Langtidsresultater og risici ved anti-reflukskirurgi for GERD

Spring til afsnit

• Kirurgiens succes og begrænsninger
• PPI-medikation efter kirurgi
• Endoskopisk kræftovervågning
• Livstruende GERD-komplikationer
• Refluksaspiration og lungebetændelse
• Fuld transskription

Kirurgiens succes og begrænsninger

Anti-reflukskirurgi er en meget effektiv behandling til at starte med for svær gastroøsofageal reflukssygdom. Ifølge dr. Jari Rasanen, MD, kan en vellykket fundoplikation fuldstændigt forhindre vedvarende refluks. Indgrebet skaber en ventilfunktion, der stopper mavesyre fra at strømme op i spiserøret.

Dr. Rasanens forskning viser dog en væsentlig langtidsbegrænsning. Den kirurgiske lap, der dannes ved fundoplikation, slapper ofte af med tiden. Denne mekaniske svigt opstår typisk 10–15 år efter operationen. Patienter bør ikke forvente, at en enkelt anti-refluksoperation varer hele livet. Den maksimale garanti for procedurens effektivitet er omkring 15–20 år.

PPI-medikation efter kirurgi

Protonpumpehæmmere (PPI) har en anden rolle efter kirurgi. Dr. Jari Rasanen, MD, forklarer, at PPI’er ikke giver nogen ekstra fordel, hvis anti-reflukskirurgien er fuldstændig vellykket. En korrekt udført fundoplikation fjerner behovet for langvarig syrehæmmende medicin.

Samtalen med dr. Anton Titov, MD, fremhæver en vigtig klinisk pointe: Medicinsk og kirurgisk behandling er ikke synergistiske, når operationen virker perfekt. Patienter bør ikke automatisk fortsætte PPI-behandling efter en vellykket operation. Dette undgår unødvendig langtidsmedicinering og potentielle bivirkninger.

Endoskopisk kræftovervågning

Regelmæssig endoskopisk overvågning er afgørende efter enhver GERD-behandling. Dr. Jari Rasanen, MD, understreger betydningen af øvre GI-endoskopier og gastoskopier. Denne overvågningsstrategi hjælper læger med at forudse og forebygge spiserørskræft.

Endoskopi muliggør tidlig opdagelse af forstadier til kræft, kaldet dysplasi. Ved at identificere dysplasi i spiserørsslimhinden kan læger foretage proaktiv intervention. Disse unormale celler kan behandles, før de udvikler sig til invasiv adenokarcinom. Årvågen overvågning er en hjørnesten i langtidsstyring af GERD, uanset behandlingsform.

Livstruende GERD-komplikationer

Ubehandlet eller dårligt kontrolleret gastroøsofageal reflukssygdom kan have dødelige følger. Dr. Jari Rasanen, MD, beskriver, hvordan sur maverefluks er giftig for spiserørsvævet. Denne kroniske irritation kan føre til dybe sår i spiserørsslimhinden.

Disse sår udgør en alvorlig medicinsk nødsituation. I slemme tilfælde kan de udvikle sig til en fuldstændig perforation af spiserørsvæggen. En spiserørsperforation lader maveindhold lække ind i brysthulen. Tilstanden forårsager alvorlig infektion og kræver øjeblikkelig kirurgisk indgreb for at undgå dødsfald.

Refluksaspiration og lungebetændelse

En anden dødelig komplikation ved GERD er lungeaspiration. Dr. Jari Rasanen, MD, forklarer, hvordan maverefluks kan nå op i lungerne. Dette sker, når maveindhold bringes op i halsen og derefter inhaleres.

Aspiration af surt maveindhold forårsager alvorlig lungebetændelse. Denne tilstand, kendt som aspirationspneumoni, er særligt farlig og ofte dødelig. Interviewet med dr. Anton Titov, MD, understreger, at GERD ikke kun handler om livskvalitet. Sygdommen medfører reelle dødelighedsrisici gennem både kræftrelaterede og andre komplikationer.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvis man finder betændelse i spiserørsslimhinden efter anti-reflukskirurgi, hjælper PPI-hæmmere eller andre lægemidler så? Kan de reducere betændelsen og dermed risikoen for spiserørskræft hos personer med gastroøsofageal reflukssygdom, selvom den er behandlet succesfuldt?

Dr. Jari Rasanen, MD: Hvis anti-reflukskirurgien er succesfuld, forhindrer den vedvarende refluks fuldstændigt. Det betyder, at PPI-medicin ikke giver nogen ekstra fordel. Så i bund og grund er anti-reflukskirurgien tilstrækkelig.

Det eneste, patienten har brug for, er regelmæssig opfølgning med øvre GI-endoskopier og gastoskopier. På den måde kan vi være et skridt foran kræften.

Hvis der er tegn på dysplasi i slimhinden, kan vi handle, før det udvikler sig til kræft. Det er meget vigtigt at være opmærksom på.

I en af dine publikationer nævnte du også, at da du undersøgte patienter flere år efter anti-reflukskirurgi, fandt du, at de forventede resultater af operationen ikke længere var til stede. Det er et af problemerne.

Selvom man i starten er meget succesfuld med sin anti-reflukskirurgi, er det meget almindeligt, at lapen dannet ved fundoplikation slapper af over tid—efter cirka 10–15 år.

Derved forhindrer den ikke længere refluks. Så man kan ikke love en patient, der får anti-reflukskirurgi, at den varer resten af livet.

Man kan kun garantere effekten i måske 15 år, højst 20 år. Derefter er det muligt, at man stadig kan få refluks, selvom operationen var succesfuld til at starte med.

Dr. Anton Titov, MD: Gastroøsofageal reflukssygdom er almindelig. Alligevel kan den også være dødsårsag. Hvorfor og hvordan dør folk af gastroøsofageal reflukssygdom? Du har publiceret vigtig forskning om dette emne.

Dr. Jari Rasanen, MD: Maverefluksen selv er giftig for spiserørsslimhinden. Det betyder, at især når refluksen er sur, kan den forårsage sår i spiserørsslimhinden. Disse sår kan endda føre til, at spiserøret perforerer.

Det er bestemt en meget farlig situation for patienten.

Dr. Anton Titov, MD: Når man har maverefluks, kan denne refluks ende i lungerne. Man kan få aspirationspneumoni, som også er meget dødelig.

Dr. Jari Rasanen, MD: Så disse faktorer kan være meget skadelige for patienterne udover kræft.