Den førende neuropatologiekspert, læge Sebastian Brandner, MD, forklarer, hvordan tværfaglige team kombinerer molekylær diagnostik, billeddiagnostik og klinisk ekspertise for at stille præcise diagnoser på hjernesvulsttyper og udarbejde skræddersyede behandlingsplaner. Neuroonkologiteamet mødes ugentligt for at integrere patologiresultater med MR-fund, identificere målbare mutationer og justere behandlingen efter behov for at opnå optimale patientresultater.
More from Diagnostic Detectives Network
Avanceret Hjernesvulstdiagnostik: Sådan Tilpasser Multidisciplinære Teams Behandlingen
Spring til afsnit
- Multidisciplinær Teamtilgang til Hjernesvulstdiagnostik
- Molekylær Testnings Rolle i Hjernesvulstklassifikation
- Integration af MR-scanning med Patologifund
- Hvordan Molekylære Resultater Vejleder Målsat Terapi
- P4-medicin i Neuroonkologisk Behandling
- Fremskridt inden for Neuropatologisk Diagnostik
- Fuld Transskription
Multidisciplinær Teamtilgang til Hjernesvulstdiagnostik
Ifølge dr. Sebastian Brandner, MD, kræver præcis hjernesvulstdiagnostik ugentligt samarbejde mellem specialister som radiologer, onkologer, neurologer og patologer. Neuroonkologiteamet gennemgår hver nye patients billeddiagnostik, biopsiresultater og molekylære tests for at bekræfte diagnosen og identificere behandlingsmuligheder.
Denne omfattende tilgang sikrer, at alle kliniske data vurderes, før en behandlingsplan udarbejdes. Dr. Brandner bemærker, at teamet ikke kun består af læger, men også fysioterapeuter, psykologer og kliniske sygeplejerskespecialister for at dække alle aspekter af patientplejen.
Molekylær Testnings Rolle i Hjernesvulstklassifikation
Moderne hjernesvulstdiagnostik omfatter nu rutinemæssig molekylær analyse af svulstvæv, som dr. Sebastian Brandner, MD, forklarer. Genetisk testning kan afsløre specifikke mutationer, der hjælper med at klassificere svulster mere præcist end alene med traditionel mikroskopi.
Disse molekylære markører har været afgørende for diagnostik siden WHO-klassifikationen blev opdateret i 2016. Neuropatologiteamet udfører tests som PCR (polymerase chain reaction) og sekventering for at identificere biomarkører, der forudsiger svulstens adfærd og behandlingsrespons.
Integration af MR-scanning med Patologifund
Dr. Sebastian Brandner, MD, forklarer, hvordan teamet sammenligner molekylære patologiresultater med MR-scanninger for at sikre diagnostisk konsistens. Afvigelser mellem billeddiagnostik og laboratoriefund fører til yderligere gennemgang for at opnå en præcis diagnose.
Denne integration er særlig vigtig for gliomer og andre infiltrerende hjernesvulster, hvor MR-egenskaber kan korrelere med specifikke genetiske forandringer. De kombinerede data hjælper med at skelne mellem svulsttyper med lignende udseende, men forskellig prognose.
Hvordan Molekylære Resultater Vejleder Målsat Terapi
Når molekylær testning identificerer behandlingsrelevante mutationer, kan neuroonkologiteamet anbefale målrettede terapier. Dr. Sebastian Brandner, MD, bemærker, at cirka 20-30% af hjernesvulster har genetiske forandringer, der kan kvalificere patienter til præcisionsmedicin.
Eksempler inkluderer IDH-hæmmere til IDH-mutante gliomer eller BRAF-hæmmere til visse pædiatriske hjernesvulster. Disse målrettede behandlinger har ofte færre bivirkninger end konventionel kemoterapi, når de matches korrekt med svulstens molekylære profil.
P4-medicin i Neuroonkologisk Behandling
Dr. Brandner beskriver teamets tilgang som P4-medicin – prædiktiv, forebyggende, personliggjort og deltagende. Denne model anvender omfattende diagnostiske data til at skabe behandlingsplaner skræddersyet til hver patients specifikke svulstbiologi.
Neuropatologen spiller en nøglerolle ved at levere den molekylære karakterisering, der er nødvendig for personlige terapienslutninger. Dette repræsenterer et skift fra ensartet behandling til præcisionsneuroonkologi.
Fremskridt inden for Neuropatologisk Diagnostik
Ifølge dr. Sebastian Brandner, MD, har neuropatologi gennemgået revolutionerende ændringer i det sidste årti, svarende til fremskridt inden for brystkræft og hæmatopatologi. Nye molekylære teknikker gør det muligt for patologer at identificere hundredvis af biomarkører fra små biopsiprøver.
Disse diagnostiske værktøjer skaber en direkte bro mellem laboratorievidenskab og klinisk pleje. Dr. Brandner understreger, at moderne neuropatologer aktivt deltager i behandlingsbeslutninger i stedet for at arbejde isoleret.
Fuld Transskription
Dr. Sebastian Brandner, MD: Vi mødes ugentligt med vores onkologiteam for at diskutere betydningen af hjernesvulstdiagnostik. Vi gennemgår svulstens molekylære klasse og drøfter mulige differentialdiagnoser.
Teamet består af radiologer, onkologer, neurologer, fysioterapeuter, kliniske sygeplejerskespecialister, psykologer og patologer. Vi mødes hver uge for at vurdere nye patienter med formodet hjernesvulst.
Teamet gennemgår billeddiagnostikken og diagnosen hos patienter, der har gennemgået hjernebiopsi og operation. Herefter sammensætter vi den patologiske diagnose, som kan inkludere molekylær information.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan stemmer det overens med MR-scanningen? Er der uoverensstemmelser? Hvordan udarbejdes en behandlingsplan for hjernesvulst?
Dr. Sebastian Brandner, MD: I de fleste tilfælde er behandlingsplanen for hjernekræft ligetil. Men nogle gange opdager vi en bestemt mutation i svulsten, og så kan behandlingen blive mere specifik og målrettet.
Hjernekræftbehandling kan være meget specifik for en given mutation. Disse oplysninger anvendes direkte i patientens behandlingsforløb.
Dette er en del af livscyklussen for en hjernesvulstprøve – det er her, patologien bidrager. Det viser også, at vi er en del af ekspertnettet.
Vi gemmer os ikke bag mikroskopet eller PCR-maskinen. Vi er en integreret del af et multidisciplinært team, der hjælper med at forstå og behandle hjernesvulster. Det er meget vigtigt.
Dr. Anton Titov, MD: Du fremhævede vigtigheden af et multidisciplinært team.
Dr. Sebastian Brandner, MD: For den bedste behandling i dag skal man anvende P4-medicin, altså personliggjort medicin. Neuropatologen er i frontlinjen af det multidisciplinære team for hjernekræftdiagnostik. Teamet beslutter sammen, hvad der er bedst for den enkelte patient.
Jeg vil ikke sige, at neuropatologen står alene i frontlinjen. Der er mange kræfttyper, hvor molekylær patologi har set lignende fremskridt de sidste 5-10 år, som f.eks. bløddelssvulster, brystkræft, hæmatologi og neuropatologi.
Alle disse discipliner har typisk draget stor fordel af den massive udvikling inden for molekylær diagnostik.
Dr. Anton Titov, MD: De blev anvendt til diagnostik af patologiske hjernesvulstprøver.
Dr. Sebastian Brandner, MD: Så det er en bro mellem videnskaben og sengekanten.
Dr. Anton Titov, MD: Korrekt, ja!