Dr. Jack Cuzick, MD, PhD, en førende ekspert inden for kræftforebyggelse, forklarer, hvordan man kan mindske risikoen for kræft gennem dokumenterede strategier som rygningstop, vægtkontrol, fysisk aktivitet og brug af aspirin. Samtidig belyser han begrænsningerne ved kosttilskud og den komplekse rolle, som kræftscreening spiller.
Effektive Strategier til Kræftforebyggelse: Evidensbaserede Tilgange til at Reducere Din Risiko
Spring til afsnit
- Rygestop: Den Vigtigste Forebyggelige Risikofaktor
- Vægtkontrol og Fysisk Aktivitet
- Kontrol med Sukkerindtag: En Afgørende Rolle
- Værdien og Udfordringerne ved Kræftscreening
- Aspirin til Kræftforebyggelse: Et Stort Potentiale
- Kostfaktorer og Myter om Kosttilskud
- Alkohol og Rødt Kød: Sådan Forstår Du Risiciene
- En Afbalanceret Tilgang til Kræftforebyggelse
Rygestop: Den Vigtigste Forebyggelige Risikofaktor
Ifølge dr. Jack Cuzick, MD, PhD, er tobak den enkelte største undgåelige årsag til kræft. Han påpeger, at et markant fald i cigaretrøgning i den udviklede verden direkte har ført til et betydeligt fald i antallet af lungekræfttilfælde. Rygestop er afgørende for enhver effektiv kræftforebyggelsesstrategi, understreger han.
Vægtkontrol og Fysisk Aktivitet
Ud over rygning fremhæver dr. Cuzick den tydelige sammenhæng mellem fedme og øget kræftrisiko. Han anbefaler at undgå fedme og holde sig fysisk aktiv, idet han bemærker, at folk, der motionerer regelmæssigt, har lavere kræftrisiko end inaktive. Selvom livsstilsændringer er vigtige, har folkesundhedsindsatser hidtil været ineffektive mod fedmeepidemien, konstaterer han.
Kontrol med Sukkerindtag: En Afgørende Rolle
På Wolfson Institute of Cancer Prevention i London fokuserer dr. Cuzick og hans team på at begrænse sukkerindtaget. Han identificerer sukker som en hovedårsag til fedme, diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme. At finde måder at kontrollere sukkerforbruget på er en ny, men vital folkesundhedsudfordring, der kræver større opmærksomhed, oplyser han.
Værdien og Udfordringerne ved Kræftscreening
Dr. Cuzick bekræfter, at kræftscreening er effektivt og vigtigt. Han henviser til klare beviser for screening mod livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft. Prostatakræftscreening udgør dog en særlig udfordring; selvom det sandsynligvis forebygger sygdom, har problemet med overdreven behandling ført mange eksperter til at anbefale, at rutinemæssig screening udsættes, indtil man bedre forstår behandling af tidlige læsioner.
Aspirin til Kræftforebyggelse: Et Stort Potentiale
En anden vigtig strategi, dr. Cuzick diskuterer, er brugen af aspirin. På trods af evidens for, at det kan reducere kræftforekomst og dødelighed med 10%, gøres der for lidt for at fremme det til formålet. Han ser dette som et betydeligt fremskridt og pointerer, at en nøgleudfordring er at implementere allerede kendte, virksomme strategier.
Kostfaktorer og Myter om Kosttilskud
Ifølge dr. Cuzick er vores viden om specifikke kostfaktorers rolle i kræftforebyggelse begrænset. Store kliniske forsøg har afkræftet antagelsen om, at vitamin A, beta-caroten, vitamin E eller selen kan forebygge kræft. Hos rygere viste vitamin A endda en let skadelig effekt, og i SELECT-forsøget øgede vitamin E og selen tilskud risikoen for visse kræfttyper.
Alkohol og Rødt Kød: Sådan Forstår Du Risiciene
Der er beviser for, at rødt og forarbejdet kød øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, men effekten er lille, bemærker dr. Cuzick. Alkohol er også en kendt risikofaktor for visse kræfttyper. Selvom samfundet næppe bliver alkoholfrit, giver det mening at begrænse indtaget for at fremme generel sundhed og forebyggelse.
En Afbalanceret Tilgang til Kræftforebyggelse
Dr. Cuzick fraråder at gøre kræftforebyggelse til en besættelse og understreger vigtigheden af at nyde livet. Hans personlige tilgang er at fokusere på de strategier med dokumenteret effekt, undgå kræftfremkaldende adfærd og derefter leve så tilfreds som muligt. I samtalen med dr. Anton Titov forklarer han, at stigende kræftrater delvis skyldes succes med forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, hvilket giver folk mulighed for at leve længe nok til at udvikle kræft. Målet er at forsinke sygdomsudbrud så længe som muligt.
Fuld Transskription
Dr. Anton Titov, MD: Du er en af verdens førende eksperter i kræftforebyggelse. Hvordan forebygger man kræft? Hvordan minimerer og reducerer man risikoen for at udvikle kræft?
Dr. Jack Cuzick, MD: Det er et interessant spørgsmål. Vi ved med sikkerhed, at tobak er den største undgåelige årsag til kræft. I den udviklede verden har et stort fald i røgning medført et markant fald i lungekræfttilfælde. Så rygestop er afgørende for kræftforebyggelse.
Dr. Anton Titov, MD: Rygning er en kendt risikofaktor. Hvad med andre forebyggende forholdsregler?
Dr. Jack Cuzick, MD: Beviserne er ikke lige så klare, men andre strategier har også tydelige fordele. Undg fedme. Vær fysisk aktiv. Fedme hænger sammen med kræft, og aktive mennesker har lavere risiko end inaktive. Disse ting er vigtige.
At forbedre livsstil er en stor udfordring. Vi har ikke været gode nok til at bekæmpe fedmeepidemien. Fedme er et stort folkesundhedsproblem. Her på Wolfson Institute fokuserer vi på at begrænse sukkerindtaget. Sukker er en hovedårsag til fedme, diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Vi må gøre mere for at kontrollere det.
Det er en ny udfordring. Vi skal finde måder at begrænse sukkerforbrug på. Fysisk aktivitet er godt mod flere sygdomme, herunder kræft. Det forbedrer også velvære og reducerer hjerte-kar-sygdomme. Det er nyttigt.
Screening er vigtigt. Vi ved, det virker. Der er klare beviser for screening mod livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft. Prostatakræftscreening er udfordrende. Det forebygger sandsynligvis sygdom, men overdreven behandling har ført mange til at mene, at vi bør vente med rutinemæssig screening, indtil vi bedre forstår behandling af tidlige tilfælde.
Aspirin er en anden stor strategi. Vi gør for lidt for at fremme det til kræftforebyggelse. En 10% reduktion i kræft ville være kæmpe fremskridt. Vi har midlerne til at gøre det.
En udfordring er at få implementeret strategier, vi ved virker. Mht. kost er vi langt fra en klar forståelse. Vi ved, at for meget mad og fedme er skadeligt. Men specifikke kostråd har ikke vist sig at reducere kræft.
Troen på, at vitamin A og beta-caroten kunne forebygge kræft, blev afkræftet af store forsøg. Hos rygere havde vitamin A ingen fordel og var lidt skadeligt. I SELECT-forsøget øgede vitamin E og selen tilskud risikoen for visse kræfttyper.
Viden om specifikke kostfaktorer er begrænset. Rødt kød hænger sammen med endetarmskræft. Forarbejdet kød øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, men effekten er lille.
Alkohol forårsager visse kræfttyper. Spørgsmålet er, hvor meget man bør reducere. Vi bliver næppe et alkoholfrit samfund, men begrænsning giver mening.
Gør ikke kræftforebyggelse til en besættelse. Det er vigtigt at nyde livet. Undg bare handlinger med store negative konsekvenser.
Min holdning er: Find de vigtigste strategier. Gør, hvad der har dokumenteret effekt. Undg kræftfremkaldende adfærd. Lev så lykkeligt som muligt!
Dr. Anton Titov, MD: Macmillan Cancer Support estimerer, at næsten 50% får kræft i løbet af livet. Er der andet, du vil tilføje?
Dr. Jack Cuzick, MD: Kræft bliver mere almindelig, delvis fordi vi har forebygget hjerte-kar-sygdomme succesfuldt. Folk lever længere og får andre sygdomme. Andelen, der får kræft, er ikke hele historien.
Det handler om at forsinke sygdomme så længe som muligt. Vi dør alle på et tidspunkt. At få kræft som 90-årig er mindre alvorligt end som 40- eller 50-årig.
Dr. Anton Titov, MD: Professor Cuzick, tak for en interessant samtale. Vi ser frem til resultater fra dine internationale forsøg og din ledelse! Mange tak!