr. David Kerr, MD, bekræfter, at denne tumorgenetiske profil er absolut nødvendig for at guide moderne behandling. Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at enhver terapeutisk beslutning tager udgangspunkt i den unikke biologi af patientens kræft.

Rolllen for second opinion

At indhente en second opinion ved avanceret kolorektalkræft er et afgørende skridt for at bekræfte en diagnose og behandlingsplan. Dr. Anton Titov, MD, forklarer, at en second opinion giver tillid til, at diagnosen er korrekt og fuldstændig, inklusive al nødvendig biomarkør-testing. Den bekræfter også, at en kurativ tilgang stadig er mulig, selv ved stadium 4-metastatisk sygdom i lever eller lunger.

Denne proces hjælper patienter med at vælge de bedste præcisionsmedicinske og målrettede kemoterapi-valg. Rådgivning med et større kræftcenter sikrer adgang til de seneste fremskridt og ekspertise inden for personificerede behandlingsstrategier.

Fremtiden for kolorektalkræft-behandling

Fremtiden for kolorektalkræft-behandling formes i stigende grad af opdagelse og anvendelse af nye biomarkører. Dr. David Kerr, MD, peger på det voksende antal tumormarkører, der fortsat forfiner præcisionsmedicinsk behandling. Forskning er i gang for at identificere nye mål og udvikle tilsvarende terapier, hvilket gør behandlingslandskabet både mere komplekst og mere effektivt.

Dr. Anton Titov, MD, konkluderer, at disse fremskridt understreger vigtigheden af pleje på specialiserede centre, der er fortrolige med de nyeste udviklinger. Pålideligheden og anvendeligheden af tumormarkører vil kun stige, hvilket yderligere personificerer og forbedrer udfald for patienter med kolorektalkræft.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: De er en international autoritet inden for præcisionsmedicinsk tilgang til tyktarmskræft. De specialiserer sig også i diagnose og behandling af endetarmskræft. Hvordan hjælper prædiktive biomarkører med at udvælge patienter med kolorektalkræft? Hvordan hjælper biomarkører med at matche patienter med de korrekte målrettede terapier?

Dr. David Kerr, MD: Jeg finder terminologien, vi bruger i moderne kræftmedicin, interessant. Vi taler om personificeret medicin. Det er præcisionsmedicin. Men selvfølgelig er al medicinsk behandling for kolorektalkræft personificeret. I øjeblikket bruger vi konventionelle biokemiske indeks, patientens alder og performance status. Vi vurderer, hvor velegnet patienten er til kræftterapi. Vi personificerer behandlingen. Dette er ikke noget nyt.

Det nye er den stigende brug af molekylære tumormarkører. Præcisionsmedicin giver os mulighed for at udvælge og segmentere patienter med kolorektalkræft, som vil drage mest fordel af bestemte terapier mod tyktarms- eller endetarmskræft. Dette ses tydeligst med EGFR-hæmmere (Epidermal Growth Factor Receptor). Vi kigger efter muteret KRAS-gen. Hvis en patient har en mutant KRAS-onkogen, vil vedkommende ikke reagere på en EGFR-hæmmer.

Derfor forhindrer test for KRAS-mutation unødvendig behandling af 35–40 % af patienter med kolorektalkræft, hvis tumorer er mutant KRAS-positive. Vi må fokusere den målrettede terapi på de patienter, der vil drage mest fordel af behandlingen. Alle patienter og sundhedsøkonomien drager fordel af brugen af molekylære markører i præcisionsmedicin.

Vi bruger andre konventionelle molekylære markører i diagnose og behandling af kolorektalkræft i Oxford. Vi bruger mikrosatellit-instabilitet (MSI).

Dr. Anton Titov, MD: Patienter kan have tidligstadiet kolorektalkræft. Der er også stadium 2 og stadium 3 tyktarmskræft efter kirurgisk operation. Patologer giver onkologer information om DNA-mismatch-reparationsdefekt i fjernede kolorektaltumorer.

Dr. David Kerr, MD: Vi kender MSI-proficiency (mikrosatellit-instabilitet, MSI). Patienter, hvis tumorer har mikrosatellit-instabilitet, har en særdeles god prognose. Vi plejer ikke at give dem adjuvant kemoterapi, især ved stadium 2 kolorektalkræft. Dette er et eksempel på konventionelle prædiktive biomarkører, der bruges dagligt i behandlingen af kolorektalkræft.

Dr. Anton Titov, MD: Prædiktive biomarkører hjælper også patienter med at undgå unødvendig behandling. De nævnte lige dette om tumorer med mikrosatellit-instabilitet. At undgå unødvendig toksisk kemoterapi er vigtigt. Kemoterapi har ingen bevist fordel for visse patienter med tyktarmskræft. At undgå kemoterapi kan øge patienternes livskvalitet.

Dr. David Kerr, MD: Det er meget vigtigt.