Hypertension, hjerteinsufficiens og nyrefunktion er tæt forbundne.

Hypertension, hjerteinsufficiens og nyrefunktion er tæt forbundne.

Can we help?

Dr. David Ellison, en førende ekspert inden for nefrologi og kardiologi, forklarer den afgørende sammenhæng mellem hypertension, hjerteinsufficiens og nyrefunktion. Han understreger vigtigheden af at balancere natrium- og kaliumindtaget i kosten. Nyere randomiserede kontrollerede studier viser, at erstatning af almindeligt salt med kaliumrigt salt signifikant sænker blodtrykket og reducerer risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dr. Ellison beskriver detaljeret, hvordan kalium direkte påvirker nyrens salttransportører. Denne fysiologiske mekanisme beskytter mod saltfølsom hypertension. En kost med rigeligt frugt og grøntsager er afgørende for at øge kaliumindtaget.

Forståelse af natrium-kalium-forholdet for blodtryk og hjertehelbred

Spring til afsnit

Nyre- og hjerteforbindelse

Dr. David Ellison, MD, starter med at forklare det grundlæggende sammenhæng mellem nyrefunktion og hjertehelbred. Han påpeger, at effekten af natrium på blodtryk og hjerteinsufficiens er bredt omtalt. Netop denne sammenhæng er en af hovedårsagerne til, at debatten om kostens saltindhold har varet i årtier. Nyrer og hjerte er tæt forbundne organer, og forståelse af deres samspil er afgørende for behandling af kardiovaskulær risiko.

Salt-erstatningsstudie

Dr. David Ellison, MD, henviser til et banebrydende randomiseret kontrolleret forsøg offentliggjort i New England Journal of Medicine. Studiet, gennemført i Kina, leverede højkvalitetsbevis for effekten af kostintervention. Landsbyer blev tilfældigt tildelt enten normal saltkost eller en salterstatning bestående af 75% natriumklorid og 25% kaliumklorid. Resultaterne var slående: Over fem år oplevede interventionsgruppen lavere blodtryk, færre slagtilfælde og reduceret dødelighed fra alle årsager. Dr. Ellison understreger, at studiet var prospektivt og randomiseret, hvilket gør resultaterne særligt pålidelige.

Natrium-kalium-forhold

En vigtig pointe fra Dr. David Ellison, MD, er, at fokus udelukkende på natrium er misvisende. Han forklarer, at forholdet mellem natrium og kalium er den afgørende faktor. Mange tidligere studier har overset kalium, hvilket har bidraget til forvirring i den videnskabelige litteratur. Det nylige forsøg lykkedes netop fordi det erstattede salt med kalium, og dermed adresserede begge sider af den kostmæssige ligning for kardiovaskulær sundhed.

Kaliums nyremekanisme

Dr. David Ellison, MD, beskriver den fysiologiske mekanisme bag kaliums beskyttende effekt. Arbejde fra hans og andre laboratorier har vist, hvordan kalium påvirker nyrerne: Det hæmmer salttransportørerne, hvilket kan ændre en persons saltfølsomhed. En person, der normalt reagerer stærkt på salt, kan blive mindre følsom ved tilstrækkeligt kaliumindtag. Dette muliggør et mere fleksibelt saltindtag uden stigning i blodtrykket.

Aldosterons rolle ved hypertension

Dr. David Ellison, MD, fremhæver en tredje afgørende faktor ved hypertension: hormonet aldosteron. Han bemærker, at primær aldosteronisme, tidligere anset for sjælden, faktisk er relativt almindelig. Selv uden en egentlig sygdom har mange mennesker forhøjede aldosteronniveauer, som bidrager til højt blodtryk. Skæringspunktet mellem kostmæssigt salt, kalium og aldosteron er nøglen til at forstå blodtryksregulering. Dr. Ellisons forskning bidrager til at afklare denne komplekse hormonelle og kostmæssige interaktion.

Kostanbefalinger ved hypertension

Dr. David Ellison, MD, giver klare, handlingsorienterede kostråd baseret på evidens. Han anbefaler at øge kaliumindtaget gennem frugt og grøntsager. Selvom reduktion af natrium er nyttigt, er den mest effektive strategi at erstatte salt med kalium, hvor muligt. Denne enkle ændring kan have en betydelig effekt på blodtrykskontrol og langsigtede kardiovaskulære udfald. Dr. Ellisons anbefalinger giver patienter en praktisk vej til bedre hjerte- og nyrehelbred.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Ellison, De har gjort banebrydende opdagelser ved det afgørende og komplekse skæringspunkt mellem nefrologi og kardiologi. Hvad er forbindelsen mellem hypertension, hjerteinsufficiens og nyrefunktion?

Dr. David Ellison, MD: Jeg mener, at nyrer og hjerte er tæt forbundne. Selvom virkningen af natrium på blodtryk og hjerteinsufficiens diskuteres bredt, forvirrer det stadig mange. Det er grunden til, at spørgsmålet om, hvor meget salt man bør spise, har været debatteret i årtier uden særlig afklaring.

Jeg tror, vi for nylig har gjort fremskridt i forståelsen af et par ting. For det første har der været debat om, hvorvidt ændring af saltindtag faktisk kan sænke blodtrykket. De fleste store studier har været epidemiologiske og observationsbaserede, hvilket gør dem udsatte for forvirrende faktorer. Hvad vi har manglet, er randomiserede kontrollerede studier af kostens sammensætning og blodtryk.

For nylig var der en meget omtalt artikel i New England Journal of Medicine, udført af Georgia Institute i Australien og gennemført i Kina, hvor landsbyer blev randomiseret til enten normal saltkost eller til at erstatte deres salt med en blanding af 75% normalt salt og 25% kaliumklorid. Bemærkelsesværdigt nok oplevede denne højrisikobefolkning over fem år lavere blodtryk, færre slagtilfælde og reduceret dødelighed fra alle årsager i gruppen med salterstatning.

Dette var en ret dramatisk observation. Det viste på en prospektiv, randomiseret måde, at ændring af saltindtaget kan forbedre blodtryk og kardiovaskulære udfald. Men hvad de gjorde i studiet – og det er vigtigt – var ikke bare at reducere saltmængden, men at erstatte det med kalium.

Jeg tror, dette er en af nøgleindsigterne, som arbejde fra vores gruppe og andre har hjulpet os med at forstå som fysiologer: Forholdet mellem natrium og kalium er afgørende. Mange studier har set på natrium, men overset kalium, hvilket har bidraget til forvirring i litteraturen.

Hvad vi har vist i laboratoriet, er, at kalium hæmmer salttransportørerne i nyrerne. Det kan gøre en person, der ellers er følsom overfor salts negative effekter på blodtryk, mindre følsom, så de kan spise mere salt uden at få forhøjet blodtryk.

Så der er flere variabler på spil: For det første, hvor meget natrium man indtager. For det andet, hvor meget kalium man indtager – især hvis man indtager en moderat til stor mængde salt, er det meget nyttigt at indtage meget kalium samtidig.

Den tredje faktor er aldosteron. Vi ved nu, at primær aldosteronisme, tidligere anset for en sjælden årsag til essentiell hypertension, faktisk er relativt almindelig. Selv uden en egentlig sygdom har mange forhøjede aldosteronniveauer, som bidrager til højt blodtryk.

Så skæringspunktet mellem kostmæssigt salt, kostmæssigt kalium og aldosteron er nøglen til at forstå blodtryk.

Hvis jeg skal give et enkelt kostråd, vil jeg sige: Det er meget vigtigt at øge dit kaliumindtag gennem frugt og grøntsager. Hvis du kan reducere natriumindtaget, er det godt, men helst ved at erstatte saltet med kalium, hvor muligt.