Dr. Pascal Leprince, en førende ekspert inden for transplantationskirurgi, forklarer, hvordan patienter kan øge deres chancer for en god bedring før større, planlagt kirurgi. Han understreger den afgørende betydning af psykologisk forberedelse, herunder mental visualisering og accept af behandlingsforløbet. Dr. Leprince fremhæver også vigtigheden af et støttende hospitalsmiljø med åbent adgang for familie og skræddersyet information, der imødekommer den enkelte patients behov for at mindske stress og forbedre operationsresultater.
Psykologisk forberedelse til planlagt kirurgi: En patients guide
Spring til afsnit
- Mental visualisering og planlægning
- Tilpasset information og patientens overbevisning
- Familie støtte og hospitalsmiljø
- Stressreduktion og professionel hjælp
- Udvikling af en positiv sindstilstand
- Fuld transskription
Mental visualisering og planlægning
Ifølge dr. Pascal Leprince, MD, fungerer hjernen som kroppens overordnede leder. Han anbefaler, at patienter aktivt planlægger operationen mentalt i ugerne op til indgrebet. Denne forberedelse indebærer at forstå hele hospitalsforløbet, fra ankomst til postoperativ afdeling.
Dr. Leprince anbefaler, at hele det medicinske team, inklusive kirurgen, anæstesiologen og sygeplejerskerne, giver en klar tidslinje for forløbet. For nogle patienter kan det markant reducere angst at besøge deres fremtidige hospitalsværelse på forhånd, hvilket kan hjælpe dem med at føle sig mere komfortable i genopretningsmiljøet.
Tilpasset information og patientens overbevisning
En afgørende del af den psykologiske forberedelse er at sikre, at patienten er fuldt overbevist om behandlingens fordele. Dr. Pascal Leprince, MD, forklarer, at han ikke vil operere en patient, der udtrykker tvivl. Han mener, det er bedre at udsætte en planlagt operation end at fortsætte uden patientens fulde overbevisning.
Informationsniveauet skal tilpasses den enkelte patient. Nogle ønsker en detaljeret forklaring af kirurgiproceduren, mens andre foretrækker minimal information. Nøglen er at give tilstrækkelig vejledning til at opbygge tillid uden at overvælde patienten, et punkt dr. Leprince drøftede med dr. Anton Titov, MD.
Familie støtte og hospitalsmiljø
Dr. Pascal Leprince, MD, fremhæver den store værdi af en støttende familietilstedeværelse. Han taler for, at hospitaler tillader familiemedlemmer at besøge patienter døgnet rundt, også på intensiv afdeling (ITA). Denne åbne besøgspolitik, som har været almindelig i USA i årtier, har taget tid at blive standard i lande som Frankrig.
At have familie boende på patientens værelse giver følelsesmæssig komfort og kan styrke genopretningsprocessen markant. Dr. Leprince mindes sit samarbejde med dr. Jack Copeland i Arizona for 20 år siden, hvor denne praksis allerede var veletableret og yderst effektiv.
Stressreduktion og professionel hjælp
For patienter med ekstrem angst eller underliggende psykiatriske tilstande er det en stærk strategi at søge professionel hjælp før operationen. Dr. Leprince nævner et tilfælde, hvor en patient konsulterede en psykiater tre gange over seks måneder, før de endeligt accepterede behovet for operation.
Dette forberedende arbejde resulterede i en mindre stressende kirurgisk oplevelse, et problemfrit hospitalsophold på en uge og en lettere udskrivning. Selvom patienten senere havde brug for tid til at acceptere genoptræning, var den psykologiske intervention afgørende for et succesfuldt resultat, som dr. Leprince bemærkede i sin samtale med dr. Anton Titov, MD.
Udvikling af en positiv sindstilstand
En praktisk daglig øvelse, som dr. Pascal Leprince, MD, anbefaler, er at bruge 10–15 minutter på bevidst at tænke på den kommende operation i et positivt lys. Denne daglige mentale visualisering hjælper patienter med at gøre sig bekendt med processen og nærme sig den med en konstruktiv indstilling.
Selvom den direkte effekt er svær at måle, er dr. Leprince overbevist om, at denne praksis er gavnlig. Han råder patienter og deres familier til at inkorporere denne positive forstærkning i deres præoperative rutine for at opbygge mental modstandsdygtighed. Denne sidste rådgivning fra dr. Leprince til dr. Anton Titov, MD, understreger den dybe forbindelse mellem et forberedt sind og en succesfuld fysisk genopretning.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: En patient ved måske, at de skal gennemgå en større planlagt operation. Det er ikke akut kirurgi. Operationen vil finde sted om en eller to måneder. Hvad kan patienter gøre for at maksimere deres genopretningschancer? Hvordan gennemgår man operationen succesfuldt, når man har en eller to måneder til at forberede sig?
Dr. Pascal Leprince, MD: Jeg mener, en patient kan gøre meget for at hjælpe sig selv gennem operationen. Det er meget vigtigt for en patient at planlægge operationen mentalt, i hjernen. For jeg er fuldt overbevist om, at hjernen er kroppens overordnede leder.
Ved en konsultation på klinikken bør en kirurg, men også en anæstesiolog, koordineringssekretær og sygeplejersker forklare patienten og familien, hvordan forløbet vil foregå. Hvornår kommer patienten på hospitalet? Hvad sker der, når de ankommer til hospitalet?
Nogle gange er det meget vigtigt for patienter at se deres hospitalsværelse før operationen. De kan så være sikre på, at de vil have det godt på værelset efter operationen. Nogle patienter ønsker en detaljeret forklaring om deres kommende operation. Nogle patienter ønsker ingen forklaringer.
Så vil jeg ikke give en detaljeret forklaring, hvis en patient ikke ønsker at vide. Men på den anden side er en forklaring af operationen meget vigtig for at overbevise patienten om, at de skal gennemgå denne behandling. Uanset om det er kirurgi, en interventionel kardiologiprocedure osv.
Patienten bør være fuldt overbevist om fordele og risici ved behandlingen. Jeg vil ikke operere en patient, der siger: "Jeg er ikke overbevist om, at det, jeg vil gøre ved mig selv, er godt for mig." Det er bedre at vente med at udføre operationen, selvom der er en risiko for, at sygdommen skrider frem.
Vi kan tolerere en vis risiko, fordi risikoen aldrig er 100% om to dage. Det er bedre blot at udsætte operationen, hvis patienten endnu ikke er fuldt overbevist.
Jeg husker en patient, der havde en psykiatrisk tilstand. Det tog seks måneder at få patienten til at acceptere operationen. Han gik tre gange til psykiateren før operationen. Det var meget hjælpsomt.
Da han kom til operationen, var han mindre stresset. Operationen forløb godt; han opholdt sig en uge på hospitalet og blev udskrevet ret nemt. Så tog det yderligere to måneder for patienten at acceptere genoptræningen. Men til sidst klarede han sig godt.
Oprindeligt var han så stresset, at det ikke var muligt at udføre hans operation. Dette er meget vigtigt for patienten at forstå. Hvad vil der ske? Hvilket forløb vil han eller hun gennemgå? Hvordan vil familien kunne besøge patienten?
Jeg synes, det er meget vigtigt. Dette er sædvanligt i USA, men det var ikke sædvanligt i Frankrig indtil for få år siden. Det er meget vigtigt, at familien kan besøge patienter på hospitalet døgnet rundt, 7 dage om ugen.
Det er meget vigtigt at være åben over for familien. De kan besøge patienten, endda blive på patientens værelse. Jeg husker, da jeg arbejdede med dr. Jack Copeland i Tucson, Arizona. Det var for 20 år siden.
Allerede på det tidspunkt var familierne tilladt at blive på værelset, selv på intensiv afdeling (ITA). Jeg har altid troet, det var en fantastisk ting. Nu tilbyder vi, at familien kan blive hos patienten her. Men det tog 15 år i Frankrig at komme til det punkt.
Nogle patienter spørger: "Hvad kan jeg gøre for at komme til operationen i bedst mulig form?" Nogle patienter er stressede. De stiller dette spørgsmål. Hvordan kan patienter have den bedste mentale indstilling før operation?
Jeg fortæller patienter at bruge 10–15 minutter om dagen blot på at tænke på operationen. Jeg råder dem til at tænke på indlæggelsen, blot at tænke på operationen. Vær positiv omkring det.
Jeg er ikke sikker på, det vil hjælpe. Jeg ved det ikke. Men jeg tror, hvis patienten er positiv 10 minutter om dagen om den operation, han vil gennemgå, er jeg ret sikker på, det vil være ret hjælpsomt.
Dette er råd, vi kan give til patienter og familier før operationen. Det er individuelt. Nogle patienter ønsker mere information. Nogle patienter ønsker ikke for meget information, fordi det vil hjælpe dem med at gennemgå og visualisere deres kommende operation. Men patientundervisning er meget vigtig.