Dr. Scott Friedman, MD, en førende ekspert på fedtleversygdomme, forklarer, hvordan NAFLD (ikke-alkoholisk fedtleversygdom) og NASH (ikke-alkoholisk steatohepatitis) diagnosticeres. Han understreger, hvorfor standard leverenzymprøver alene er utilstrækkelige, og præsenterer avancerede diagnostiske værktøjer som FibroScan og MR-elastografi. Disse metoder måler nøjagtigt mængden af leverfedt og fibrose (ar), hvilket sikrer en præcis diagnose og inddeling af sygdommens stadium.
More from DiagnosticDetectives.Com
Avancerede diagnostiske test for fedtleversygdom og NASH
Spring til afsnit
- Begrænsninger af leverenzymtest
- Diagnostik af NAFLD og NASH
- Ultralydsskanningens rolle
- MRI-fedtfraktionsprotokol
- Elastografi til påvisning af leverar
- Fuld transskription
Begrænsninger af leverenzymtest
Dr. Scott Friedman, MD, præciserer, at standard leverenzymtest som ALT og AST ikke er leverfunktionstest, men leverskadetest. Disse enzymer frigives fra leverceller ved skade. Han forklarer, at testene er relativt uspecifikke til diagnostik af NAFLD eller NASH.
Patienter kan have betydelig NASH eller NAFLD uden forhøjede AST- eller ALT-niveauer. Omvendt kan forhøjede niveauer skyldes andre leverlidelser som viral hepatitis, immunsygdomme eller bivirkninger af medicin.
Diagnostik af NAFLD og NASH
Præcis diagnostik af fedtleversygdom kræver mere end basisblodprøver. Dr. Scott Friedman, MD, understreger nødvendigheden af at udelukke andre årsager til leverskade, især når leverenzymer er forhøjede. Thrombocytantal kan også indikere underliggende leverproblemer, men mangler specificitet.
Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Friedman drøfter behovet for yderligere udredning, som ofte involverer avancerede billeddannende teknikker eller leverbiopsi. Målet er at fastslå den nøjagtige årsag til unormale testresultater og bekræfte en NAFLD- eller NASH-diagnose.
Ultralydsskanningens rolle
Dr. Scott Friedman, MD, anbefaler ikke-invasiv billeddannelse som et centralt diagnostisk trin. Ultralyd er et almindeligt førstevalg til at udelukke fokale leverlæsioner og andre strukturelle abnormaliteter.
Dog bemærker han, at ultralyd ikke er pålidelig til at påvise leverar (fibrose). Dens primære anvendelse ved NAFLD er at identificere fedt i leveren. Til en mere omfattende vurdering kræves avancerede billeddannende modaliteter.
MRI-fedtfraktionsprotokol
Til præcis kvantificering af leverfedt fremhæver Dr. Scott Friedman, MD, MRI-fedtfraktionsprotokollen. Denne avancerede MR-teknik giver en meget præcis måling af leverfedtindhold og er langt overlegen ultralyd til kvantificering af steatose.
Metoden lader klinikere objektivt vurdere alvorligheden af fedtleversygdom og er afgørende til monitorering af sygdomsforløb og behandlingsrespons over tid.
Elastografi til påvisning af leverar
Dr. Scott Friedman, MD, detaljerer betydningen af test, der måler leverstivhed, som er en direkte indikator for fibrose (arvæv). Transient elastografi, kommercielt kendt som FibroScan, er et almindeligt anvendt apparat til dette formål.
Dr. Friedman drøfter også MR-elastografi som et andet kraftfuldt værktøj. Både FibroScan og MR-elastografi giver en ikke-invasiv vurdering af leverfibrose, hvilket hjælper med at stadieinddele sygdommen og vejlede behandlingsbeslutninger.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Lad os drøfte diagnostiske test til fedtleversygdom. Der findes leverenzymer, thrombocytniveauer og flere scoringssystemer. Der er også en opfattelse af, at den øvre grænse for normale ALT-niveauer over årtier er steget – fra f.eks. 25 for 20 år siden til omkring 40 i dag. Betyder det, at det afspejler en højere prævalens af subklinisk NAFLD?
Dr. Scott Friedman, MD: Det er en meget vigtig pointe, Anton. For det første er AST og ALT, de konventionelle leverprøver, enzymer indeholdt i leverceller. Ved skade frigives de, og vi måler dem med standard laboratorieanalyse.
De omtales ofte fejlagtigt som leverfunktionstest – de er i virkeligheden leverskadetest. Problemet er deres uspecificitet. Patienter kan have betydelig NASH eller NAFLD uden forhøjede AST og ALT.
Når AST eller ALT er forhøjet, skyldes det ikke nødvendigvis NAFLD. Vi skal udelukke andre årsager som viral hepatitis, immunsygdomme eller medicinreaktioner. Dette, sammen med thrombocytter, indikerer visse leverproblemer, men de er ikke specifikke nok til at diagnosticere NASH eller NAFLD.
Det indikerer behov for yderligere udredning med billeddannelse, muligvis FibroScan, og måske leverbiopsi for at afklare årsagen til de forhøjede test.
Dr. Anton Titov, MD: Så fra et klinisk perspektiv, hvis man mistænker fedtleversygdom (NAFLD) eller ønsker at afklare, om det er NAFLD eller NASH, bør man udføre strukturelle test som transient elastografi eller magnetisk resonanselastografi for at vurdere leverens struktur – ikke blot stole på ALT, AST og thrombocytter.
Dr. Scott Friedman, MD: Absolut. Ikke-invasiv billeddannelse er altid berettiget, især ultralyd for at sikre, at der ikke er fokale læsioner. Ultralyd er ikke god til at påvise leverar, men den kan identificere fedt.
Der findes andre test, især MRI-fedtfraktionsprotokollen, der mere præcist kan kvantificere fedtmængden. MR-elastografi giver os en indikation af arvæv.
Som du nævnte, måler test som transient elastografi (oftest kendt som FibroScan) leverens stivhed. Der findes også andre apparater, der måler stivhed og kan indikere, om der er MAFLD eller NASH, og hvor avanceret det er.