Sådan påvirker genetisk baggrund respons på medicin og behandlingseffekt

Spring til afsnit

• Præcisionsmedicin defineret
• Plavix’ manglende effekt hos asiatiske befolkninger
• Videnskab og retssager i medicinalbranchen
• Astmabehandling og genetisk forskning
• Målet med personaliseret terapi
• Gentest og fremtiden
• Fuld transskription

Præcisionsmedicin defineret

Præcisionsmedicin, også kendt som 4P-medicin, er en moderne tilgang til sundhedsvæsenet, der er prædiktiv, personaliseret, forebyggende og deltagende. Dr. Esteban Burchard, en førende ekspert på området, understreger, at denne model bevæger sig væk fra en one-size-fits-all-strategi. I stedet bruger præcisionsmedicin patientens unikke genetiske profil til at forudsige deres respons på medicin, tilpasse behandlingsplanen, forebygge bivirkninger og aktivt involvere dem i beslutningsprocessen.

Denne tilgang er afgørende, fordi medicinalvirksomheder ofte udvikler og markedsfører "blockbuster"-medicin til millioner af mennesker uden at tage højde for individuel genetisk variation. Dr. Anton Titov diskuterer dette paradigmeskift med dr. Burchard og fremhæver, hvordan genetik står i centrum for at bestemme individuel medicinrespons og forebygge alvorlige bivirkninger.

Plavix’ manglende effekt hos asiatiske befolkninger

Et tydeligt eksempel på farmakogenomik – hvordan gener påvirker respons på lægemidler – er clopidogrel, kendt som Plavix. Dr. Esteban Burchard forklarer, at Plavix er et prodrug, der skal aktiveres af leverenzymet cytochrome P450 for at blive terapeutisk effektivt mod hjerteanfald og slagtilfælde. En udbredt genetisk mutation påvirker netop dette enzym.

Denne mutation er særlig hyppig hos personer med asiatisk baggrund. Dr. Burchard oplyser, at cirka 65% af asiater bærer mutationen, hvilket gør dem ude af stand til at omdanne Plavix til dens aktive form. For disse patienter svarer medicinen til at tage en placebo uden beskyttende effekt mod livstruende hjerte-kar-hændelser, på trods af ordination.

Videnskab og retssager i medicinalbranchen

Det mest alarmerende ved Plavix-historien er, at producenterne Bristol Myers Squibb og Sanofi Aventis har kendt til dette genetiske problem i over et årti. Dr. Burchard bemærker, at de på trods af denne viden fortsatte med aggressivt at markedsføre den milliarddyre medicin globalt, også til befolkninger, hvor den var kendt for at være ineffektiv hos de fleste patienter.

Dette førte til retslige skridt. Attorney General of Hawaii anlagde sag mod virksomhederne på vegne af statens beboere og beskyldte dem for "forsætlig bedrageri" og uagtsomhed. Sagen hævdede, at virksomhederne bevidst profiterede på salg af en medicin, de vidste ikke virkede for en stor del af målgruppen – et grelt eksempel på, at genetiske overvejelser bør prioriteres højere end profit.

Astmabehandling og genetisk forskning

Dr. Esteban Burchards primære forskningsområde er astma, især hos børn. Han og hans team har opbygget den største og mest etnisk diverse pædiatriske astma-genetiske undersøgelse i USA. Deres arbejde fokuserer på et kritisk paradoks: de patientgrupper med højest forekomst af astma og højeste dødelighed har oftest dårligst respons på standard astmamedicin.

Dr. Burchards forskning sigter mod at identificere specifikke genetiske varianter, der forudsiger, om et barn vil reagere godt eller dårligt på almindelig astmabehandling. Denne anvendelse af præcisionsmedicin bevæger sig væk fra brede etniske kategorier og fokuserer i stedet på individuelle genetiske markører for at guide terapien, så hvert barn får den medicin, der mest sandsynligt vil hjælpe.

Målet med personaliseret terapi

Det ultimative mål med denne genetiske forskning, ifølge dr. Esteban Burchard, er at levere virkelig personaliseret medicinsk behandling. I fremtiden kunne en læge ved hjælp af en simpel gentest fortælle en patient: "På grund af denne specifikke mutation vil denne medicin virke godt for dig, mens den anden ikke vil." Dette eliminerer trial-and-error-tilgangen, der kan føre til dårlige resultater og unødvendig lidelse.

Dr. Anton Titov og dr. Burchard præciserer, at selvom race eller etnicitet kan være en grov indikator for genetisk baggrund, er det den individuelle genetiske profil, der betyder mest. Præcisionsmedicin gør brede etniske klassifikationer irrelevante for behandlingsbeslutninger ved at fokusere på de præcise genetiske faktorer, der styrer stofskifte og medicineffekt.

Gentest og fremtiden

Området udvikler sig hurtigt, og myndigheder som den amerikanske FDA kræver nu ofte, at information om genetisk baggrund og specifikke gen-medicin-interaktioner inkluderes i indlægssedler. Dette styrker lægers mulighed for at træffe mere informerede ordinationsbeslutninger. Arbejdet med eksperter som dr. Burchard baner vej for en ny standard, hvor gentest bliver en rutinemæssig del af den diagnostiske proces.

Dette sikrer, at patienter får en korrekt og fuldstændig diagnose inklusive genetiske faktorer, hvilket fører til den bedst mulige personaliserede behandlingsstrategi. At indhente en medicinsk second opinion kan være værdifuldt for patienter for at bekræfte deres diagnose og sikre, at behandlingsplanen inkorporerer de seneste fremskridt inden for præcisionsmedicin for tilstande som astma og hjerte-kar-sygdom.

Fuld transskription

Plavix er ineffektivt hos 65% af personer med asiatisk baggrund.

Præcisionsmedicin er allerede en realitet. Det er 4P-medicin: Prædiktiv, Personaliseret, Forebyggende og Deltagende. Individuel genetisk baggrund påvirker respons på medicin. Tag blodfortyndingsmidlet Plavix (clopidogrel) som eksempel. Medicinen er virkningsløs hos 65% af asiater på grund af en genetisk mutation, der gør den ineffektiv.

Hvordan gener påvirker medicinrespons: eksempler på individuel variation i respons på astmabehandling og Plavix. Hispanisk etnicitet kan betyde dårlig respons på astmamedicin. Præcisionsmedicin hjælper enkelte patienter med at få den behandling, der virker bedst for dem. Målet er at udvikle målrettede behandlinger til hver person.

Medicinsk second opinion bekræfter, om en astmadiagnose er korrekt og fuldstændig. Det sikrer, at genetisk information indgår i diagnosen, og hjælper med at vælge den bedste personaliserede behandlingsstrategi for astma hos børn og voksne. Søg medicinsk second opinion for at sikre, at din præcisionsmedicinsbehandling er optimal.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan påvirker mine gener respons på medicin? Personaliseret medicin, præcisionsmedicin, medicinsk second opinion, "4P-medicin": Prædiktiv, Personaliseret, Forebyggende og Deltagende. Denne term definerer et ambitiøst mål i præcisionsmedicin. Vi ved, at medicinalvirksomheder jagter blockbuster-medicin og markedsfører det til millioner uden hensyn til individuel genetisk sammensætning.

Dr. Esteban Burchard, MD: Genetik bruges til at bestemme individuel medicinrespons. Dette er frontlinjen i præcisionsmedicin. Man arbejder også på at forudsige alvorlige bivirkninger. Min forskning fokuserer på astma hos børn. Astma bør ikke være en dødelig sygdom i det moderne samfund, men desværre dør børn stadig af det. Personaliseret medicin kan forbedre astmabehandlingen.

Dr. Anton Titov, MD: Hvad viser din forskning om interaktionen mellem genetiske og miljømæssige faktorer? Hvordan bestemmes individuel medicinrespons? Hvordan forudsiges risiko for bivirkninger?

Dr. Esteban Burchard, MD: Forskellige etniske grupper har forskellig sygdomsrisiko og reagérer forskelligt på behandling. Vi har vist, at patienter med høj astmaforekomst oftest har lavest medicinrespons. Patienter med høj dødelighed reagerer dårligt på medicin, der bruges globalt. Præcisionsmedicin kan forbedre astmabehandling.

Andre forskere har studeret blockbuster-medicin som Plavix (clopidogrel), der bruges mod hjerteanfald og slagtilfælde. De fandt, at enzymet cytochrome P450 er nødvendigt for at aktivere Plavix til sin terapeutiske form. En specifik mutation i enzymet er nødvendig for denne omdannelse.

65% af asiater mangler denne mutation og kan derfor ikke aktivere Plavix. Kun den aktive form har effekt, så mange asiater får i praksis en placebo, selvom de lider af hjerte-kar-sygdom. En placebo er et stof uden objektiv behandlingseffekt.

Interessant nok har medicinalvirksomhederne bag Plavix (Bristol Myers Squibb og Sanofi Aventis) kendt til dette problem i over 10 år. Alligevel har de fortsat med at markedsføre clopidogrel globalt, fordi det er ekstremt profitabelt. Det er en milliardforretning.

Attorney General of Hawaii anlagde fornylig sag mod disse virksomheder på vegne af Hawaiis befolkning, fordi de markedsførte en medicin, der ikke virker, på trods af at de kendte til problemet. Virksomhederne beskyldes for "forsætlig bedrageri" og uagtsomhed.

Dette viser, hvordan genetisk baggrund på genniveau påvirker sygdomsrisiko og medicinrespons. Der findes hundredvis af lignende tilfælde. FDA inkluderer nu i indlægssedler information om betydningen af genetisk baggrund for effekt og bivirkninger.

Denne information omhandler genetisk betydning både globalt og på individielt genniveau. Det viser fordelene ved præcisionsmedicin for den enkelte. Vores astmaforskning bygger på den største og mest etnisk diverse pædiatriske astma-genetiske undersøgelse i USA og verden.

Vi ser på yderpunkter i forekomst og dødelighed og spørger: Findes der genetiske varianter, der forudsiger barnets respons på astmamedicin? Hvilke børn reagerer godt, og hvilke reagerer dårligt? Dette er præcisionsmedicin anvendt på astma.

Vi vil gerne kunne sige: "Kære patient, du har denne specifikke mutation. Disse lægemidler vil virke for dig, disse vil ikke." Det er målet med præcisionsmedicin. Race eller etnicitet bør ikke være afgørende for behandlingseffekt; den individuelle genetiske profil betyder mest. Dette er præcisionsmedicinens mål.