Fremtiden for leverbehandling: Xenotransplantation og regenerativ terapi

Spring til afsnit

• Udviklingen af leverbehandling
• Xenotransplantation som løsning på organdonormangel
• Udfordringer og sikkerhed ved xenotransplantation
• Mysteriet om leverregeneration
• Fremtiden for antifibrotisk terapi
• Fuld transskription

Udviklingen af leverbehandling

Dr. Scott Friedman, MD, reflekterer over den dramatiske udvikling inden for leverbehandling gennem sin karriere. Han bemærker, at behandlingsmulighederne i begyndelsen af 1980'erne var ekstremt begrænsede. Behandling bestod primært af vanddrivende midler, kortikosteroider og laktulose ved hepatisk encefalopati. Dr. Friedman understreger, at levertransplantation på det tidspunkt endnu ikke var en levedygtig mulighed for patienter.

Fremskridtene inden for hepatologi har været revolutionerende. Dr. Friedman fremhæver udviklingen af helbredende behandlinger mod hepatitis C som en milepæl. Effektive behandlinger mod hepatitis B og forbedret håndtering af galdevejssygdomme har også forbedret patientplejen markant. Denne historiske udvikling, som beskrevet af Dr. Friedman til Dr. Anton Titov, MD, viser en bemærkelsesværdig medicinsk fremgang.

Xenotransplantation som løsning på organdonormangel

Xenotransplantation repræsenterer en potentiel løsning på den kritiske mangel på donororganer. Dr. Scott Friedman, MD, udtrykker stor begejstring for dette perspektiv. Han nævner specifikt anvendelsen af humaniserede organer fra grise til transplantation til mennesker.

Dr. Friedman henviser til det højtprofilerede tilfælde af en grisehjertetransplantation udført på University of Maryland i slutningen af 2021. Denne vellykkede procedure viste gennemførligheden af krydsartstransplantation. Diskussionen mellem Dr. Friedman og Dr. Titov fremhæver, hvordan xenotransplantation kunne redde utallige liv ved at skaffe en ny organkilde.

Udfordringer og sikkerhed ved xenotransplantation

Adskillige betydelige udfordringer må overvindes, før xenotransplantation bliver rutinemæssig klinisk praksis. Dr. Scott Friedman, MD, peger på organafstødning som den primære udfordring. Det menneskelige immunsystem angriber naturligt fremmed væv, hvilket kræver avancerede immundæmpende strategier.

En anden kritisk sikkerhedsbekymring involverer endogene retrovirus i grisegenomet. Dr. Friedman forklarer, at disse virale sekvenser skal fjernes ved hjælp av avancerede genredigeringsteknikker som CRISPR. Denne genetiske modifikation er afgørende for at sikre transplanted organers sikkerhed for menneskelige modtagere. Dr. Friedman mener, at disse udfordringer kan overvindes med fortsat forskning.

Mysteriet om leverregeneration

Leveren besidder en unik og bemærkelsesværdig evne til regeneration, som fascinerer forskere. Dr. Scott Friedman, MD, beskriver denne regenerative kapacitet som leverens største mysterium. Han forklarer, at kirurger kan fjerne to tredjedele af en sund lever fra en levende donor.

Den tilbageværende leverdel hos donoren vil regenerere til fuld størrelse inden for uger. Samtidig kan den fjernede del transplanteres til en modtager, hvor den også vil vokse. Dette fænomen forekommer kun i sundt levervæv. Dr. Friedman fortæller Dr. Titov, at forståelse af denne proces kunne åbne for nye terapeutiske tilgange til leversygdomme.

Fremtiden for antifibrotisk terapi

Fremtiden for leverbehandling inkluderer lovende antifibrotiske og regenerative terapier. Dr. Scott Friedman, MD, udtrykker tillid til, at effektive antifibrotiske lægemidler snart vil være tilgængelige. Disse behandlinger sigter mod at vende arvævsdannelsen, der opstår ved kroniske leversygdomme som NASH.

Dr. Friedman nævner også, at pro-regenerative terapier allerede er i kliniske forsøg. Han forudser en terapeutisk tilgang, der kombinerer fibrosehæmning med forbedret regeneration. Denne dobbeltstrategi kunne grundlæggende ændre måden, vi behandler avancerede leversygdomme på. Samtalen mellem Dr. Friedman og Dr. Titov tegner et optimistisk billede af hepatologiens fremtid.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Friedman, hvad er fremtiden for leverbehandling? Behandling af fedtleversygdom, NASH-behandling og hepatologi generelt? De har skrevet en meget grundig gennemgang og er en førende, verdensberømt forsker inden for leversygdomme.

Dr. Scott Friedman, MD: Det er en meget spændende tid. Det er værd at se på udviklingen gennem min karriere som et eksempel på, hvor langt vi er kommet, og hvor langt vi muligvis stadig kan nå. Da jeg var leverstipendiat på UCSF i begyndelsen af 1980'erne, havde vi stort set ingen specifikke behandlinger mod leversygdomme.

Dr. Anton Titov, MD: Hvad havde I?

Dr. Scott Friedman, MD: Vi havde vanddrivende midler eller vandpiller, Lasix og Aldacton. Vi havde kortikosteroider, hvis vi mente, at der var betydelig inflammation i leveren. Vi havde prednison. Vi havde en sirup kaldet laktulose for at forsøge at reducere risikoen for forstyrret tankevirksomhed hos patienter med meget avancerede leversygdomme. Og vi havde ingen levertransplantation.

Så spring frem til nu, 35 til 40 år senere. Vi har levertransplantation, som er livreddende. Vi har helbredende behandlinger mod hepatitis C, som ikke engang var kendt dengang. Hepatitis C-virus blev ikke engang opdaget i begyndelsen af 80'erne. Her gik vi fra at opdage virussen til at helbrede den.

For hepatitis B har vi nu mange effektive behandlinger, og nyere lægemidler forsøger at fjerne virussen, hvilket vi endnu ikke har lykkedes med for hepatitis B. Vi har behandlinger mod galdevejssygdomme. Vi har en bedre forståelse af genetik. Det er ugenkendeligt, hvor langt vi er kommet.

Men jeg mener, at leveren stadig har mange hemmeligheder at afsløre. Jeg tror, at blandt perspektiverne – ikke nødvendigvis for NASH, men for leversygdomme – er jeg meget begejstret for mulighederne ved xenotransplantation. Det handler om at have humaniserede organdonationer fra pattedyr, især grise.

Som De ved, var der en meget højtprofilerede transplantation af et grisehjerte, et humaniseret grisehjerte, til en mand for nylig på University of Maryland, jeg tror i slutningen af 2021. Så vidt jeg ved, har patienten det stadig godt.

Det taler for ideen om, at den frygtelige organdonormangel, vi står over for hos patienter, der har brug for donororganer med avancerede leversygdomme, muligvis kan afhjælpes delvist ved tilgængeligheden af xenotransplantation. Der er dog stadig mange udfordringer at overvinde. Den største risiko er selvfølgelig afstødning.

Men grisegenomet har også endogene retrovirus, der skal fjernes fra deres genom ved hjælp af CRISPR eller andre genterapiteknikker, før organet kan være sikkert at transplantere til mennesker. Men jeg mener, at xenotransplantation kunne være en stor game-changer for de mest avancerede patienter.

Samtidig er jeg overbevist om, at vi vil få antifibrotiske leverterapier. Vi vil have mere effektive antiinflammatoriske behandlinger. Vi kan allerede reducere leverfedt. Jeg mener faktisk, at leverens største mysterium er regeneration. Det er ikke bare mig.

Leverens største mysterium er dens evne til at regenerere. Man kan bogstaveligt talt kirurgisk fjerne to tredjedele af en sund menneskelever. Man kan tage det fjernede stykke med tilhørende blodkar og indsætte det i en modtager. Og den tilbageværende tredjedel af leveren, der blev efterladt i donoren, vil vokse tilbage til fuld størrelse.

Dette sker kun, hvis leveren er sund. Men intet andet organ kan regenerere. Og derfor tror jeg, at leverregeneration og evnen til at undertrykke fibrose, mens leveren regenererer, indeholder en række hemmeligheder, der kunne have en dybtgribende indvirkning på både forståelse og i sidste ende behandling af leversygdomme og måske fremme regeneration.

Der er allerede nogle pro-regenerative terapier, der er i kliniske forsøg. Så vi er ikke så langt fra. Og jeg tænker bare på ideen om Yin-Yang mellem at blokere fibrose samtidig med at regenerere.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan ved leveren at gøre det? Den gemmer på mange vigtige spor, som vi skal grave dybt for at finde.