Ifølge dr. Dominique Bremond-Gignac, en førende ekspert inden for børneøjenlæge, er lavdosis-atropin øjendråber en primær behandling for at bremse nærsynetheds udvikling hos børn. Hun fremhæver kriterier for at indlede behandling, herunder hurtig progression af myopi og en stærk familiehistorie med højgradig nærsynethed. De anvendte koncentrationer, såsom 0,01 % og 0,05 %, påvirker typisk ikke fokuseringsevnen, hvilket giver mulighed for fleksibel dosering om morgenen eller aftenen. Dr. Bremond-Gignac gennemgår også virkningsmekanismen og sammenligner atropin med andre strategier til myopikontrol, såsom orthokeratologiske kontaktlinser.
More from Diagnostic Detectives Network
Myopikontrol hos børn: Anvendelse af lavdosis atropin til at bremse nærsynethedsprogression
Spring til afsnit
- Når skal atropinbehandling påbegyndes for barnemyopi
- Atropindosering: Morgen- eller aftenanvendelse
- Lavdosis atropinkoncentrationer og bivirkninger
- Kombination af atropin med briller og andre behandlingsformer
- Hvordan atropin bremser myopiprogression
- Orthokeratologikontaktlinser til myopikontrol
- Hvorfor atropin er den mest effektive myopibehandling
- Fuld transskription
Når skal atropinbehandling påbegyndes for barnemyopi
Beslutningen om, hvornår atropinbehandling skal igangsættes for et barns myopi, afhænger af flere kliniske faktorer. Ifølge dr. med. Dominique Bremond-Gignac er en stærk familiehistorie med højgradig myopi en vigtig indikator for tidlig behandling, da dette signalerer en genetisk høj risiko for alvorlig nærsynethed. Den mest afgørende faktor er dog progressionshastigheden. Dr. med. Dominique Bremond-Gignac oplyser, at hvis et barns myopi "vokser hurtigt", kan atropinbehandling påbegyndes "meget tidligt", selv kort efter diagnosen først er stillet.
Atropindosering: Morgen- eller aftenanvendelse
Et almindeligt bekymringspunkt for forældre er, hvordan atropindråber vil påvirke barnets syn og hverdagsliv. Dr. med. Dominique Bremond-Gignac præciserer, at de ekstremt lave koncentrationer, der anvendes til myopikontrol, betyder at doseringsskemaet er fleksibelt. Hun forklarer, at fordi der ofte er "ingen påvirkning af akkommodationen", kan dråberne gives om morgenen. Hvis barnet dog oplever sløret syn, anbefaler dr. Bremond-Gignac at anvende atropin "om aftenen, fordi det er bedre" for at minimere eventuelle døgnsynsbivirkninger.
Lavdosis atropinkoncentrationer og bivirkninger
Atropinformuleringerne til myopikontrol adskiller sig markant fra standardpræparater. Dr. med. Dominique Bremond-Gignac fremhæver, at mens standard atropindråber er 1% eller 0,3%, er koncentrationerne til bremsning af myopiprogression langt svagere på 0,01% og 0,05%. Denne "meget lave dosis" er hovedårsagen til, at den typisk ikke har nogen signifikant effekt på øjets fokuseringsevne. Dette sikkerhedsprofil gør den til en praktisk langtidsbehandlingsmulighed for børn, som dr. med. Anton Titov drøftede under interviewet.
Kombination af atropin med briller og andre behandlingsformer
Atropinbehandling udelukker ikke andre synskorrigerende metoder. Dr. med. Dominique Bremond-Gignac understreger, at behandlingen er "skræddersyet til barnet eller forældrene". En almindelig tilgang er at "starte med briller og derefter tilføje atropin" for at adressere den underliggende progression af diagnosen. Denne kombinationsstrategi tillader oftalmologer samtidigt at korrigere barnets nuværende syn og aktivt bremse forværringen af deres myopi.
Hvordan atropin bremser myopiprogression
Mekanismen bag, hvordan lavdosis atropin bremser myopiprogression, er et område med aktiv forskning. Dr. med. Dominique Bremond-Gignac forklarer, at atropin "formodes at virke på muskarinreceptorerne og hæmme dem". Hun beskriver to potentielle mekanismer. Den primære handling menes at bekæmpe "defokus i midtperiferien af retinaen", et signal der fortæller øjet at vokse længere. Ved at afbryde dette signal hjælper atropin med at stabilisere øjets aksellængde. Dr. Bremond-Gignac indrømmer åbent, "jeg tror ikke, vi kender alt til dette", hvilket fremhæver den igangværende videnskabelige undersøgelse af dens nøjagtige funktion.
Orthokeratologikontaktlinser til myopikontrol
Under samtalen med dr. med. Anton Titov blev orthokeratologi drøftet som en alternativ myopikontrolstrategi. Dr. Bremond-Gignac præciserer, at "orthokeratologi ikke er et nyt system", men derimod en velkendt metode, der involverer specialdesignede hårde kontaktlinser, der bæres om natten for at omforme cornea. Hun bemærker, at mærker som Menicon Ortho-k-linser er effektive, men ofte mere egnede til "ældre børn", der kan tolerere dem, da yngre børn kan finde det "meget vanskeligt at bære denne semi-hårde kontaktlinse om natten". En væsentlig udfordring, som dr. Bremond-Gignac påpeger, er mangel på store kliniske forsøg for fastslå dens effektivitet på grund af vanskelighederne ved at gennemføre sådanne undersøgelser.
Hvorfor atropin er den mest effektive myopibehandling
Når de tilgængelige muligheder for kontrol af barnemyopi sammenlignes, giver dr. med. Dominique Bremond-Gignac en klar konklusion. På trods af løftet fra innovative systemer som orthokeratologi, erklærer hun, at "atropin sandsynligvis er det mest effektive system til at bremse myopiprogression". Denne anbefaling er baseret på dens dokumenterede effektivitet, brugervenlighed og velforstået sikkerhedsprofil ved lave doser. Dette er en afgørende udvikling for en diagnose, som dr. med. Anton Titov bemærker, rammer en "meget stor procentdel af små børn", hvilket udgør millioner globalt.
Fuld transskription
Dr. med. Anton Titov: Atropin for deres myopi. Hvor slem skal myopi være, før atropin påbegyndes? Kan atropin startes, når myopi først er opdaget? Hvad er kriterierne for igangsættelse af atropinbehandling for myopi? For der er mange forskellige meninger om atropin, især om brugen af atropin hos børn.
Den anden del af spørgsmålet er denne. Bruges atropin for myopi kun om natten? Fordi det påvirker deres akkommodation. Hvordan anvendes atropin i oftalmologien til forebyggelse og behandling af myopi?
Dr. med. Dominique Bremond-Gignac: Det afhænger af barnets alder med myopi. Det afhænger også af myopihistorikken i familien. For når du har en familie med højgradig myopi hos forældrene, ved du, at barnet har en høj risiko for at have den samme alvorlige myopi. Så i disse tilfælde kan du bare begynde at bruge atropinbehandlingen meget tidligt.
For atropinbehandlingen kan det være om morgenen snarere end om aftenen, fordi det ikke har en reel effekt på akkommodationen. Fordi det er en meget lav dosis atropin. Standard atropindråber er typisk 1% eller atropin er 0,3%. Og i dette tilfælde til nærsynethedsbehandling er atropin 0,01% og 0,05%. Så det er meget lavt. Og typisk er der ingen påvirkning af akkommodationen.
Hvis der er en påvirkning af akkommodationen, bruger vi atropin om aftenen, fordi det er bedre. Og vi kan også kombinere atropin og nogle briller. For eksempel kan vi bare starte med briller og derefter tilføje atropin. Så det er skræddersyet til barnet eller forældrene.
Jeg kan ikke sige nøjagtigt, hvornår atropinbehandlingen skal påbegyndes. Men helt sikkert, hvis der er en ny udvikling af myopi, hvis nærsynethed vokser hurtigt, kan vi starte behandling med atropin meget tidligt.
Dr. med. Anton Titov: Hvad ville virkningsmekanismen for atropin være ved sådanne meget lave koncentrationer?
Dr. med. Dominique Bremond-Gignac: Det er et meget interessant spørgsmål, for jeg tror ikke, vi kender alt til dette. Atropin formodes at virke på muskarinreceptorerne og hæmme dem. Så der er to virkningsmekanismer for atropin til at bremse myopiprogression.
Dens første handling er at bekæmpe defokus i midtperiferien af retinaen. Der er signalet der, der siger "okay, bare gro øjet". Så det er defokussystemet på brillerne og kontaktlinserne med defokussystemet. Eller det kan være omformning af cornea med orthokeratologi. Eller det kan aktiveres med myopi eller med atropin på muskarinreceptorer. Men jeg er ikke sikker på, vi kender alt til atropin.
Dr. med. Anton Titov: Det er meget interessant. Og du nævnte også, at der er nogle korrigerende kontaktlinser, der omformer cornea hos et barn med udviklende myopi. Hvordan fungerer det? Er det noget nyt? Hvad er navnet på den specifikke teknologi? For det er noget nyt, jeg har ikke hørt om det før.
Dr. med. Dominique Bremond-Gignac: Orthokeratologi er ikke et nyt system. Det har været et meget velkendt system i lang tid. Men jeg synes, orthokeratologi er interessant for ældre børn. For hos yngre børn er det meget vanskeligt at få dem til at bære denne semi-hårde kontaktlinse om natten.
Selvfolgelig er orthokeratologi meget interessant for ældre børn, der dyrker sportsaktiviteter. Menicon Ortho-k orthokeratologilinser laver meget pæn omformning af cornea. Men der er også alle de andre laboratorier, der kan lave orthokeratologilinser. Fordi orthokeratologi ikke er et nyt system, virker det.
Men problemet med orthokeratologi er, at det er vanskeligt at lave en klinisk undersøgelse. Så der er ingen reference kliniske forsøgsstudier med store patienttal, fordi det er ret vanskeligt at udføre dem. Derfor blev orthokeratologi brugt for lang tid siden. Men det er ikke særlig nemt at demonstrere orthokeratologilinsers nøjagtige handling.
Også fordi når du virker på cornæas form, får du ikke nøjagtigt den aktuelle linse i øjets form. For du går bare ind og flader cornea ud. Og så er dette også meget vanskeligt at forstå processen for myopikorrektion.
Så det er et meget interessant system til myopiterapi. Men jeg vil sige, at jeg vil gå til nye innovative systemer først eller atropinterapi. Atropin er sandsynligvis det mest effektive system til at bremse myopiprogression.
Dr. med. Anton Titov: Mens dette er meget interessant - at tackle myopi med de nye teknologier, naturligvis, men også med nogle farmakologiske midler. Forhåbentlig vil det føre til en nedgang i myopi, især hos yngre børn. 20% er en meget stor procentdel af små børn, du ved, millioner af børn verden over.
Dr. med. Dominique Bremond-Gignac: Præcis!