Biologisk knæalloplastik: Behandling af artrose med friske brusktransplantationer

Spring til afsnit

• Forebyggelse af knædegeneration hos aktive patienter
• Behandlingsvalg ved knæartrose efter alder
• Hvad er en biologisk total knæalloplastik?
• Videnskaben bag friske bruskallograft-transplantationer
• Logistiske udfordringer og donorudvælgelse
• Risiko for afstødning ved brusktransplantation

Forebyggelse af knædegeneration hos aktive patienter

Ifølge dr. Pablo Gelber, MD, skyldes knædegeneration ikke kun skader, men også den naturlige aldringsproces. Selvom motion er sundt, kan det udsætte knæene for stor belastning. Det første skridt i forebyggelse er derfor at beskytte leddene ved at holde aktivitetsniveauet rimeligt. Dr. Gelber fraråder f.eks. ekstremt langdistanceløb som 40 kilometer hver anden dag, da det ikke er sundt for knæ, hofter eller ankler.

Ligeledes er det vigtigt med alsidig træning, der inkluderer styrkelse af underkroppens muskler. Stærke muskler virker som støddæmpere og stabilisatorer, der beskytter knæet under kontaktsport og højbelastningsaktiviteter. Denne proaktive tilgang til muskelopbygning er afgørende for aktive personer, der ønsker at bevare deres knæsundhed på lang sigt.

Behandlingsvalg ved knæartrose efter alder

En afgørende faktor i behandlingen af knæartrose er patientens alder og forventninger. Dr. Pablo Gelber, MD, forklarer, at strategien for en 30-årig med artrose er helt anderledes end for en 75-årig. Hos ældre patienter er en metalprotese – enten total eller delvis knæalloplastik – en veletableret og effektiv behandling med dokumenterede gode resultater gennem årtier.

For yngre patienter, der ikke er ideelle kandidater til en protese, er målet i stedet at give en langvarig biologisk behandling, der forbedrer funktion, reducerer smerter og – ikke mindst – udskyder behovet for et metalimplantat. Denne tilgang er kernen i dr. Gelbers specialisering, som fokuserer på knæbevarende teknikker.

Hvad er en biologisk total knæalloplastik?

For patienter, der har brug for en omfattende reparation, men er for unge til en traditionel protese, udfører dr. Pablo Gelber, MD, en særlig procedure kaldet biologisk total knæalloplastik. I stedet for metal- og plastikkomponenter anvendes en frisk kondylbruskallograft til at erstatte det skadede område i knæet. Målet er at genoprette leddet med levende, biologisk væv i stedet for kunstige materialer.

Denne innovative tilgang hører under de avancerede ledbevarende indgreb. Den giver knæet mulighed for at hele med naturligt væv, hvilket bevarer en mere normal ledmekanik og funktion. Formålet er at skabe en varig løsning, der kan holde i mange år, så aktive patienter forbliver mobile og udsætter behovet for en standard knæalloplastik.

Videnskaben bag friske bruskallograft-transplantationer

Nøglen til denne procedure er brugen af frisk, levende brusk, som dr. Gelber understreger. Mens de fleste væv i ortopædiske vævsbanker opbevares frosset ved -80°C, kan brusk ikke overleve nedfrysning – det dør. For at bevare livskraften skal brusken opbevares afkølet ved 4°C. Denne friske opbevaring er kun mulig i et meget kort tidsrum på to til tre uger efter udtagning fra donoren.

Derudover skal brusken komme fra unge donorer. Det er ikke muligt at anvende brusk fra en 50- eller 60-årig donor, da de sandsynligvis allerede har en vis grad af bruskdegeneration. Det transplanterede væv skal være fuldstændigt uskadt og sundt for at sikre det bedste resultat for modtageren, hvilket gør donoralder til et afgørende kriterium.

Logistiske udfordringer og donorudvælgelse

Dr. Pablo Gelber, MD, pointerer de betydelige logistiske udfordringer, der gør friske osteokondrale allograft-transplantationer til en sjælden procedure. Den begrænsede tilgængelighed af unge, sunde donorer kombineret med bruskens korte holdbarhed skaber en kompleks forsyningskæde. Som referenceekspert i Barcelona for en befolkning på 8 millioner i Catalonien behandler dr. Gelber også internationale patienter fra f.eks. London og Irland, der søger denne specialiserede behandling.

Proceduren er ikke bredt tilgængelig i Europa, og det skyldes mere end donorskarhed. Streng statlig regulering og mangel på godkendelse af friske allografts i de fleste europæiske lande begrænser adgangen yderligere. Donorer er typisk traumeofre, der også er organdonorer, men de gennemgår en streng screening. Ifølge dr. Pablo Gelber, MD, udelukkes cirka 35-40% af potentielle donorer på grund af problemer som traumer på donationsstedet, kræftsygdomme, infektioner eller, for nylig, coronavirusinfektion.

Risiko for afstødning ved brusktransplantation

En stor fordel ved denne biologiske behandling er den bemærkelsesværdigt lave risiko for immunafstødning. Dr. Gelber præciserer, at brusk som sådan typisk ikke udløser en stærk immunreaktion. Derudover renses knoglen, som brusken er fastgjort til, grundigt for knogleceller (marv og blodelementer), som ellers er de primære udløsere af en immunrespons.

Som følge heraf har patienter, der modtager en frisk osteokondral allograft, ikke brug for livslang immunosuppressiv medicin – i modsætning til ved solide organtransplantationer. Dr. Gelber bekræfter, at der ikke er rapporteret afstødning i knæleddet. Selvom der har været to tilfælde af komplikationer i anklen, var disse ikke alvorlige immunafstødninger; transplantatet blev simpelthen absorberet uden at forårsake systemisk sygdom.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Knæet er ofte ramt af degenerative sygdomme. Det handler ikke kun om skader. Hvad er de kirurgiske aspekter ved behandling af knæartrose?

Dr. Pablo Gelber, MD: Degenerative knælidelser er en del af aldringsprocessen. Vi bliver alle ældre, og vores knæ degenererer med tiden. Folk bliver mere aktive og dyrker mere sport, hvilket er sundt, men det belaster også knæene.

Det første skridt i forebyggelse er at beskytte leddene. Vær rimelig – at løbe 40 kilometer hver anden dag er ikke sundt for knæ, hofter eller ankler. Langdistanceløbere træner ofte ikke hele kroppen eller styrker underkroppens muskler tilstrækkeligt. Netop styrketræning beskytter knæet under kontaktsport.

Når degenerationen alligevel opstår, er patientens alder afgørende. Behandlingen afhænger af, hvad patienten ønsker og forventer. Det er ikke det samme at behandle en 30-årig som en 75-årig med artrose.

For ældre patienter er en metalprotese – total eller delvis knæalloplastik – en fremragende løsning. Den har årtiers gode resultater bag sig.

For yngre patienter, der ikke er gamle nok til en protese, skal vi give langvarige behandlinger. Her forsøger vi at give knæet en chance med konservative metoder, forbedre funktionen, reducere smerterne og udsætte behovet for en metalprotese. Det er specialiteten i vores klinik.

Derfor udfører jeg en særlig form for total knæalloplastik – den biologiske. I stedet for metal bruger jeg en frisk kondylbruskallograft til at erstatte det skadede område.

Lad mig forklare, hvad en frisk bruskallograft er. De fleste væv i vævsbanker opbevares frosset ved -80°C, men brusk overlever ikke nedfrysning – det dør. For at bevare det levende skal det opbevares afkølet ved 4°C. Den friske brusk kan kun holde sig i to til tre uger under disse forhold.

Derfor kalder vi det en frisk transplantation. Brusken skal desuden komme fra en meget ung donor, da ældre donorer sandsynligvis allerede har degeneration. Logistiken er derfor udfordrende.

Jeg er referenceekspert i Barcelona for 8 millioner cataloniere, men jeg behandler også patienter fra udlandet, f.eks. London og Irland, fordi denne behandling kun tilbydes få steder i Europa. Det skyldes ikke kun donorskarhed, men også kompleks logistik og strenge lovgivninger. Friske osteokondrale allografts er ikke godkendt i de fleste europæiske lande.

Dr. Anton Titov, MD: Har bruskdonorerne samme profil som andre organdonorer? Dør de af traumer?

Dr. Pablo Gelber, MD: Ja, friske bruskdonorer er de samme som organdonorer. Kun nogle donorer er egnet til brusktransplantation. Der er mange eksklusionskriterier. Brusken skal transplanteres inden for den første uge efter udtagning, og donorer screenes for sygdomme, der kan påvirke modtageren. Cirka 35-40% af potentielle donorer udelukkes på grund af traumer, kræft, infektioner eller coronavirus.

Dr. Anton Titov, MD: Er afstødning et problem ved transplantation af frisk brusk?

Dr. Pablo Gelber, MD: Nej, det er et godt spørgsmål. Afstødning er ikke et problem. Brusk udløser typisk ikke immunreaktion, og knoglen renses for celler, der kan trigger afstødning. Patienter behøver derfor ikke immunosuppressiv medicin. I knæet er der ikke rapporteret afstødning. To tilfælde i anklen medførte ikke alvorlig sygdom – transplantatet blev absorberet uden immunrespons.