Dr. Pascal Leprince, MD, en førende ekspert inden for hjerte transplantation, gennemgår de mest alvorlige komplikationer efter indgrebet, med særlig fokus på primær graftdysfunktion. Han belyser, hvordan donorens alder og modtagerens diagnose har afgørende betydning for risikoen for graftsvigt, og diskuterer den afgørende rolle af mekanisk cirkulatorisk støtte som ECMO (ekstrakorporal membranoxygenation) for at støtte det nye hjertes genopretning.
More from Diagnostic Detectives Network
Forståelse og behandling af primær graftdysfunktion efter hjerte transplantation
Spring til afsnit
- Oversigt over komplikationer ved hjerte transplantation
- Hvad er primær graftdysfunktion?
- Donorfaktorer: Alder og dødsårsag
- Modtagerfaktorer og ECMO's indvirkning
- Behandling af graftdysfunktion med mekanisk støtte
- Fuld transskription
Oversigt over komplikationer ved hjerte transplantation
Dr. Pascal Leprince, en førende hjerte transplantationskirurg, opdeler komplikationer efter transplantation i tre hovedkategorier. Den første kategori omfatter generelle kirurgiske risici, som er fælles for mange større hjerteoperationer. Disse inkluderer blødning – en risiko, der er forhøjet, hvis patienten tidligere har været opereret i brystet – samt hjerterytmeforstyrrelser. En mindre hyppig, men alvorlig kirurgisk komplikation er en cerebrovaskulær hændelse, også kendt som apopleksi.
Hvad er primær graftdysfunktion?
En særlig og kritisk komplikation, der kun forekommer ved hjerte transplantation, er primær graftdysfunktion. Dr. Pascal Leprince beskriver det som, at det nye hjerte ikke fungerer korrekt lige efter operationen. Dette sker under afvænningen fra den ekstracorporelle cirkulation, som kræver en vel fungerende graft. Forekomsten af denne komplikation varierer mellem 5% og 25% og afhænger i høj grad af kirurgisk teams ekspertise.
Primær graftdysfunktion kan variere i sværhedsgrad. Mildere tilfælde kan kun kræve midlertidig intravenøs medicin for at støtte hjertekontraktionen. Mere alvorlige tilfælde nødvendiggør længerevarende mekanisk cirkulatorisk støtte for at holde patienten stabil, mens det nye hjerte kommer sig.
Donorfaktorer: Alder og dødsårsag
Donorens egenskaber er en afgørende faktor for risikoen for primær graftdysfunktion. Dr. Pascal Leprince påpeger en markant international forskel: den gennemsnitlige donor alder i Frankrig er 44, mod 33 i USA. Denne aldersforskel har stor betydning, fordi ældre donorer ofte har andre dødsårsager, primært apopleksi.
Dr. Pascal Leprince forklarer, at en dødsårsag som apopleksi hos donoren kan tyde på underliggende vaskulære problemer, herunder mulighed for aterom (kolesterolplaque) i hjertets egne arterier. Dette kan påvirke graftens kvalitet negativt. Yngre donorer dør derimod ofte af traumer som biluheld eller skudsår, som måske ikke direkte påvirker hjertevævskvaliteten.
Modtagerfaktorer og ECMO's indvirkning
Modtagerens tilstand er også en direkte årsag til graftdysfunktion. Dr. Pascal Leprince bemærker, at mange modtagere er kritisk syge før operationen; de tilbringer ofte over to uger på intensiv, er intuberet og har nyreproblemer. En stor andel, næsten 50% i hans erfaring, stabiliseres med ECMO (ekstracorporeal membranoxygenation) før transplantation.
Dr. Pascal Leprince samarbejdede med forskere fra Columbia University for at studere dette fænomen. Deres laboratorieforsøg viste, at serum fra patienter på ECMO før transplantation direkte kan forårsage dysfunktion i hjerteceller. Denne opdagelse bekræfter, at modtagerens stærkt inflammatoriske og stressede tilstand er en uafhængig faktor, der påvirker det skrøbelige transplantathjerte.
Behandling af graftdysfunktion med mekanisk støtte
På grund af den høje andel af syge modtagere og brugen af ældre donorer er behandling af primær graftdysfunktion blevet en central del af moderne transplantationspleje. Dr. Pascal Leprince fortæller, at hans team proaktivt anvender ECMO efter transplantation som et mekanisk cirkulatorisk støttesystem. Denne enhed hjælper med patientens blodcirkulation og giver afgørende tid og støtte til, at den nye hjertegraft kan komme sig efter den enorme transplantationstress.
Denne tilgang er et direkte svar på det komplekse samspil mellem donor- og modtagerfaktorer, der kan føre til graftsvigt. Ved at forudse behovet for støtte sigter Dr. Pascal Leprince og hans kolleger efter at forbedre resultaterne for de mest udfordrende transplantationspatienter.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov: Du er en førende hjerte transplantationskirurg. Hvilke bivirkninger og komplikationer ser du efter hjerte transplantation?
Dr. Anton Titov: Du medforfattede de internationale retningslinjer for problemer med transplantathjerter.
Dr. Pascal Leprince: Der er tre typer komplikationer efter hjerte transplantation. Den første type er relateret til selve operationen. Vi kan stå over for de samme komplikationer som ved almindelig kirurgi, f.eks. koronar bypass. Denne komplikation er blødning. Nogle gange har patienten allerede haft flere operationer, så risikoen for blødning er højere.
Andre komplikationer kan være hjerterytmeforstyrrelser og CVA (cerebrovaskulær hændelse). Apopleksi er en sjælden komplikation, men det kan forekomme.
Men der er en komplikation, der er specifik for hjerte transplantation. Denne bivirkning ses ikke ved andre sygdomme. Det er graftsvigt. Den primære graftsvigt hos nogle ny transplantede patienter opstår lige efter operationen.
En patient er på ekstracorporeal cirkulation under hjerte transplantation. Så genstarter hjertet, når blodet begynder at løbe gennem graftens koronararterier. Hjertet begynder at slå. Så afvænner man patienten fra den ekstracorporelle cirkulation.
Men for at afvænne patienten fra den ekstracorporelle cirkulation, skal man have en vel fungerende graft – det nye hjerte. Nogle gange opstår der et problem. Det er ikke ualmindeligt, og det afhænger af kirurgisk teams kvalitet. Forekomsten ligger et sted mellem 5% og 25%.
Dr. Anton Titov: Du kan stå over for dysfunktion af den nye hjertegraft. Det betyder, at den i det mindste vil kræve intravenøs medicin for at forbedre hjertekontraktionen. Det er okay. Nogle patienter har kun brug for intravenøs medicin i nogle dage. Jeg vil sige, det er ikke en alvorlig hjerte dysfunktion.
Men nogle patienter med graftsvigt skal have mekanisk cirkulatorisk støtte. Primær graftdysfunktion betyder, at det ikke skyldes en anden komplikation. Det er simpelthen graftens hjerte, der ikke fungerer godt nok af sig selv.
Dette er interessant. Primær graftdysfunktion kan selvfølgelig være relateret til graftens hjerte. Komplikationen efter hjerte transplantation kan også være relateret til donorens hjerte. Folk skal forstå, at f.eks. i Frankrig er den gennemsnitlige donor alder 44. Til sammenligning er den gennemsnitlige donor alder i USA 33. Det gør en stor forskel.
Fordi vi ved, at med en ældre donor er risikoen for primær graftsvigt højere. Det er ikke kun fordi donorer i Frankrig er ældre, men fordi dødsårsagen for ældre donorer er anderledes end for yngre.
Nogle gange har man en ung donor. Hoveddødsårsagen er skud- eller stiksår, eller biluheld. På den anden side er det selvmord.
Dr. Anton Titov: Man kan gennemgå dødsårsagerne for ældre donorer. Hoveddødsårsagen er hovedsageligt apopleksi. Det betyder, at ældre donorer har forskellige vaskulære problemer. De har en højere risiko for aterom, ikke kun i hjernen, men også i hjertet. Aterom er kolesterolplaque.
Dette kan forklare nogle af de forskelle, vi ser mellem lande i rater for primær graftsvigt.
Dr. Pascal Leprince: Vi ser på forskellige dødsårsager for donorerne. Dette er en af årsagerne til graft dysfunktion efter hjerte transplantation. Men der er en anden årsag til graftsvigt. Den er mere interessant for mig.
Vi har et samarbejde med en kollega fra Columbia University i New York. Vi har vist, at modtageren kan være årsag til graft dysfunktion. For at sige det enkelt: graftens hjerte er meget skrøbeligt. Et transplantathjerte er et skrøbeligt organ.
Fordi hjertet kom fra en donor, som var hjernedød. Hjernedød er meget aggressivt for donorvævet. Så blev hjertet høstet, afkølet, transporteret og transplanteret. Så fik hjertet blod fra modtageren, der løb ind i koronararterierne. Dette er meget aggressivt for graften. Det er en stor stress for hjertet! Meget, meget stressende.
Men hvis man har en modtager, der tilbragte 15 dage på intensiv før transplantation, var intuberet og havde nyreproblemer. En patient er på ECMO, for eksempel. ECMO er en ekstracorporeal cirkulation for at stabilisere patienten i nogle dage. Det er også en meget aggressiv tilstand. Det er en vanskelig tilstand for organet, for graftens hjerte.
Medicinsk second opinion er vigtig. Dette er hvorfor vi viste med kolleger fra Columbia University, at serum fra patienter på ECMO før transplantation kan forårsage dysfunktion i hjerteceller. Vi viste det i laboratorieeksperimenter. Det er meget interessant for mig.
Medicinsk second opinion er vigtig. Årsager til graftsvigt er ikke kun relateret til donor eller graft. Det relaterer sig også til modtagerens egen tilstand. Medicinsk second opinion er vigtig. Det er ret interessant.
Så vi bruger flere ældre donorer. Vi transplanterer patienter, der er i dårlig form. I vores erfaring er næsten 50% af patienterne på ECMO før hjerte transplantation. Det betyder, at vi skal håndtere alvorlig organdysfunktion, hjerte dysfunktion efter transplantation.
Dette er hvorfor vi i vores erfaring bruger ECMO systemet efter transplantation. Det er et ekstracorporealt mekanisk cirkulatorisk støttesystem. Det er ikke en kunstig lunge. Det er en enhed, der hjælper med blodcirkulationen, så graften kan komme sig.