Dr. Michael Lanuti, a leading expert in thoracic surgery, explains how to prevent esophageal cancer by addressing key risk factors. These include chronic acid reflux—a major cause of lower esophageal cancer in Western populations—and environmental factors such as consuming very hot beverages, which is linked to upper esophageal cancer in Asia. He elaborates on the importance of treating gastroesophageal reflux disease (GERD) symptoms, the role of screening endoscopy in high-risk regions, and clarifies the debated connections between alcohol abuse, specific dietary habits, and the development of this aggressive malignancy, which has a five-year survival rate of just 18%.
More from Diagnostic Detectives Network
Forebyggelse af spiserørskræft: Risikofaktorer, screening og behandlingsstrategier
Spring til afsnit
- Global forekomst og overlevelse
- Vestlige risikofaktorer: Refluks
- Forebyggelse af refluksrelateret kræft
- Asiatiske risikofaktorer: Miljø
- Kontrovers om varme drikke og kræft
- Alkohol og risiko for spiserørskræft
- Genetisk disposition og screening
Global forekomst og overlevelse
Spiserørskræft er en meget aggressiv sygdom med stor global betydning og diagnosticeres hos næsten en halv million mennesker årligt. Dr. Michael Lanuti understreger de tydelige geografiske forskelle i incidens under sin diskussion med Dr. Anton Titov. Mens raten er lav i USA, kan den være op til tredive gange højere i visse regioner af Kina og Mellemøsten. Denne variation er afgørende, fordi spiserørskræft ofte opdages sent, hvilket bidrager til den særdeles lave femårs-overlevelsesrate på kun 18%.
Den høje dødelighed understreger vigtigheden af forebyggelse og tidlig opsporing.
Vestlige risikofaktorer: Refluks
I vestlige lande er kronisk gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS) den primære årsag til spiserørskræft. Dr. Michael Lanuti forklarer, at gentagen skade fra ubehandlet syrerefluks ødelægger slimhinden i spiserørets nedre del. Over årene kan denne skade- og helingscyklus føre til cellulære forandringer, der udvikler sig til Barretts spiserør – en kendt forløber for adenokarcinom.
Dette forklarer, hvorfor de fleste tilfælde i Vesten opstår i spiserørets nederste del, lige op ad maven.
Forebyggelse af refluksrelateret kræft
Forebyggelse af refluksrelateret spiserørskræft kræver en proaktiv, flertrins tilgang. Dr. Michael Lanuti anbefaler først at behandle vedvarende reflukssymptomer. Medicinsk behandling med syrereducerende midler er en almindelig og effektiv første indsats. Hos personer med kroniske, langvarige symptomer anbefaler han en screeningsendoskopi for at undersøge spiserøret for skader eller forstadier til kræft.
Hvis medicin ikke virker, kan kirurgi overvejes. Som Dr. Lanuti bemærker, kan laparoskopiske indgreb som Nissen-fundoplikation udføres. Her vikles mavens top omkring spiserøret for at danne en ny ventil, der forhindrer syre i at stige op.
Asiatiske risikofaktorer: Miljø
Risikoprofilen for spiserørskræft er markant anderledes i asiatiske lande, hvor kræft oftere opstår i spiserørets midterste og øverste dele. Dr. Michael Lanuti præciserer, at årsagerne ikke er fuldt ud forstået, men formodes at skyldes kost- og miljøfaktorer. Dette har ført til udbredte screeningsprogrammer i højrisikoområder, svarende til koloskopisk screening i USA.
I disse regioner bruges øvre endoskopi som et folkesundhedsværktøj til at opdage tidlig kræft eller forstadier.
Kontrovers om varme drikke og kræft
En meget diskuteret risikofaktor er indtagelse af meget varme drikke. Dr. Michael Lanuti omtaler teorien om, at væsker, der er varme nok til at brænde tungen, kan volde termisk skade på spiserørets slimhinde. Denne gentagne skade formodes at bidrage til udvikling af pladecellekarcinomer i spiserørets øvre del. Den afgørende temperatur er klinisk: enhver drik, der føles brændende varm, er sandsynligvis skadelig.
Dog påpeger Dr. Lanuti uenigheden om dette link. I Indien drikkes der fx også meget varm te, uden de samme høje rater af øvre spiserørskræft, hvilket tyder på, at andre genetiske eller kostrelaterede faktorer spiller ind.
Alkohol og risiko for spiserørskræft
Forholdet mellem alkohol og spiserørskræft er nuanceret. I samtalen med Dr. Anton Titov siger Dr. Michael Lanuti, at moderat indtag af vin, whisky eller vodka ikke udgør en signifikant risikofaktor. Den afgørende faktor er forbrugsmønsteret. Alkoholafhængighed og misbrug hænger tydeligt sammen med højere incidens af pladecellekarcinomer i spiserørets øvre del.
Typen af alkohol er mindre vigtig end mængden og varigheden, hvor tungt langvarigt misbrug udgør den største risiko.
Genetisk disposition og screening
Ud over livsstilsfaktorer spiller genetik en afgørende rolle for ens modtagelighed for spiserørskræft. Dr. Michael Lanuti indikerer, at visse populationer, især i Asien, sandsynligvis har en genetisk disposition for at udvikle pladecellekarcinomer i spiserørets øvre og midterste dele. Denne arvelige tendens, kombineret med miljøfaktorer, skaber en perfekt storm for høj risiko.
Dette komplekse samspil mellem arv og miljø gør en ensartet forebyggelsesstrategi umulig og understreger vigtigheden af målrettet screening i endemiske regioner for at reducere dødeligheden. Dr. Lanutis indsigter, delt med Dr. Anton Titov, fremhæver behovet for individuel risikovurdering.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Kan man forebygge spiserørskræft? Hvad er risikofaktorerne? Hvordan screenes man? Gastroøsofageal refluks øger kræftrisikoen. Genetik og livsstil øger risikoen for kræft i spiserørets midterste og øverste dele. Hvad kan folk gøre for at forebygge spiserørskræft?
Dr. Michael Lanuti, MD: Spiserørskræft diagnosticeres hos næsten en halv million mennesker globalt. I USA er raten ikke særlig høj, men den kan være 30 gange højere i visse områder af Kina og Mellemøsten. Da spiserørskræft er meget aggressiv, er femårs-overlevelsen kun 18%.
Syndromet opdages typisk sent, så forebyggelse er afgørende. Det afhænger af, hvor man er i verden.
I Vesten skyldes mange tilfælde syrerefluks. Gentagen skade fra ubehandlet refluks kan volde skade i spiserørets nedre del og over tid udvikle sig til invasiv kræft.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan forebygger man syrerefluks?
Dr. Michael Lanuti, MD: Man behandler symptomerne. Ved kroniske symptorer foretages endoskopi. Der findes medicinsk behandling af GØRS. Hvis medicin ikke virker, er kirurgi en mulighed. Vi kan udføre laparoskopiske indgreb som fundoplikation, hvor mavens top vikles om spiserøret for at skabe en ny lukkemuskel.
I Asien er risikofaktorerne anderledes. Her ses mere kræft i spiserørets midterste og øverste dele. Årsagerne er uklare, men formodes relateret til kost og miljø.
Varm te og visse kostvaner kan øge risikoen. På grund af den høje risiko findes der screeningsprogrammer med øvre endoskopi, svarende til koloskopi i USA.
Forebyggelse af denne type kræft er mindre velforstået.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan definerer man "varm" ifm. risikofaktor? Hvilken temperatur anses som farlig?
Dr. Michael Lanuti, MD: Teorien er, at drikkevarer, der er varme nok til at brænde tungen, kan skade spiserøret. Jeg kender ikke den præcise temperatur i Fahrenheit, men det er varmt nok til at volde ubehag. Måske forklarer det øget forekomst af øvre spiserørskræft i visse populationer, men det er omstridt.
I Indien drikkes der også meget varm te uden samme kræftrate, så der er sandsynligvis andre faktorer på spil som kost og genetik.
Dr. Anton Titov, MD: Er irritation fra alkohol en risikofaktor? Gør det en forskel, om man drikker vin, whisky eller vodka?
Dr. Michael Lanuti, MD: Modernt indtag øger ikke risikoen markant. Derimod øger alkoholafhængighed og misbrug tydeligt risikoen for pladecellekarcinomer i spiserørets øvre del. Typen af alkohol er underordnet.
Dr. Anton Titov, MD: Forstået.