Dr. George Kaplan, en førende ekspert i sociale sundhedsdeterminanter, forklarer, hvordan lokale fødevaremiljøer har en afgørende indflydelse på kostvaner og risikoen for kroniske sygdomme. I boligområder med lavindkomstbefolkning eksisterer der en markant ulighed i adgangen til madvarer, hvor kiosker og fastfood-forretninger langt overgår supermarkeder. Dette skaber et miljø, der opfordrer til forbrug af højtforarbejdede fødevarer med overdådigt indhold af sukker, salt og fedt. Ifølge dr. Kaplan er dette et komplekst problem, der involverer både virksomheders målrettede markedsføring mod bestemte socioøkonomiske grupper og beboernes begrænsede valgmuligheder. Disse kostvaner bliver ofte til dybt forankrede normer, der føres videre gennem generationer, men dr. Kaplan understreger, at de ikke er uforanderlige og kan ændres gennem bedre adgang til information og sundere fødevarealternativer.
Sådan påvirker lokale madmiljøer kostvaner og risiko for hjertekarsygdomme
Spring til afsnit
- Uligheder i madmiljøet i områder med lav indkomst
- Virksomheders markedsføringsinflydelse på kostvalg
- Generationers kostvaner og normer
- Historiske skift i sundhedsadfærd
- Adgang til information og forebyggelse af sygdomme
- Løsninger til forbedring af madadgang
Uligheder i madmiljøet i områder med lav indkomst
Forskning citeret af dr. med. George Kaplan afslører markante uligheder i lokale madmiljøer. Byddele med lav indkomst har over fire gange så mange små købmandsforretninger og mere end dobbelt så mange kiosker sammenlignet med velhavende områder. Afgørende er, at disse samme bydele kun har halvdelen af antallet af supermarkeder, som er en mere pålidelig og billigere kilde til friske frugter og grøntsager.
Denne ubalance er særligt udtalt nær skoler. Dr. Kaplans arbejde viser, at inden for gåafstand fra skoler i områder med lav indkomst er der en tredjedel flere fastfood-restauranter og 50% flere kiosker end i nærheden af skoler i områder med høj indkomst. Dette skaber et miljø, hvor usunde, kalorietunge forarbejdede fødevarer er den mest tilgængelige mulighed.
Virksomheders markedsføringsinflydelse på kostvalg
Samtalen med dr. med. Anton Titov undersøger, om patienters valg styrer markedet, eller om virksomheders beslutninger former adfærd. Dr. med. George Kaplan bekræfter, at det er et komplekst, gensidigt forhold. Selvom patienter træffer valg, er disse valg stærkt påvirket af de tilgængelige muligheder.
Dr. med. George Kaplan konstaterer, at der foregår "differentieret markedsføring til forskellige grupper i samfundet." Dette betyder, at virksomheders forretningsstrategier specifikt udnytter de begrænsede valgmuligheder i samfund med lav indkomst ved aggressivt at promovere fødevarer med højt fedt-, sukker- og saltindhold. Denne målrettede markedsføring forstærker usunde spisemønstre ved at gøre disse produkter allestedsnærværende og tillokkende.
Generationers kostvaner og normer
Disse betingede valg bliver ofte sværtbrydelige normer, der videregives fra forælder til barn. Dr. med. George Kaplan forklarer, at kostvaner bliver fællesskabsstandarder, der reproduceres over tid. Så længe der ikke er lige mulighed for adgang til sund mad, vil disse mønstre for indtag af "usunde ting" bestå på tværs af generationer.
At ændre disse normer kræver mere end blot individuel viljestyrke. Det nødvendiggør en grundlæggende ændring i det lokale miljø og de økonomiske strukturer, der gør usund mad til den letteste vej for familier, der kæmper med tids- og økonomiske begrænsninger.
Historiske skift i sundhedsadfærd
Dr. med. George Kaplan giver afgørende historisk kontekst og bemærker, at mønstre for eksponering relateret til reklamer og tilgængelighed ikke er skrevet i sten. Han påpeger, at i vestlige lande var kost med højt fedtindhold og cigaretrøgning engang mere almindelige blandt de velhavende. Dette ændrede sig, efterhånden som information om rygningsfarer spredte sig i samfundet.
Dette historiske perspektiv er afgørende. Det viser, at sundhedsadfærd på befolkningsniveau kan og har ændret sig dramatisk over tid. Den nuværende koncentration af usund madforbrug i samfund med lav indkomst er et nyt fænomen, ikke en uundgåelig udgang, hvilket antyder, at det kan vendes med de rette politikker og indgreb.
Adgang til information og forebyggelse af sygdomme
Spredning af sundhedsinformation spiller en afgørende rolle i forebyggelse af sygdomme. Dr. med. George Kaplan bemærker, at viden om beskyttende sundhedsfaktorer "normalt starter blandt de højst uddannede." Dette er grunden til, at velhavende, mere uddannede patienter var tidligere til at ophøre med rygning.
Forsinket adgang til troværdig ernæringsinformation i udsatte samfund forværrer problemet med fysisk madadgang. Bekæmpelse af hjertekarsygdomme, som dr. med. Anton Titov bemærker ofte "formidles via mad," kræver, at viden om farerne ved forarbejdede fødevarer og fordelene ved fuldkornsprodukter når alle samfundslag lige og hurtigt.
Løsninger til forbedring af madadgang
Håndtering af denne folkesundhedskrise kræver alsidige løsninger. Dr. med. George Kaplan antyder, at forandring er mulig ved at fremhæve disse mønstres ikke-permanente natur. Indgreb kan inkludere politiske ændringer som zonelove til begrænsning af nye fastfood-forretninger, økonomiske incitamenter til at tiltrække supermarkeder til madørkener og ernæringsundervisningsprogrammer.
Fællesskabsbaserede initiativer, såsom støtte til lokale fødevaremarkeder og byhaver, kan også øge adgangen til friske grøntsager. Målet er at skabe et madmiljø med lige muligheder, hvor sunde valg er den nemme, overkommelige og standardmulighed for enhver familie, uanset deres socioøkonomiske status eller postnummer.
Fuld transskription
Dr. med. George Kaplan: Der er et udtryk: hjertekarsygdom er en infektion, der formidles via mad. Det refererer til den sandsynlige årsag-virkning-sammenhæng mellem højt sukker-, salt- og fedtindhold i moderne forarbejdede fødevarer - som nævnt, meget tætte fødevarer, der indeholder mange kalorier.
Dr. med. Anton Titov: Du har ret. Lad mig citere fra din forskning: i én undersøgelse havde bydele med lav indkomst mere end fire gange så mange små købmandsforretninger og mere end dobbelt så mange kiosker, men halvdelen af antallet af supermarkeder - en mere pålidelig og billigere kilde til friske frugter og grøntsager - end små købmandsforretninger.
Tilsvarende er der inden for gåafstand fra skoler i områder med lav indkomst en tredjedel flere fastfood-restauranter og 50% flere kiosker end i nærheden af skoler i områder med høj indkomst.
Følger markedet sådanne individuelle valg fra patienter med lav socioøkonomisk baggrund? Eller er det omvendt - virksomhedernes forretningsvalg, der stærkt påvirker patienters adfærd?
Kan der gøres noget ved det?
Dr. med. George Kaplan: Det er et komplekst problem. Der er ingen tvivl om, at patienter træffer valg, og disse valg er betinget af de valg, de har. Men der er heller ingen tvivl om, at der foregår differentieret markedsføring til forskellige grupper i samfundet.
Dette udnytter de specifikke valg, de har; disse valg videregives fra generation til generation, fra forælder til barn. De bliver normen, og disse normer er svære at bryde.
Så længe det ikke er en verden med lige muligheder i forhold til adgang til gode ting, vil disse dårlige ting og disse mønstre for brug af dårlige ting gentage sig over tid.
Det er værd at huske, at i vestlige lande var kost med højt fedtindhold og cigaretrøgning tidligere mere almindelige blandt de velhavende.
Hvad vi skal forstå, er, at disse adfærdsmønstre, vi ser, er betinget af en bestemt tid. Vi taler om eksponeringsmønstre, der er relateret til reklamer og tilgængelighed; de ændrer sig over tid og er ikke skrevet i sten.
Vi skal også huske, at information om gode ting - de ting, der beskytter dig - siver ned gennem samfundet. Det starter normalt blandt de højst uddannede.
Det er grunden til, at bedre stillede patienter, mere uddannede patienter, var tidligere til at ophøre med rygning. Information siver ned, ligesom tilgængeligheden af dårlige ting bobbler op fra bunden.