Behandling af kranspulsåresygdom uden operation 
 Kranspulsåresygdom (KAS) er en tilstand, hvor de blodkar, der forsyner hjertet med ilt og næringsstoffer (kranspulsårerne), er

Behandling af kranspulsåresygdom uden operation Kranspulsåresygdom (KAS) er en tilstand, hvor de blodkar, der forsyner hjertet med ilt og næringsstoffer (kranspulsårerne), er

Can we help?

Dr. Dale Adler, MD, en førende ekspert inden for kardiologi, diskuterer effektiviteten af medicinsk behandling af kranspåresygdom sammenlignet med kirurgiske indgreb som angioplasti eller åben hjertekirurgi. En korrekt diagnose er afgørende for at fastlægge den optimale behandlingsstrategi, og medicinsk behandling kan reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde betydeligt. Dr. Adler understreger vigtigheden af livsstilsændringer og medicin i behandlingen af kranspåresygdom, især for patienter uden symptomer. Han påpeger også behovet for mere invasive behandlinger hos patienter med alvorlige symptomer eller nedsat hjertefunktion. En sekundær medicinsk vurdering kan sikre nøjagtigheden af diagnosen og tilstrækkeligheden af behandlingsstrategien.

Ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder for koronararteriesygdom

Spring til afsnit

Effekt af medicinsk behandling

Ifølge dr. Dale Adler, MD, kan medicinsk behandling af koronararteriesygdom være lige så effektiv som kirurgiske indgreb som angioplasti eller åben hjertekirurgi. Ved at fokusere på medicinsk behandling kan patienter markant reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Denne tilgang er særlig fordelagtig for patienter med stabil koronararteriesygdom, hvor invasive indgreb muligvis ikke er nødvendige.

Diagnostik og behandlingsstratificering

Præcis diagnostik er afgørende for at fastlægge den rette behandling af koronararteriesygdom. Dr. Adler understreger vigtigheden af at stratificere patienter ud fra deres symptomer og diagnostiske resultater. Dette sikrer, at hver patient får den mest hensigtsmæssige behandling, uanset om det drejer sig om livsstilsændringer, medicin eller mere invasive indgreb.

Livsstilsændringer og medicin

For mange patienter kan livsstilsændringer og medicin håndtere koronararteriesygdom effektivt. Dr. Adler fremhæver vigtigheden af at sænke kolesterolniveauer, kontrollere blodtryk og forbedre blodkarrenes sundhed gennem medicin. Disse tiltag kan hjælpe med at forebygge sygdommens progression og reducere risikoen for udvikling af symptomer.

Behandling af asymptomatiske patienter

Patienter med asymptomatisk koronararteriesygdom kan ofte behandles succesfuldt med livsstilsændringer og medicin. Dr. Adler nævner en undersøgelse fra Intermountain Healthcare, som viste, at håndtering af risikofaktorer hos asymptomatiske patienter kan give fremragende resultater. Denne tilgang fokuserer på at forebygge udvikling af symptomer og opretholde hjertefunktionen.

Behandling af symptomatiske patienter

For patienter, der oplever symptomer som åndenød eller brystsmerter, kan en mere intensiv behandling være nødvendig. Dr. Adler forklarer, at mens nogle symptomatiske patienter reagerer godt på medicin, kan andre kræve mere aggressive indgreb, hvis deres hjertefunktion forbliver nedsat. Regelmæssig overvågning og belastningstests kan hjælpe med at fastlægge den bedste handlingsplan.

Invasive behandlingsmuligheder

I tilfælde, hvor koronararteriesygdom er alvorlig, kan invasive behandlinger som koronar angioplasti eller bypass-kirurgi (CABG) være nødvendige. Dr. Adler bemærker, at patienter med signifikant nedsat hjertefunktion eller flere berørte arterier ofte drager fordel af disse procedurer. Tidlig intervention kan hjælpe med at genoprette blodgennemstrømningen og forbedre hjertefunktionen.

Betydningen af anden medicinsk vurdering

Dr. Anton Titov, MD, understreger værdien af at indhente en anden medicinsk vurdering for koronararteriesygdom. En anden vurdering kan bekræfte nøjagtigheden af diagnosen og sikre, at den valgte behandlingsstrategi er den mest passende for patientens tilstand. Dette trin kan give patienter tillid til deres behandlingsplan og forbedre de samlede resultater.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Medicinsk behandling af koronararteriesygdom er ofte lige så effektiv som angioplasti eller åben hjertekirurgi. Korrekt hjertekarssygdomsdiagnostik stratificerer en patient til den korrekte behandlingskategori. Medicinsk behandling af hjertekarssygdomme reducerer risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan behandles koronar hjertekarsygdom konservativt? Hvornår er medicinsk behandling af koronar hjertekarsygdom bedst? Hvem drager størst fordel af medicinsk behandling for koronararteriesygdom? Hvornår skal man udføre angioplasti eller interventionelle procedurer ved koronararteriesygdom? Hvilken behandling af koronararteriesygdom virker bedst i min situation?

Dr. Dale Adler, MD: Når vi taler om koronar hjertekarsygdom, skal vi altid opdele patienter i separate grupper. Der er patienter, der måske har fået en CT-scanning af hjertet. Hjerte-CT viser, at de har kalk i deres koronararterier. Vi siger korrekt, at disse patienter har koronararteriesygdom. De har absolut ingen symptomer. Nogle gange lader man dem gå på løbebånd. De vil klare løbetesten fremragende. Der er ikke engang ved høje belastninger tegn på, at deres hjerte har et problem. Det er en ideel gruppe af patienter. Dette er et ekstremt eksempel på patienter med koronararteriesygdom.

Dr. Dale Adler, MD: Vi kan sige om dem: "Dette er en systemisk proces. Vi ønsker at anvende livsstilsændringer. Vi ønsker at gøre deres kolesterol så lavt som muligt." Vi er meget tilbøjelige til at bruge betablokkere for at sikre, at deres blodtryk er perfekt. Vi er meget tilbøjelige til at bruge andre lægemidler, der forbedrer indersiden af deres blodkar. Der er ingen tvivl om det. Det er en gruppe af patienter, som man virkelig kan målrette og sandsynligvis hjælpe meget med at forblive sunde og forebygge symptomer på koronar hjertekarsygdom.

Dr. Dale Adler, MD: Der blev foretaget en forskningsundersøgelse på en sådan gruppe af asymptomatiske patienter med koronararteriesygdom. Læger hos Intermountain Healthcare-gruppen kiggede på alle deres patienter med diabetes. Og de sagde: Vi vil foretage CT-scanninger af hjertet på disse patienter. Vi vil se på patienter, der har kendt koronararteriesygdom baseret på koronararteriekalk. Vi vil behandle en gruppe af asymptomatiske diabetespatienter med mere invasiv terapi. Vi vil udføre koronararterieangiografier og vurdere deres hjertefunktion med teknologiske metoder.

Dr. Dale Adler, MD: Der var en anden gruppe af diabetespatienter med asymptomatisk hjertekarsygdom. Derefter fokuserede lægerne på at håndtere risikofaktorer for koronararteriesygdom. Undersøgelsen viste, at når man håndterer hjertekarsygdomsrisici godt i denne population af asymptomatiske patienter, kan de klare sig ekstremt godt.

Dr. Dale Adler, MD: Så den del forstår vi. Nu går vi videre til en anden gruppe af patienter. Dette er gruppen af patienter, der har symptomer på koronar hjertekarsygdom. De kan have åndenød eller brystsmerter ved motion. Nogle gange lader man disse symptomatiske patienter gå på løbebånd. Så vil man finde et problem. Der er betydelige områder af deres hjerte, der ikke får tilstrækkelig blodgennemstrømning. Denne situation med symptomatiske patienter bliver meget anderledes end den første gruppe af patienter.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan behandler man dem? På den ene side er der stadig læger, der siger: Se på resultaterne af kliniske forsøg. Du kan behandle hjertekarsygdomsrisici hos disse patienter meget energisk med medicin. Så vil disse patienter klare sig fint. Og svaret er, at mange af sådanne patienter vil klare sig fint. Du skal bare være ekstremt ærlig i din konklusion om, at de klarer sig fremragende.

Dr. Dale Adler, MD: Efter en periode med intensiv håndtering af hjertekarsygdomsrisici hos disse patienter, kan man lade dem gå på løbebåndstest igen. Nogle gange får deres hjerte rigeligt med blodgennemstrømning. Men tidligere havde disse patienter et problem med blodgennemstrømningen. Så klarer disse patienter sig godt. Men nogle patienter vil stadig kæmpe med deres hjertefunktion, selv efter du har håndteret alle deres hjerterisici. De vil stadig vise tegn på hjertekarsygdom under udførelse af belastningstest.

Dr. Dale Adler, MD: Så skal sådanne patienter flyttes til den aktive behandlingsgruppe. Dette blev gjort i Intermountain Healthcare-undersøgelsen. Det er tid til at behandle hjertekarsygdom hos sådanne patienter mere intensivt. Og der er en tredje gruppe af patienter. De har koronararteriesygdom, der er dårlig nok korrekt fra starten. Denne gruppe af patienter er meget interessant. Fordi disse patienter mangler en reservekapacitet i deres hjertefunktion.

Dr. Anton Titov, MD: Nogle gange, når en uønsket hændelse indtraf i en koronararterie, har de allerede problemer i andre koronararterier. Derfor vil deres hjerte ikke klare sig så godt.

Dr. Dale Adler, MD: Fordi der ikke er nogen reserve i deres hjertefunktion. Så du skal bruge mere invasive, mere interventionelle behandlingsmetoder tidligt hos denne gruppe af patienter. Disse patienter har mere alvorlig koronar hjertekarsygdom. Du kan udføre koronar angioplasti, bypass-kirurgi (CABG).

Dr. Anton Titov, MD: Kan man undgå kirurgi eller angioplasti? Kan medicinsk behandling og livsstilsændringer være succesfulde i hjertekarsygdomsbehandling?