Den førende ekspert inden for øsofaguskirurgi, Dr. Jari Rasanen, forklarer, hvordan anti-reflukskirurgi reducerer – men ikke helt fjerner – risikoen for spiserørskræft. Han gennemgår detaljeret en afgørende undersøgelse, der viser, at oxidativ stress i spiserørslimhinden fortsætter efter indgrebet. Dr. Rasanen understreger, at vedvarende betændelsestilstand er en afgørende indikator for kræftrisiko. Patienter har fortsat behov for overvågning med biopsier, selv efter en vellykket operation.
More from DiagnosticDetectives.Com
GERD-kirurgi og risiko for spiserørskræft: Hvad patienter bør vide
Spring til afsnit
- Refluxkirurgi og kræftrisiko
- Resultater fra oxidativ stress-studie
- Kirurgiske indikationer for symptomer
- Vedvarende inflammation og biopsier
- Individuelle risikofaktorer
- Fuld transskription
Refluxkirurgi og kræftrisiko
Antirefluxkirurgi ved GERD (gastroesofageal reflukssygdom) fjerner ikke helt risikoen for senere spiserørskræft. Ifølge dr. Jari Räsänen reducerer indgrebet risikoen, men sænker den ikke til nul. Årsagen er, at sygdomsprocessen i spiserørsslimhinden muligvis allerede er i gang på grund af langvarig reflux. Operationens beskyttende effekt er derfor ikke absolut.
Resultater fra oxidativ stress-studie
Dr. Jari Räsänen henviser til et afgørende studie for 15 år siden, der undersøgte patienter med svær GERD efter antirefluxkirurgi. Studiet målte niveauer af oxidativ stress i spiserørsslimhinden før og efter indgrebet og viste en signifikant reduktion – dog ikke til nul.
Dette resultat giver et biologisk belæg for, at risikoen for spiserørskræft fortsat er til stede. Ifølge dr. Räsänen er denne indsigt afgørende for patientforståelse og langtidsopfølgning.
Kirurgiske indikationer for symptomer
Den primære moderne indikation for antirefluxkirurgi er symptombekæmpelse. Dr. Jari Räsänen forklarer, at kirurgi overvejes, når medicin ikke kan kontrollere GERD-symptomerne tilstrækkeligt. Målet er at forbedre livskvaliteten ved at standse syrereflux – ikke at garantere forebyggelse af kræft.
Dr. Anton Titov og dr. Räsänen diskuterer denne vigtige nuance: Patienter bør ikke opfatte operationen som en fuldstændig kræftforebyggende strategi.
Vedvarende inflammation og biopsier
Efter antirefluxkirurgi er det vigtigt at overvåge for vedvarende inflammation. Dr. Jari Räsänen understreger nødvendigheden af at tage biopsier fra spiserørsslimhinden. Inflammation efter en ellers vellykket operation tyder på, at kræftrisikoen stadig er til stede – uden at betyde, at kirurgien var ineffektiv.
Vagtsom opfølgning er nødvendig, og regelmæssig endoskopisk overvågning hjælper med at håndtere den resterende risiko.
Individuelle risikofaktorer
Det er umuligt at forudsige, om en enkeltperson udvikler kræft efter antirefluxkirurgi. Ifølge dr. Jari Räsänen er risikoreduktion et statistisk fænomen på befolkningsniveau. For den enkelte patient afhænger den personlige risiko af andre faktorer, hvor tilstanden af spiserørsslimhinden er den mest afgørende.
Dr. Titov og dr. Räsänen er enige om, at det er afgørende at formidle dette til patienter. At håndtere forventninger er en nøglekomponent i GERD-behandlingen.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov: Hvis man gennemgår antirefluxkirurgi, fjerner det så risikoen for senere spiserørskræft? Reducerer det risikoen? Hvilke faktorer afhænger risikoen for spiserørskræft af efter antirefluxkirurgi?
Dr. Jari Räsänen: Problemet er, at hvis man har haft GERD-reflux i lang tid og får antirefluxkirurgi, er den beskyttende effekt ikke fuldstændig. Risikoen reduceres, men processen i slimhinden kan fortsætte og stadig føre til spiserørskræft.
For omkring 15 år siden publicerede vi et studie, hvor vi undersøgte patienter efter antirefluxkirurgi og målte oxidativ stress. Vi viste, at selvom den mukosale oxidative stress faldt markant efter operationen, forsvandt den ikke helt. Det beviser, at risikoen for spiserørskræft stadig er til stede efter vellykket kirurgi.
Men hvis hovedindikationen for antirefluxkirurgi i dag er symptombekæmpelse – hvis medicin ikke virker – er man nødt til at operere. Man kan ikke garantere patienten, at kræft ikke opstår efterfølgende.
Dr. Anton Titov: Meget interessant. Antirefluxkirurgi bruges til at kontrollere GERD-symptomer. Reducerer det stadig risikoen for spiserørskræft? Eller forbliver kræftrisikoen statistisk set uændret?
Dr. Jari Räsänen: Det er ikke helt klart ud fra vores studier, men det ser ud til, at risikoen reduceres – dog ikke til nul. Man kan derfor ikke sige til et individ, om vedkommende vil udvikle spiserørskræft efter operationen.
Man må i stedet se på andre faktorer, som inflammation i slimhinden. Ved at tage biopsier fra spiserøret og vurdere inflammationen kan man afgøre, om risikoen stadig er til stede. Det betyder ikke, at kirurgien ikke reducerer risikoen, men den fjerner den ikke helt. Det er en vigtig pointe for GERD-patienter.