Kostinterventioner for Sund Aldring: Fra Kaloribegrænsning til Anvendelse på Mennesker

Spring til afsnit

• Kostens indvirkning på biologisk aldring
• Effekter af kaloribegrænsning
• Alternative ernæringsstrategier
• Evidens for menneskelig aldring
• Kostanbefalinger for længere levetid
• Fuld transskription

Kostens indvirkning på biologisk aldring

Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, indleder diskussionen med at fremhæve den tætte sammenhæng mellem kost og den biologiske aldringsproces. Han påpeger, at prækliniske studier i laboratoriedyr, især gnavere, har fastslået denne forbindelse. Dr. Kaeberlein bemærker, at kostinterventioner kan påvirke både levetid og sundhedsforløb (healthspan) markant, hvor sidstnævnte refererer til den del af livet, man tilbringer i god sundhed.

Effekter af kaloribegrænsning

Det klassiske eksempel på kostens indflydelse på aldring er kaloribegrænsning. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, oplyser, at denne intervention har været kendt siden 1930'erne for at forlænge levetiden hos gnavere væsentligt. Han understreger, at en række studier gennem det 20. århundrede har vist, at kaloribegrænsning ikke blot forlænger levetiden, men også bredt forsinker funktionstab forbundet med aldring. Dr. Anton Titov, MD, diskuterer mekanismerne bag disse effekter med Dr. Kaeberlein.

Alternative ernæringsstrategier

Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, drøfter den stigende interesse for alternative kosttilgange til aldring. Disse omfatter ketogen diæt, proteinbegrænsning og tidsbegrænset spisning eller intermittent faste. Han forklarer, at forskere forsøger at afdække, i hvilket omfang disse interventioner kan efterligne effekterne af kaloribegrænsning i forsøgsdyr. Dr. Kaeberlein beskriver den nuværende evidens som "blandet" og bemærker, at ingen af alternativerne opnår effekter, der kan måle sig med traditionel kaloribegrænsning.

Evidens for menneskelig aldring

Samtalen med Dr. Anton Titov, MD, vender sig mod anvendelsen af disse koststrategier på mennesker. Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, anerkender, at der findes korrelativ epidemiologisk evidens for, at populationer, der spiser mindre, har højere livsforventning. Han nævner okinawianerne i Japan som et typisk eksempel. Dog præciserer Dr. Kaeberlein, at det i hvilket omfang dette skyldes effekter på den biologiske aldring, fortsat er uklart og udredes aktivt.

Kostanbefalinger for længere levetid

Dr. Matt Kaeberlein, MD, PhD, giver en realistisk vurdering af nuværende kostanbefalinger for sund aldring. Han oplyser, at selvom kost klart påvirker aldringsbiologien, er vi endnu ikke i stand til at give konkrete anbefalinger. Dr. Kaeberlein giver dog generelle råd og bemærker, at undgåelse af overvægt eller fedme klart er forbundet med bedre sundhed med stigende alder. Han konkluderer, at den optimale strategi for at opnå en sund vægt—uanset om det er proteinbegrænsning, ketogen diæt eller intermittent faste—forbliver et åbent spørgsmål for fremtidig forskning.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Så lad os starte med to populære begreber: aldring og kost, kost og aldring. Hvad lover de? Hvad er faldgruberne? Og hvad er virkeligheden bag sammenhængen mellem aldring og kost?

Dr. Matt Kaeberlein, MD: Selvfølgelig. Jeg vil sige, at prækliniske studier i laboratoriedyr, især gnavere som mus og rotter, har vist, at kost kan have en dybtgående effekt på den biologiske aldringsproces, på levetid og på sundhedsforløb (healthspan), efterhånden som dyrene bliver ældre.

Det klassiske eksempel er kaloribegrænsning, som har været kendt siden 1930'erne for at forlænge levetiden hos gnavere markant. En række studier gennem det 20. århundrede har solidt fastslået, at kaloribegrænsning ikke blot forlænger levetiden, men bredt forsinker funktionstab, der følger med aldring.

For nylig har der været stor interesse for alternative ernæringsstrategier som ketogen diæt, proteinbegrænsning eller tidsbegrænset spisning og intermittent faste. Vi forsøger at forstå, i hvilket omfang disse alternative kostinterventioner kan efterligne nogle af effekterne af kaloribegrænsning i forsøgsdyr.

Jeg vil sige, at billedet lige nu er blandet. Ingen af alternativerne til kaloribegrænsning har effekter, der kan måle sig med den. Der er dog bestemt tegn på, at nogle af disse alternative koststrategier kan have gavnlige effekter på sund aldring.

Så det er et igangværende forskningsområde. Vi har lært meget om mekanismerne bag kaloribegrænsning og nogle af de andre kostinterventioner i laboratoriedyr.

Jeg vil sige, at vi stadig er langt fra at kunne vurdere, i hvilket omfang kaloribegrænsning eller nogle af disse alternative ernæringsstrategier vil påvirke aldringsprocessen hos mennesker.

Der er bestemt korrelativ epidemiologisk evidens for, at populationer, der spiser mindre, har højere livsforventning. Okinawianerne i Japan er et klassisk eksempel herpå.

I hvilket omfang dette skyldes effekter på biologisk aldring, er stadig uklart. Det er et område, der udredes aktivt.

Så jeg vil sige, at det er klart, at kost påvirker aldringsbiologien. Vi forstår disse mekanismer til en vis grad, men vi er stadig et stykke fra at kunne give klare anbefalinger til folk om specifikke koststrategier for at maksimere deres sunde levetid.

Når det er sagt, er generaliseringer bestemt rimelige. At undgå overvægt eller fedme er klart forbundet med bedre sundhed med stigende alder.

Men den specifikke strategi for at opnå dette—uanset om det er proteinbegrænsning, ketogen diæt eller intermittent faste—og om en af disse er bedre end de andre, er stadig et meget åbent spørgsmål.