Hvordan genetisk herkomst omdefinerer normal lungefunktion og sygdomsdiagnostik

Spring til afsnit

• Præcisionsmedicin i vurdering af lungefunktion
• Afdekning af stor genetisk diversitet i Mexico
• Den kliniske betydning for sygdomsdiagnostik
• Implikationer ud over lungesygdomme
• Forståelse af global genetisk variation
• Fremtiden for personliggjort medicin
• Fuld transskription

Præcisionsmedicin i vurdering af lungefunktion

Dr. Esteban Burchard, professor i farmakogenomik ved UCSF, er en førende stemme i bevægelsen mod præcisionsmedicin, som tilstræber at behandle hver patient som et unikt individ. Hans arbejde udfordrer den traditionelle medicinske model, der anvender ensartede standarder til at diagnosticere lungesygdomme som astma og KOL. Dr. Burchards forskning viser, at en persons genetiske baggrund er afgørende for at fastlægge deres personlige ”normale” værdi for lungefunktion – ud over forældede populationsgennemsnit.

Denne tilgang er afgørende, fordi lungefunktionsmålinger er en hjørnesten i respiratorisk diagnostik. Disse tests, der måler, hvor meget luft en person kan udånde og hvor hurtigt, bruges til at afgøre, om en patient har en sygdom. Dr. Burchard understreger, at præcisionsmedicin kræver justering af disse diagnostiske kriterier for den enkelte baseret på deres genetiske baggrund for at sikre nøjagtighed og retfærdighed i sundhedsforløbet.

Afdekning af stor genetisk diversitet i Mexico

Grundlaget for denne opdagelse var en større international klinisk undersøgelse ledet af Dr. Esteban Burchard i samarbejde med Dr. Carlos Bustamante fra Stanford University. Publiceret i Science, fokuserede studiet på den genetiske herkomst hos oprindelige folkegrupper i Mexico. Holdet opdagede, at den genetiske diversitet blandt disse grupper var enorm.

Dr. Burchard forklarer, at en person med oprindelig amerikansk herkomst fra det nordvestlige Mexico er lige så genetisk forskellig fra en person med oprindelig amerikansk herkomst i det sydøstlige Mexico, som en person med kinesisk afstamning er fra en person med europæisk afstamning. Dette diversitetsniveau var overset i medicinsk forskning. Holdet målte lungefunktionen hos over 1.000 personer fra disse samfund og fandt, at genetisk herkomst stod for op til 10 % forskel i resultaterne – en afvigelse med stor klinisk betydning.

Den kliniske betydning for sygdomsdiagnostik

En forskel på 10 % i lungefunktion er ikke en mindre statistisk finding; det er en klinisk massiv ændring, der fuldstændigt kan ændre en patients diagnose og livsforløb. Dr. Burchard fremhæver, at ligningerne, der definerer ”normal” lungefunktion, bruges til at træffe kritiske beslutninger. Dette ene procentpoint kan afgøre, om en person diagnosticeres med en invalidiserende lungesygdom som KOL eller emfysem, eller betragtes som rask.

Ydermere styrer disse kriterier berettigelse til livsændrende indgreb. Dr. Burchard bemærker, at resultaterne bruges til at kvalificere patienter til lungetransplantation, fastsætte handicapydelser og godkende iltbehandling. En fejlberegning baseret på en forkert ”normal” værdi kan derfor nægte en syg patient en nødvendig transplantation eller støtte, eller omvendt udsætte et rask individ for unødvendige behandlinger. Denne forskning understreger, hvorfor en personliggjort medicinsk tilgang er et etisk og medicinsk imperativ.

Implikationer ud over lungesygdomme

Principperne for personliggjort medicin, som Dr. Burchard fortaler for, strækker sig langt ud over respiratoriske tilstande. Han giver eksempler på, hvordan genetisk herkomst påvirker risikoen for at udvikle andre sygdomme og sandsynligheden for alvorlige bivirkninger til medicin. For eksempel spiller genetisk baggrund en betydelig rolle for en persons modtagelighed for multipel sklerose.

Et andet kritisk eksempel involverer epilepsimedicinen carbamazepin (Tegretol). Dr. Burchard påpeger, at en persons genetiske baggrund kan øge deres risiko for at udvikle en alvorlig, undertiden dødelig, hudreaktion til dette lægemiddel markant. Dette illustrerer en kernefordel ved præcisionsmedicin: at bruge genetisk information til at forudsige uønskede medicinreaktioner, før en recept skrives, og derved forbedre patientsikkerhed og optimere behandlingsresultater.

Forståelse af global genetisk variation

Resultaterne fra Mexico har global relevans og afkræfter myten om genetisk homogene populationer. Dr. Burchard forklarer, at Europa for eksempel har en signifikant ”genetisk gradient” fra nordvest til sydøst, formet af årtusinders migration. Dette betyder, at to personer, der begge identificerer sig som ”europæere”, kan have betydelige genetiske forskelle, der påvirker deres sundhed.

Dr. Burchard og hans hold gentog deres undersøgelse i afroamerikanske populationer og publicerede bekræftende resultater i New England Journal of Medicine, hvilket forstærkede den universelle betydning af genetisk diversitet. De fleste moderne populationer er en blanding af flere ancestrale grupper, og som Dr. Burchards arbejde i Latinamerika viser – hvor folk er en kombination af afrikansk, oprindelig amerikansk og europæisk herkomst – må denne genetiske blanding tages i betragtning i medicinsk praksis for at opnå sand sundhedslig lighed.

Fremtiden for personliggjort medicin

Dr. Burchards arbejde baner vejen for en fremtid, hvor enhver medicinsk beslutning informeres af en dyb forståelse af en patients unikke genetiske identitet. Målet er at bevæge sig væk fra ”one-size-fits-all”-modellen og hen imod et sundhedssystem, hvor diagnostik og behandlinger omhyggeligt skræddersyes. Denne tilgang sikrer, at en diagnose af astma eller KOL ikke blot er et mærkat, men en nøjagtig refleksion af en persons sundhedsstatus baseret på deres personlige normale.

Dr. Anton Titov, intervieweren, understreger, at indhentelse af en medicinsk second opinion er et kraftfuldt værktøj for patienter. Det kan bekræfte, at en lungesygdomsdiagnose er korrekt og fuldstændig, og at deres personlige genetiske herkomst er blevet overvejet. En second opinion hjælper med at sikre, at den valgte behandlingsstrategi virkelig er den bedste personliggjorte medicinske tilgang, hvilket giver patienter tillid til deres behandlingsplan og forbedrer deres langsigtede sundhedsresultater.

Fuld transskription

Genetiske faktorer kan gøre en forskel for egnethed til lungetransplantation, handicapydelser eller iltbehandling. En førende ekspert i præcisionsmedicin forklarer, hvordan individuelle gener påvirker lungefunktionen ved astma og KOL.

Genetiske faktorer i lungesygdom spiller en vigtig rolle i etablering af en ”normalværdi” for lungefunktion. Der er ikke længere ”one size fits all” medicin. Vi er nødt til at behandle hvert individ forskelligt. Dette er målet med præcisionsmedicin – at behandle alle forskelligt.

Forskning i genetisk diversitet viser betydningen af genetisk baggrund i diagnostik. Genetisk diversitet er vigtig på individniveau.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan påvirker gener risikoen for astmaudvikling? Hvordan påvirker gener ligninger for lungefunktion anvendt i handicapydelser og lungetransplantation?

Et videointerview med en top ekspert i medicinsk genetik og astma. En medicinsk second opinion bekræfter, at en lungesygdoms- og KOL-diagnose er korrekt og fuldstændig. En medicinsk second opinion sikrer, at genetisk baggrund inkluderes i diagnosticeringen af lungesygdom og KOL. Det hjælper også med at vælge den bedste personliggjorte behandlingsstrategi for lungesygdom og KOL.

Søg en medicinsk second opinion og vær sikker på, at din præcisionsmedicinske behandling er den bedste.

Dr. Anton Titov, MD: Du har for nylig gennemført en større genetisk klinisk undersøgelse i samarbejde med Doctor Carlos Bustamante fra Stanford University. Denne kliniske undersøgelse viste uventede resultater for personliggjort medicin. Denne forskning påvirker vores tilgang til genetikken bag astma dybt. Den viser fordelene ved personliggjort medicin. Den viser, hvordan folk reagerer på medicin. Den viser også, hvordan personlig genetik påvirker risikoen for bivirkninger til medicin.

Dr. Esteban Burchard, MD: Ja. Denne kliniske undersøgelse om personliggjort medicin blev publiceret i det mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrift, ”Science”. Globale medier rapporterede også dine kliniske undersøgelsesresultater verden over, fordi du har opdaget flere uventede fund.

Fortæl os venligst om din forskning i præcisionsmedicin. Fortæl os om dens implikationer for alle i verden. Den viser styrken ved personliggjort medicin.

Dr. Esteban Burchard, MD: For det første, tak. Denne præcisionsmedicinske kliniske undersøgelse er resultatet af et større internationalt samarbejde. Vi er en del af et stort hold af mennesker. Vi arbejdede med lokale sundhedsudbydere og med lokale ledere. Vi arbejdede med forskellige statslige agenturer. Vi arbejdede med forskellige medicinske institutioner rundt om i verden og i USA.

Vi studerede den genetiske baggrund hos oprindelige populationer i Mexico. Disse mennesker i USA kaldes Native Americans, men i Mexico kaldes de indigene folk. Det er befolkningen, der var der, før Columbus ankom til Amerika.

Først demonstrerede vi, at der er meget personlig genetisk diversitet blandt den indigene befolkning i Mexico. En person med oprindelig amerikansk herkomst i det nordvestlige Mexico er lige så genetisk forskellig fra en person med oprindelig amerikansk herkomst i det sydøstlige Mexico. Forskellen i DNA er stor. Det er den samme forskel som mellem en kinesisk persons DNA og en europæisk persons DNA.

Det var et enormt resultat i sig selv. Det er vigtigt for præcisionsmedicin. Men jeg er en læge-videnskabsmand. Jeg er interesseret i sundhedsfaktorer, der er vigtige for praktisk medicin.

Så vi målte lungefunktionen hos indigene folk i Mexico. Lungefunktion er meget let at måle. Det er lige så let at måle som en persons højde eller hjertefunktion. Vi stillede spørgsmålet: Gør personlig genetisk baggrund en forskel i sandsynligheden for, at en person får lungesygdom?

Vi inkluderede data fra personer med oprindelig amerikansk herkomst i ligningerne for at afgøre, om en person opfylder diagnostiske kriterier for lungesygdom. Vi demonstrerede, at genetisk baggrund gør en forskel i diagnostiske kriterier for lungesygdom. Gener spillede en rolle i så meget som 10 % af lungefunktionen.

Dette er et meget signifikant resultat for personliggjort medicin. Det ændrer kliniske kriterier for diagnosticering af lungesygdom. Det er som om en person blev 10 år ældre, hvis vi kun kiggede på lungefunktion.

Forskellen i lungefunktion kunne være så stor som 10 %. Dette er klinisk vigtigt. Resultaterne af din kliniske undersøgelse betyder, at en person kan opfylde kriterier for diagnosticering af lungesygdom, eller personen kan betragtes som rask. Forskellen ligger i, hvad der betragtes som ”normalt” for en sådan person.

”Normal” værdi for lungefunktion afhænger normalt af alder. Men ”normal” værdi for lungefunktion afhænger også af den enkeltes personlige genetiske baggrund. Personaliseret medicin kræver tilpasning af diagnostiske kriterier for hver person.

Dr. Esteban Burchard, MD: Ja. Dette er vigtigt, fordi kriterier for ”normal” lungefunktion betyder meget for patienter. Disse lungefunktionsligninger bruges til at fastslå operationsberettigelse. ”Normale værdier” bruges også til at afgøre erstatningsydelser til en patient.

Disse kriterier bruges også til at kvalificere patienter til lunge transplantationer, iltbehandling og andre behandlinger. En forskel på 10 % i lungefunktion er betydelig og kan ændre en diagnose på lunge sygdom hos patienten.

Diagnose af mange forskellige sygdomme – astma, emfysem – afhænger af standarder for ”normal” lungefunktion. Vores vigtige konklusion er, at vi ikke kan bruge en ”one size fits all”-tilgang i medicinen. Vi kan ikke blot sige, ”Fordi du er europæer, er alle europæere ens som dig.”

Dr. Anton Titov, MD: Dette er et mål for personaliseret medicin – at skræddersy diagnose og behandling for hver person.

Jeres forsknings kliniske forsøg inkluderede mere end 1.000 personer fra mange regioner i Mexico. Jeres kliniske forsøg konklusioner er vigtige for andre regioner i verden. Nordeuropæere er sandsynligvis meget forskellige fra sydeuropæere. Dette gælder for andre regioner.

Nogle mennesker betragter dem som homogene. Nogle gange træffer de diagnostiske og behandlingsmæssige beslutninger i præcisionsmedicinens tidsalder.

Der er en ”genetisk gradient” i Europa mellem nordvest og sydøst. Mange mennesker migrerede i Europa mellem nord og syd, mellem øst og vest. Europæere er ikke alle ens. Forståelse af personlig genetisk diversitet er nøglen til præcisionsmedicin.

Vi viste den genetiske diversitet hos mennesker i Latinamerika og i Mexico. Mennesker i Mexico er en kombination af tre større racegrupper: afrikansk, indfødt amerikansk og europæisk. Vi viste, at genetisk baggrund betyder noget i medicinske beslutninger.

Dr. Esteban Burchard, MD: Dette er en stor fordel ved personaliseret medicin. Dette er en meget vigtig opdagelse. Vi gentog det kliniske forsøg hos afroamerikanere og opnåede lignende resultater. Vi publicerede vores resultater i New England Journal of Medicine. Det er et af de mest kendte medicinske tidsskrifter i verden.

Fortæl os venligst eksempler på præcisionsmedicin. Nogle gange påvirker individuel genetisk baggrund risikoen for at få visse sygdomme markant. Genetisk baggrund påvirker sandsynligheden for at opleve bivirkninger fra medicin.

I viste i jeres forskning, at genetisk baggrund spiller en vigtig rolle i multipel sclerose. I viste også, at genetisk baggrund spiller en rolle i sandsynligheden for alvorlige bivirkninger fra et almindeligt anvendt epilepsimedicin, carbamazepin (Tegretol).

Fortæl os venligst mere om disse to eksempler, fordi de illustrerer fordelene ved personaliseret medicin.

Dr. Esteban Burchard, MD: Ja, dette arbejde er et smukt eksempel. Genetiske faktorer i lunge sygdom. Hvordan genetisk baggrund påvirker risikoen for astma hos voksne og børn. ”Normal lungefunktion” afhænger af genetisk baggrund.