Hvordan sociale normer og samfundsmæssige forandringer kan vende fedmeepidemien

Spring til afsnit

• Sociale normer og forebyggelse af fedme
• Portionsstørrelser og madmiljø
• Arbejdsliv og spisevaner
• Madkvalitet og ernæring
• Kompleksiteten af fedmefaktorer
• Socioøkonomiske løsninger på BMI-uligheder
• Langvarig samfundsmæssig tilgang

Sociale normer og forebyggelse af fedme

Ifølge dr. George Kaplan, MD, spiller sociale normer en afgørende rolle i formning af sundhedsadfærd og bekæmpelse af fedme. Selvom det er udfordrende at ændre disse normer, er det muligt – som det fx blev demonstreret, da rygning i mange samfund gik fra at være acceptabelt til uacceptabelt adfærd. Dr. Kaplan påpeger, at selvom tobak kan være stærkt vanedannende, kræver vægttabsudfordringen også en tilgang, der tager højde for dybt forankrede sociale og miljømæssige faktorer.

Portionsstørrelser og madmiljø

Dr. George Kaplan, MD, fremhæver portionsstørrelser som en afgørende social norm, der direkte påvirker forekomsten af fedme. Forskning viser, at mennesker har en tendens til at spise en vis procentdel af det, der serveres foran dem – uanset om det er på store eller små tallerkener. I et interview med dr. Anton Titov, MD, blev det fremhævet, at amerikanske portionsstørrelser er markant større end europæiske standarder, hvilket bidrager til et overdrevent kalorieindtag. Restaurantportioner, der er beregnet til flere personer, opfordrer til overspisning gennem miljømæssige signaler snarere end reel sult.

Arbejdsliv og spisevaner

Moderne work-life balance og familiemønstre har stor indflydelse på spisevaner og fedmerisiko. Dr. George Kaplan, MD, forklarer, at tidsmangel får mange til at spise alene eller vælge fastfood, fordi de ikke har tid til at lave mad. Bekvemmeligheden og de lave priser på forarbejdede fødevarer skaber sociale normer, der sætter hastigheden højere end ernæring. Disse adfærdsmønstre forstærkes gennem daglig gentagelse og den sociale accept af fastfood-kulturen.

Madkvalitet og ernæring

En anden strategi mod fedme er at ændre sociale normer i retning af højere ernæringskvalitet. Dr. George Kaplan, MD, foreslår, at erstatning af frosne eller forarbejdede fødevarer med lokalt produceret, næringsrig mad kan have stor betydning for folkesundheden. Samtalen med dr. Anton Titov, MD, understregede, at tiltag for bedre madkvalitet skal fokusere på både tilgængelighed og social accept af sundere alternativer i lokalsamfundene.

Kompleksiteten af fedmefaktorer

Fedme er en utrolig kompleks tilstand med hundredvis af bidragende faktorer, som det blev dokumenteret af Foresight Group i Storbritannien. Deres kortlægning afslørede indflydelser fra psykologiske og biologiske faktorer til fødevareproduktionssystemer. Dr. Kaplan understreger, at intet enkelt tiltag – hvad enten det er afskaffelse af high fructose corn syrup eller fokus på specifikke næringsstoffer – alene vil løse fedmeepidemien. Denne kompleksitet kræver omfattende, flerdimensionelle tilgange.

Socioøkonomiske løsninger på BMI-uligheder

Simulationsmodeller viser et stort potentiale for at reducere etniske uligheder i body mass index (BMI) gennem socioøkonomiske tiltag. Dr. George Kaplan, MD, rapporterer, at BMI-forskelle mellem sorte og hvide befolkningsgrupper kunne reduceres markant eller endda elimineres inden for 20 år – cirka én generation. Nøgletiltag inkluderer forbedring af gåvenlighed i nabolag, øget tilgængelighed af sunde madmuligheder og forbedret uddannelseskvalitet. Disse resultater understreger, at samfundsmæssige faktorer vejer tungere end individuelle kosttilgange, når det handler om befolkningsmæssig effekt.

Langvarig samfundsmæssig tilgang

Fedmeepidemien har udviklet sig over årtier og vil kræve vedvarende, langsigtede samfundsmæssige forandringer snarere end hurtige løsninger. Dr. George Kaplan, MD, understreger, at den største effekt vil komme fra at adressere fundamentale socioøkonomiske faktorer snarere end at søge efter mirakelpiller eller diætter. Som dr. Anton Titov, MD, diskuterede med dr. George Kaplan, MD, anerkender denne tilgang, at miljømæssig og social omstrukturering er nødvendig for at skabe varige sundhedsadfærdsændringer på tværs af befolkninger.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvad mener du er rollen for sociale pres for at påvirke ændringer i sundhedsvaner generelt og fedme specifikt? Og hvad er den effektive måde at bruge sociale presfaktorer til at ændre offentlig adfærd?

Dr. George Kaplan, MD: Sociale normer er ekstremt vigtige, men de er også svære at ændre. Vi så det med rygning – det krævede meget for at gøre rygning til uacceptabel adfærd. I det område, hvor jeg bor i Nordcalifornien, er der stadig områder, hvor det er normen.

Folk har argumenteret for, at tobak er mere vanedannende end heroin. Det kan være tilfældet; jeg ved ikke, om det er eller ej, men det er bestemt enormt vanedannende. Og vægttab er ekstremt svært.

De sociale normer og pres, vi skal arbejde med, er dem, der har at gøre med portionsstørrelse. At gå på restaurant og blive serveret mad til to personer – beviserne viser, at mennesker har tendens til at indtage en vis procentdel af det, der sættes foran dem, uanset om det er en stor eller lille tallerken. Hvis de sætter en stor tallerken ind, spiser de mere.

Portioner i USA er så meget større end i Europa. Det er rigtigt. Vi er også nødt til at tænke på, hvordan arbejdsliv og familieliv fører til at spise alene eller spise fastfood, fordi man ikke har tid til at tilberede mad, eller fordi det er billigt – hvordan det bidrager til fedme.

Vi er nødt til at tænke på normer, der har at gøre med kvaliteten af mad, hvor man måske erstatter lokalt produceret, næringsrig mad med frossen eller forpakket mad. Der er en hel række ting; fedme er enormt komplekst.

Foresight Group i Storbritannien lavede et kort over alle de faktorer, der bidrager til fedme, lige fra den psykologiske side til fødevareproduktionssiden, den biologiske side. Der er hundredvis af faktorer, der bidrager.

Der kommer ikke til at være nogen magisk ting. Vi kommer ikke til at være i stand til at eliminere fedme, efter min mening, ved at eliminere high fructose corn syrup eller ved på en eller anden måde at intervenere på kulhydrater eller dette eller hint. Jeg tror ikke, at nogen enkelt ting vil gøre det.

Disse problemer udviklede sig over en lang periode; de vil tage lang tid at reducere. Vi viste i en simulationsmodel, vi har, at body mass index-forskellen mellem sorte og hvide kunne reduceres dramatisk, måske endda elimineres på mindre end 20 år – én generation.

Ved at intervenere på gåvenligheden i de kvarterer, hvor folk bor, ved tilgængeligheden af god mad og ved at forbedre uddannelseskvaliteten, i den simulationsmodel – som er en model, ikke et indgreb – var vi i stand til at eliminere BMI-forskelle mellem sorte og hvide på 20 år.

Så det er endnu en understregning af betydningen af socioøkonomiske faktorer snarere end at forsøge at lede efter en mirakelpille eller en større diæt på individniveau. Det er de samfundsmæssige faktorer, der vil have den største indvirkning på så enorme problemer.

Dr. Anton Titov, MD: Absolut. Mange tak for denne samtale.

Dr. George Kaplan, MD: Tak.