Kendt læge fremhæver værdien af en medicinsk second opinion. En god læge skal kunne sige: Det ved jeg ikke.

Kendt læge fremhæver værdien af en medicinsk second opinion. En god læge skal kunne sige: Det ved jeg ikke.

Can we help?

Dr. Marshall Wolf, MD, en førende ekspert inden for medicinsk uddannelse og patientvejledning, forklarer, hvor afgørende en second opinion kan være for at opnå en præcis diagnose og den bedst mulige behandling. Han fremhæver, at selv erfarne læger kan begå fejl og bør være villige til at indrømme usikkerhed. Dr. Wolf taler for et samarbejdsorienteret læge-patient-forhold, hvor læger aktivt hjælper patienter med at finde den rette specialist. Han deler en personlig historie om en sjælden lungekræft for at illustrere, hvordan et ekstra ekspertblik kan redde liv.

Hvorfor en medicinsk second opinion er afgørende for din sundhed

Spring til afsnit

Betydningen af second opinions

Patienter går ofte ud fra, at de får den bedst mulige behandling. Denne antagelse kan skyldes en god sundhedsforsikring, adgang til et stort universitetshospital eller et statsfinansieret sundhedsvæsen. Men som dr. med. Marshall Wolf forklarer, kan en diagnose være ufuldstændig, eller en behandlingsplan er måske ikke den mest hensigtsmæssige. En medicinsk second opinion fungerer som en afgørende sikring mod sådanne potentielle mangler.

Dr. med. Anton Titov påpeger, at mange mennesker ikke får en præcis diagnose eller den bedste behandling, simpelthen fordi de ikke undersøger deres medicinske problem nærmere. At søge en second opinion er et proaktivt skridt, der kan bekræfte en diagnose, udforske alternative behandlinger eller give ro i sindet. Det er en essentiel del af at sikre, at man er på rette vej mod bedring.

Når man skal søge en anden vurdering

Dr. med. Marshall Wolf anbefaler patienter at overveje en second opinion i komplekse medicinske situationer, især når diagnosen er sjælden eller den foreslåede behandling er invasiv. Hvis en patient føler sig usikker, eller hvis tilstanden ikke forbedrer sig, er det fornuftigt at konsultere en anden ekspert. Dr. Wolf bruger en stærk analogi og sammenligner læger med den legendariske baseballspiller Ted Williams, som havde et slaggennemsnit på .400.

Denne sammenligning understreger, at selv de bedste læger ikke er ufejlbare og "rammer ikke altid plet." Patienter bør derfor ikke opfatte behovet for en anden konsultation som en fiasko fra deres første læge, men snarere som en standardprocedure for at optimere behandlingen. Målet er at samle det bedst mulige team til din specifikke sundhedsudfordring.

Lægens rolle i patientrådgivning

Ifølge dr. med. Marshall Wolf strækker lægens arbejde sig ud over behandling til også at omfatte patientrådgivning. Han mener fast, at det er lægens ansvar at hjælpe en patient med at finde den rette specialist, når en tilstand falder uden for deres ekspertise. En læge bør være åben og støttende, når en patient spørger: "Kan jeg få en medicinsk second opinion?"

Dr. med. Marshall Wolf bemærker, at patienter ofte mangler den specialiserede viden og erfaring til at identificere den korrekte ekspert på egen hånd. Han siger: "Det er lægernes job! Det er lægens job!" I sin egen praksis iværksatte dr. Wolf ofte sådanne henvisninger selv og betragtede det som en integreret del af at yde omfattende og etisk behandling.

At overvinde stigma om usikkerhed

En væsentlig barriere for at søge second opinions kan være en læges ego. Dr. med. Marshall Wolf argumenterer for, at medicin ikke bør opfattes som en konkurrencesport. Kendetegnet på en fremragende læge er evnen til at sige: "Jeg ved det ikke." Han citerer lægen Moses Maimonides fra det 9. århundrede, som sagde: "Lær din tunge at sige 'jeg ved det ikke', og du vil gøre fremskridt."

Dette gamle råd er stadig relevant i dag. Når en læge støder på et problem, de ikke kender til, har de to klare muligheder: at undersøge den medicinske litteratur eller konsultere en kollega. Denne ærlige erkendelse af usikkerhed er grundlaget for, at patienter får den bedste og mest avancerede tilgængelige behandling.

En personlig succeshistorie

Dr. med. Anton Titov deler en sigende personlig anekdote, der illustrerer den livsændrende kraft ved en second opinion. Hans mor blev diagnosticeret med en sjælden lungekræft, og den indledende medicinske plan fra hendes læger var i bund og grund "ældre dame, intet at gøre." Utilfreds med denne passive tilgang iværksatte dr. Titov en detaljeret medicinsk litteratursøgning og global netværkskonsultation.

Denne indsats førte dem til en anden højt erfaren læge, som gennemgik CT-scanningen og foreslog en radikalt anderledes plan. Denne nye ekspert anbefalede øjeblikkelig operation efter et par test, hvilket betød, at hun undgik kemoterapi og strålebehandling helt. Operationen var succesfuld, og år senere har hun det godt. Denne oplevelse var katalysatoren for, at dr. med. Anton Titov startede sit interviewprojekt, dedikeret til at hjælpe andre med at finde præcise diagnoser og de bedste behandlinger.

Fuld transskription

Mange patienter tror, de får den bedste diagnose og behandling. Patienter har en god sundhedsforsikring, eller de bor i et land, hvor staten dækker omkostningerne til sundhedspleje. Måske bor en patient ved siden af et stort universitetshospital. Men i virkeligheden får patienter muligvis ikke den bedste medicinske behandling for deres specifikke situation.

En diagnose kunne være ufuldstændig eller upræcis, selvom den generelt er korrekt. En meget bedre behandlingsmetode eller en mere passende terapeutisk strategi kunne være tilgængelig et andet sted. Det er, hvad der skete for min mor, da hun fik diagnosticeret en lungekræft. Det viste sig at være en sjælden lungekræft.

Dr. med. Marshall Wolf: Den indledende medicinske plan var denne: "Ældre dame, intet at gøre." Det viste sig ikke at være den bedste handlingsplan. Det krævede en meget detaljeret medicinsk litteratursøgning. Det krævede en global medicinsk netværkskonsultation for at finde en anden læge.

Den ekspert var ligeledes erfaren. Han arbejdede ved siden af den første læge. Den nye ekspert kiggede på CT-scanningen og sagde: "Hør, vi vil lave et par test, og vi kan fortsætte til operation med det samme. Så vil hun ikke have brug for kemoterapi eller strålebehandling." Det var for flere år siden, og det virkede!

Dr. med. Anton Titov: Har hun det godt?

Dr. med. Marshall Wolf: Ja, min mor har det godt. Det virkede godt, og det fik mig til at starte dette interviewprojekt. Fordi så mange mennesker ikke får den præcise diagnose og den bedste behandling. Fordi de ikke undersøger deres medicinske problem nærmere. Patienter kan ofte ikke undersøge nærmere for at finde den bedste diagnose og behandling for dem.

Dr. med. Anton Titov: Hvordan kan patienter sikre sig, at de får en præcis diagnose og den bedste behandling?

Dr. med. Anton Titov: Hvad synes du om patientinitierede bestræbelser på at søge en second opinion?

Dr. med. Anton Titov: Bør patienter søge andre medicinske ekspertvurderinger i svære medicinske situationer?

Dr. med. Marshall Wolf: Okay, to ting. Kender du Ted Williams? En stor baseballspiller. Ja, han var den sidste Major League baseballspiller, der slog .400. Det betød, at når han gik til pladen, havde han et hit to ud af fem gange.

Læger er ikke så gode som Ted Williams. Så vi "rammer ikke altid plet." Det betyder, at vi ikke altid præsterer perfekt. Hvis du siger: "Min læge lavede en fejl," laver vi alle fejl! Jeg kan godt lide at tænke på Ted Williams. Jeg har et meget bedre slaggennemsnit end Ted Williams, men det er ikke perfekt.

Det virkelige trick er dette. Du har brug for en læge, der ikke tænker på medicin som en konkurrencesport. Din læge bør være komfortabel med at sige: "Jeg ved det ikke." Har du nogensinde hørt om Moses Maimonides? Han er en meget berømt læge fra det 9. århundrede. Han sagde: "Lær din tunge at sige 'jeg ved det ikke', og du vil gøre fremskridt." Det er stadig godt råd i dag.

Læger skal være komfortable med at sige dette: "Jeg har aldrig taget mig af denne slags problem." Så bør læger gøre en af to ting. De går til den medicinske litteratur. Nu med computere er det ret nemt. Eller de bør gå til en kollega og sige dette: "Jeg har dette problem, jeg ved ikke meget om det. Hvad skal jeg gøre?" Det er sådan, patienter får god behandling.

Problemet jeg har med patienter, der søger efter den bedste behandling, er dette. Patienter er ofte mindre i stand til at identificere den specialist, de bør tale med, end deres læge. I ethvert patients medicinsk center kan en læge se en patient med en sjælden hjerteproblematik. Dette er ikke en specialitet for den læge.

Så tal med kardiologerne i dit center om, hvor den patient bør sendes hen, eller hvem han bør ses af. En patient, der går til computeren, ender muligvis ikke på samme sted. Lægen bør hjælpe patienten.

Patienten kan sige: "Kunne jeg få en medicinsk second opinion?" Lægen bør være komfortabel med at sige: "Selvfølgelig, jeg finder dig nogen." Jeg havde patienter, som lejlighedsvis sagde det til mig. Jeg ville være glad for at hjælpe dem med at finde en anden at tale med.

Men det er meget svært for patienter uden meget specialiseret både viden og erfaring at finde den rigtige ekspert for deres tilstand. Det er lægernes job! Det er lægens job! Jeg så engang en patient, og patienten sagde: "Jeg er bekymret for, hvad der foregår, og jeg ved, dette ikke er dit ekspertiseområde. Er der nogen, jeg kunne se?" Jeg ville hjælpe patienten med at gøre det. Det gjorde jeg ofte.

Faktisk sagde jeg oftere: "Du bør se en anden," end patienten sagde det. Det er mit job!