Dr. Sanjiv Chopra, MD, en førende ekspert på leversygdomme, forklarer, hvordan regelmæssigt kaffeforbrug kan reducere risikoen for kronisk leversygdom, leverkræft, type 2-diabetes og hjertesygdom markant. Kaffens sundhedsmæssige fordele skyldes blandt andet lavere inflammationsmarkører, længere telomerer, der bremser cellulær aldring, og beskyttelse mod flere almindelige kræftformer. Dr. Chopra anbefaler at drikke to til seks kopper sort kaffe dagligt, helst almindelig fremfor koffeinfri, og at undgå kunstige sødemidler for at opnå de fulde sundhedsmæssige fordele.
More from Diagnostic Detectives Network
Kaffens sundhedsmæssige fordele: Reduceret risiko for leversygdom, kræft og diabetes
Spring til afsnit
- Beskyttelse af leverenzymer og forebyggelse af sygdom
- Reduceret kræftrisiko ved kaffeforbrug
- Neurologiske fordele og effekt på diabetes
- Mekanismer bag inflammation og telomerforlængelse
- Anbefalinger til optimalt kaffeforbrug
- Advarsel mod kunstige sødemidler
- Påvirkning af tarmmicrobiomet ved sødemiddelbrug
Beskyttelse af leverenzymer og forebyggelse af sygdom
Ifølge Dr. Sanjiv Chopra, en førende leverspecialist, startede interessen for kaffens sundhedseffekter med en enkel observation: "Personer, der drak kaffe, havde lavere niveauer af leverenzymerne ALT og AST." Forhøjede niveauer af disse enzymer er næsten altid tegn på leversygdom, hvilket gør opdagelsen særlig signifikant.
Yderligere forskning viste, at kaffedrikkere også havde mindre leversfibrose og arvævsdannelse. Dr. Chopra henviser til et banebrydende studie, der viser, at "personer, der drak to kopper almindelig kaffe om dagen, havde 50 % lavere risiko for indlæggelse og død som følge af kronisk leversygdom." Denne beskyttelse gælder også for cirrose, hvor arvæv fuldstændig ødelægger leverens struktur.
Reduceret kræftrisiko ved kaffeforbrug
Kaffe viser sig at have en bemærkelsesværdig beskyttende effekt mod flere kræfttyper. Dr. Chopra understreger, at primær leverkræft – den tredjehyppigste dødsårsag blandt kræfttyper globalt – har "40 % lavere dødelighed blandt dem, der drikker to kopper almindelig kaffe dagligt."
Ud over leverkræft nævner Dr. Chopra fire andre kræftformer med reduceret forekomst hos kaffedrikkere: metastatisk prostatakræft, tyktarmskræft, hudkræft (herunder malign melanom) og endometriekræft. Denne alsidige kræftbeskyttende effekt gør kaffe til en potentielt vigtig faktor i forebyggelsen af kræft.
Neurologiske fordele og effekt på diabetes
Kaffens positive virkninger strækker sig også til nervesystemet og stofskiftet. Dr. Chopra rapporterer, at kaffedrikkere har "lavere risiko for Parkinsons sygdom, kognitiv nedgang og tidlig demens." Disse neurologiske fordele supplerer kaffens fysiske sundhedseffekter.
Hvad angår type 2-diabetes, bemærker Dr. Chopra en imponerende risikoreduktion: "Ved at drikke seks kopper kaffe om dagen – almindelig eller koffeinfri – reduceres risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 40–54 %." For dem, der allerede har sygdommen, giver "to kopper kaffe dagligt en 30 % lavere risiko for død som følge af hjerte-kar-sygdomme."
Mekanismer bag inflammation og telomerforlængelse
Kaffens sundhedsmæssige virkninger skyldes delvist en reduktion i systemisk inflammation. Dr. Chopra forklarer, at "kaffedrikkere har lavere niveauer af CRP og TNF-alfa," som begge er inflammationsmarkører. Da kronisk inflammation ligger til grund for mange sygdomme, herunder kræft, giver denne antiinflammatoriske effekt en plausibel forklaring på kaffens brede virkning.
En særlig interessant opdagelse vedrører telomerer – de beskyttende endestykker på kromosomer. Dr. Chopra citerer forskning, der viser, at "kaffedrikkere har længere telomerer." Forkortede telomerer er forbundet med accelereret aldring, mens længere telomerer hænger sammen med længere levetid. Nobelprisvindende forskning af Elizabeth Blackburn har etableret denne sammenhæng og placerer kaffe i selskab med motion, middelhavskost og meditation som telomerforlængende praksis.
Anbefalinger til optimalt kaffeforbrug
Dr. Anton Titov spørger til praktiske anbefalinger, hvilket får Dr. Chopra til at give detaljerede vejledninger. Ifølge forskningen begynder fordelene ved to kopper dagligt for leveren og stiger med forbrug for tilstande som diabetes, hvor seks kopper giver maksimal effekt.
Dr. Chopra anbefaler: "Drik almindelig kaffe, hvis du kan. Den har flere fordele end koffeinfri." Tilberedningsmetoden er også vigtig for at maksimere sundhedsgevinsten og undgå ulemper fra tilsætningsstoffer.
Advarsel mod kunstige sødemidler
Dr. Chopra giver afgørende råd om, hvad man bør undgå at tilsætte kaffen: "Tilsæt ikke fløde eller kunstige sødemidler," advarer han. Selvom han foretrækker sort kaffe af hensyn til enkelhed og temperatur, anerkender han, at nogle ønsker sødme, men understreger, at kunstige alternativer bør undgås.
Dr. Chopra advarer kraftigt mod kunstige sødemidler, som ifølge forskning kan forårsage "forværret glukosetolerance" på trods af deres lave kalorieindhold. Denne indsigt afspejler en stadig udviklende forståelse af, hvordan ikke-næringsmæssige sødemidler påvirker stofskiftet.
Påvirkning af tarmmicrobiomet ved sødemiddelbrug
Advarslen mod kunstige sødemidler knytter sig til et af medicinens mest aktuelle emner: tarmmicrobiomet. Dr. Chopra forklarer, at disse stoffer "ændrer tarmens microbiom," hvilket potentielt er mere skadeligt end almindeligt sukker. Han beskriver microbiomet som "det andet humane genom – en indre bakteriel regnskov" og bemærker, at disse billioner af bakterier, der vejer omkring 1,4 kg, udgør et nytopdaget organsystem.
Dr. Chopra foreslår et praktisk alternativ: "Hvis du vil have en Coca-Cola, så drik en Coca-Cola. Evt. kun en tredjedel, og nyd den, i stedet for at vælge en Diet Coke." Denne tilgang prioriterer et minimalt forbrug af ægte sukker frem for regelmæssigt forbrug af kunstige sødemidler, som kan forstyrre tarmens sundhed og stofskiftet.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov: Beskyttelse af leveren, reduktion af diabetes, inflammation, kræft og aldring. En førende ekspert i leversygdomme fra Boston gennemgår fordelene ved at drikke kaffe. Kaffe kan sænke leverenzymniveauer (et godt tegn), forlænge telomererne (længere liv?) og reducere risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Få en kop kaffe, og hør Dr. Sanjiv Chopra fortælle om kaffens sundhedseffekter.
Dr. Anton Titov: Dr. Chopra, De har talt og skrevet om, at kaffe er en af de vigtigste faktorer for at beskytte sundheden. Vil De uddybe denne idé?
Dr. Sanjiv Chopra: Et fremragende spørgsmål! Som nævnt er jeg leverspecialist. For omkring 25 år siden blev jeg fascineret, da jeg læste, at kaffedrikkere havde lavere niveauer af leverenzymer i blodet.
Når vi går til årlig check-up hos lægen, tages der blodprøver, herunder for to leverenzymer, ALT og AST. Observationen var, at kaffedrikkere havde lavere niveauer af disse enzymer. Forhøjede niveauer indikerer næsten altid leversygdom.
Dr. Anton Titov: Det er fascinerende. Men hvad betyder det? Kunne det være, at kaffe påvirker målingen, så niveauerne ser lavere ud?
Dr. Sanjiv Chopra: Senere studier viste, at kaffedrikkere også havde mindre leversfibrose og arvæv. Nogle gange er leveren gennemsyret af arvæv, hvilket fuldstændig ødelægger dens struktur – det kalder vi cirrose.
Kaffedrikkere havde lavere enzymniveauer og mindre fibrose. Et studie i Journal of Gastroenterology viste, at personer, der drak to kopper almindelig kaffe om dagen, havde 50 % lavere risiko for indlæggelse og død som følge af kronisk leversygdom.
Primær leverkræft er nu den tredjehyppigste dødsårsag blandt kræfttyper globalt. Flere studier og en metaanalyse viser, at to kopper almindelig kaffe dagligt reducerer dødeligheden af primær leverkræft med 40 %.
Lavere enzymniveauer, mindre arvæv, mindre fibrose, færre indlæggelser, lavere dødelighed og mindre leverkræft. Kaffedrikkere har også lavere risiko for fire andre almindelige kræfttyper: metastatisk prostatakræft, tyktarmskræft, hudkræft (inklusive malign melanom) og endometriekræft.
Fem kræfttyper med lavere forekomst. Derudover lavere risiko for Parkinsons sygdom, kognitiv nedgang, tidlig demens og type 2-diabetes. For diabetes skal man drikke seks kopper kaffe – almindelig eller koffeinfri – for at opnå 40–54 % lavere risiko.
For dem, der allerede har type 2-diabetes, reducerer to kopper kaffe dagligt risikoen for død som følge af hjerte-kar-sygdomme med 30 %. Ret imponerende!
Dr. Anton Titov: Der er mekanistiske forklaringer: Kaffedrikkere har lavere niveauer af CRP og TNF-alfa. Reducerer kaffe inflammation? Ja, det kan være forklaringen på, hvorfor kaffe mindsker risikoen for mange sygdomme, herunder kræft, som vi ved hænger sammen med inflammation. C-reaktivt protein er en følsom markør for inflammation.
Dr. Sanjiv Chopra: Helt rigtigt! For fire år siden udkom et studie i New England Journal of Medicine. Den dag modtog jeg over hundrede mails fra kolleger over hele landet: "Sanjiv, du har talt om kaffes sundhedsfordele i alle disse år – nu er du bekræftet!"
Studiet viste, at "mænd og kvinder, der drikker kaffe, har lavere total og årsagsspecifik dødelighed." For et halvt år siden viste en artikel i et ernæringstidsskrift, at kaffedrikkere har længere telomerer.
Telomerer blev beskrevet af Elizabeth Blackburn, en australsk forsker, der modtog Nobelprisen i 2009 sammen med to kolleger. Forkortede telomerer hænger sammen med accelereret cellulær aldring.
Dr. Anton Titov: Hvem har forkortede telomerer?
Dr. Sanjiv Chopra: Forældre til handicappede børn, pårørende til personer med Alzheimers. Hvem har længere telomerer? Formodentlig dem, der lever længere. Personer, der motionerer, spiser middelhavskost eller mediterer. Og nu viser ny forskning, at kaffedrikkere også har længere telomerer.
Dr. Anton Titov: Er kaffetypen vigtig? Hvor meget bør man drikke, og hvor ofte?
Dr. Sanjiv Chopra: Godt spørgsmål! Studierne har spurgt: "Drikker du kaffe? Hvor meget? Hvilken type?"
Mit råd er: Drik almindelig kaffe, hvis du kan. Den har flere fordele. Undgå fløde og kunstige sødemidler. Jeg drikker min sort – det er enkelt. Slipper for at tænke på sukker og Splenda.
Skal jeg tilsætte mælk? Er den kold? Så bliver kaffen kold. Jeg drikker den sort. Nogle vil gerne have den sød – brug så sukker, ikke kunstige stoffer. Kunstige sødemidler forværrer glukosetolerance, fordi de ændrer tarmmicrobiomet.
Dette er et af medicinens mest aktuelle emner. Microbiomet kaldes "det andet humane genom – en indre bakteriel regnskov." Der er billioner af bakterier i tarmen; de vejer samlet 1,4 kg. Det er et nytopdaget organ!
Vil du have en Coca-Cola, så drik en Coca-Cola. Evt. kun en tredjedel, og nyd den, i stedet for en Diet Coke. Den har få kalorier, men mange skadelige effekter.