Fremtiden i anti-aging-forskning 
 Transfusioner med ungt blod og omprogrammering af celler. 
 12

Fremtiden i anti-aging-forskning Transfusioner med ungt blod og omprogrammering af celler. 12

Can we help?

Dr. Steven Austad, MD, PhD, en førende ekspert i aldringsbiologi, giver et indblik i fremtiden for anti-aldringsforskning. Han uddyber lovende nye retninger ud over nuværende lægemidler som Metformin og rapamycin, og fremhæver potentialet i senolytiske stoffer og transfusioner med ungt blod. Dr. Austad diskuterer også det spændende felt af cellulær reprogrammering og forudsiger større gennembrud inden for de næste fem til ti år.

Nye horisonter i anti-aging-forskning og længere levetid

Spring til afsnit

Ud over nuværende anti-aging-medicin

Dr. Steven Austad, MD, PhD, mener, at fremtiden for anti-aging-forskning vil bevæge sig ud over de nuværende substanser. Han bemærker, at selvom lægemidler som rapamycin og metformin er velkendte, er de ikke optimale. Rapamycin beskrives som et "beskidt mål", der påvirker uønskede cellulære processer. Dr. Austad forventer udviklingen af mere raffinerede og effektive versioner af disse eksisterende lægemidler. Denne farmakologiske udvikling er en nøgleretning for feltet på kort sigt.

Senolytisk medicin målretter mod aldrende celler

En ny og vigtig klasse af anti-aging-terapi er senolytisk medicin. Dr. Steven Austad, MD, PhD, beskriver disse som fascinerende nye forbindelser. Deres primære virkemåde er selektiv eliminering af aldrende celler. Disse ældre, dysfunktionelle celler ophobes med alderen og bidrager til inflammation og vævsforfald. At fjerne disse "zombieceller" er en effektiv strategi for at fremme sund aldring. Dr. Anton Titov, MD, diskuterer denne tilgang med Dr. Austad som et betydeligt fremskridt.

Foryngelse ved transfusion med ungt blod

Forskning i transfusion med ungt blod repræsenterer en revolutionerende grænse. Dr. Steven Austad, MD, PhD, citerer omfattende musestudier, der viser foryngende effekter. Infusion af ungt blod i ældre dyr har vist sig at have bemærkelsesværdige anti-aging-virkninger. De præcise mekanismer bag denne foryngelse er endnu ikke fuldt ud forstået. Dr. Austad spekulerer i, at nøglen kan være at identificere specifikke foryngende stoffer i ungt blod. Det ultimative mål kunne være at udvikle en pille, der efterligner disse effekter og gør transfusioner overflødige.

Muligheder inden for cellulær reprogrammering

Cellulær reprogrammering tilbyder en helt ny verden af muligheder for anti-aging. Forskere kan nu tage en voksen celle og returnere den til en tilstand svarende til en embryonal stamcelle. Dette opnås ved at aktivere et specifikt sæt gener. Dr. Steven Austad, MD, PhD, foreslår, at fremtiden ligger i delvis reaktivering af disse gener. Denne delvise reprogrammering kunne forynge celler uden at få dem til at miste deres identitet. Teknologien kunne give en effektiv metode til at vende cellulær aldring om i hele kroppen.

Fremtidige gennembrud i aldringsforskning

De mest spændende udviklinger kan være dem, der endnu ikke er på vores radar. Dr. Steven Austad, MD, PhD, understreger den nuværende flodbølge af aldringsforskning. Denne massive videnskabelige indsats vil sandsynligvis føre til helt uventede opdagelser. Han håber, at samtalen om fem til ti år vil handle om noget helt nyt, hvilket indikerer hurtig fremskridt. Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Austad er enige om, at dette er en utrolig spændende tid for feltet. Det næste årti lover at ændre vores tilgang til aldring og levetid fundamentalt.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Austad, hvad er fremtiden for anti-aging-forskning? Hvilke lovende retninger ser du med dine årtiers erfaring? Hvad vil vi tale om i de næste fem til ti år? Vil det være det samme—metformin, rapamycin, kalorierestriktion? Eller vil nogle helt nye retninger dukke op og blive meget lovende?

Dr. Steven Austad, MD: Jeg håber, vi ikke taler om det samme om fem til ti år, for det betyder, at videnskaben vil være gået i stå. Jeg tror, der er mange lovende ting. For det første ved vi, hvad rapamycin gør. Vi ved, hvordan det virker inde i cellen. Men det er en slags beskidt mål. Rapamycin påvirker nogle processer, som vi helst ikke ville røre ved.

Vi vil udvikle flere og bedre versioner af disse lægemidler, flere og bedre versioner af metformin, flere og bedre versioner af rapamycin. Men der er også en helt ny række fremskridt.

Senolytika er nye lægemidler, der ser ud til at dræbe de aldrende celler. Der er fascinerende ting med blodudvekslinger. Vi ved fra en masse musestudier, at der er foryngende effekter ved at give ungt blod til ældre dyr. Og vi ved ikke nøjagtigt, hvordan det fungerer, eller hvad der ligger bag.

Men jeg forventer, at vi finder ud af det. Måske vil folk holde sig unge ved at få en lejlighedsvis infusion af et eller andet stof. Måske kan vi endda udvikle en pille. Så den slags arbejde med ungt blod vil, tror jeg, åbne for en helt ny verden af muligheder.

Den anden ting, der vil åbne muligheder, er at reprogrammere vores celler. Vi ved, hvordan man tager en voksen celle og omdanner den tilbage til næsten en embryonal stamcelle. Det gøres ved at aktivere visse gener.

Der vil være måder at delvist aktivere eller reaktivere disse gener på, som kan have foryngende effekt, ligesom nogle af effekterne med ungt blod. Jeg tror, det er et par områder, der vil udvikle sig markant i de næste fem til ti år.

Men mit gæt er, at de største gennembrud vil komme fra ting, der slet ikke er på vores radar endnu, som følge af den flodbølge af aldringsforskning, der er i gang.

Dr. Anton Titov, MD: Professor Austad, det er en spændende retning med mange interessante muligheder.