Dr. Ehud Grossman, MD, en førende ekspert inden for behandling af højt blodtryk, forklarer de afgørende nuancer ved behandling af hypertension hos meget ældre patienter. Han belyser de betydelige risici for ortostatisk hypotension og cerebral hypoperfusion. Dr. Grossman fremhæver vigtigheden af en forsigtig, gradvis behandling med lavere startdoser. Han anbefaler stærkt at kontrollere blodtrykket både i sidende og stående stilling under justering af behandlingen. Denne tilgang sikrer en balance mellem langsigtet kardiovaskulær beskyttelse og umiddelbare risici for fald og skader.
Behandling af højt blodtryk hos ældre: Forebyggelse af svimmelhed og fald
Spring til afsnit
- Nuancer i behandling af hypertension hos ældre
- Risici ved ortostatisk hypotension
- Blodtryksmål for ældre
- Sikker medicintilpasningsstrategi
- Protokol for sidende og stående blodtryksmåling
- Fuld transskription
Nuancer i behandling af hypertension hos ældre
Behandling af hypertension hos meget ældre patienter kræver en specialiseret tilgang. Dr. Ehud Grossman, MD, definerer denne patientgruppe som personer over 70 eller 80 år. Han understreger, at patientens generelle tilstand og funktionsevne er vigtigere end alderen alene. Den primære udfordring er deres øgede følsomhed over for blodtrykssænkende medicin.
Dr. Ehud Grossman, MD, forklarer, at den cerebrale blodgennemstrømning hos ældre i høj grad afhænger af det systemiske blodtryk. En for aggressiv sænkning kan føre til nedsat hjerneperfusion, hvilket potentielt kan forårsage neurologisk skade. Interviewet med Dr. Anton Titov, MD, fremhæver behovet for et helhedssyn på hver patients sundhedstilstand.
Risici ved ortostatisk hypotension
Ortostatisk hypotension udgør en særlig risiko under hypertensionbehandling hos ældre. Dr. Ehud Grossman, MD, beskriver dette som et markant fald i blodtrykket, når patienten rejser sig. En patient kan have et velkontrolleret blodtryk på 140/80 mmHg i sidende stilling, men ved oprejst stilling kan det systoliske tryk falde drastisk til 80 eller 90 mmHg.
Dette pludselige fald kan medføre besvimelse, hvilket kan føre til alvorlige skader som knoglebrud. Dr. Ehud Grossman, MD, bemærker, at den akutte fare ved et fald ofte opvejer den langsigtede fordel ved forebyggelse af slagtilfælde. Denne risikovurdering er afgørende for sikker håndtering af hypertension hos skrøbelige patienter.
Blodtryksmål for ældre
Blodtryksmål sættes ofte højere for meget ældre patienter end for yngre. Dr. Grossman argumenterer for denne mere afdæmpede tilgang for at undgå komplikationer. Målet er at opnå beskyttelse mod langsigtede tilstande som slagtilfælde og hjertesvigt uden at forårsage akut skade.
En nøgleparameter er ændringen i blodtryk fra sidende til stående stilling. Et fald på 5-10 mmHg i systolisk tryk anses for acceptabelt. Derimod definerer et fald på 20 mmHg systolisk eller 10 mmHg diastolisk ortostatisk hypotension, hvilket kræver omgående justering af medicinen.
Sikker medicintilpasningsstrategi
En gradvis og forsigtig medicinstrategi er afgørende for ældre med hypertension. Dr. Ehud Grossman, MD, anbefaler at starte med lavere doser end til yngre voksne. Dosisjusteringer skal foretages langsomt over tid for at undgå et pludseligt og farligt fald i blodtrykket.
Dr. Ehud Grossman, MD, oplyser, at det kan tage uger eller endda måneder at nå det optimale blodtryksmål. Denne langsomme titrering står i kontrast til den mere aggressive tilgang, der anvendes hos yngre og sundere patienter. Samtalen med Dr. Anton Titov, MD, understreger, at tålmodighed er en dyd i geriatrisk hypertensionbehandling.
Protokol for sidende og stående blodtryksmåling
Rutinemæssig blodtryksmåling i både sidende og stående stilling er en afgørende sikkerhedsforanstaltning. Dr. Grossman understreger, at klinikere skal måle trykket i begge stillinger. Dette er særligt vigtigt ved indledning af ny antihypertensiv medicin eller ved dosisændring.
Hvis der ikke er nogen signifikant forskel ved den første måling, er gentagne stående målinger ikke nødvendige. Enhver ændring af behandlingsregimet kræver dog genkontrollering i begge stillinger. Denne protokol hjælper med at overvåge for bivirkninger som ortostatisk hypotension, som visse lægemidler kan forårsage. Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Ehud Grossman, MD, er enige om, at dette enkle skridt er afgørende for patientsikkerheden.
Fuld transskription
Dr. Ehud Grossman, MD: "Meget ældre" defineres som personer over 70 eller 80 år. Hvad er nuancerne ved behandling af hypertension i denne aldersgruppe? Pointen er ikke alderen, men patientens tilstand. Man vurderer, hvor aktiv patienten er, og hvad han eller hun formår.
Hovedpointen hos ældre er, at de er meget følsomme over for blodtrykssænkning, fordi blodgennemstrømningen til hjernen afhænger af blodtrykket. Nogle gange, når man sænker blodtrykket for meget, får man nedsat perfusion til hjernen, hvilket kan forårsage skader.
For det andet er ældre patienter mere modtagelige for, hvad vi kalder ortostatisk hypotension, hvor blodtrykket falder, når de rejser sig. Hvis man sænker blodtrykket til 140/80, når patienten sidder, og det så falder til 80–90 systolisk, når patienten rejser sig, kan han besvime. Ældre er mere skrøbelige, og man skal være mere forsigtig.
For det første er vi enige om, at blodtryksmålet kan være lidt højere end hos unge. Vi skal se hele patientbilledet – det er ikke kun alderen, men også funktionen og eventuelle andre sygdomme. Vi skal starte med lavere doser og justere gradvist for at undgå et for stort fald i blodtrykket, som er endnu mere risikabelt.
Ved at sænke blodtrykket forebygger man på lang sigt slagtilfælde og kongestivt hjertesvigt. Men hvis prisen er, at blodtrykket falder for meget med det samme, og patienten besvimer og brækker benet, så er den akutte risiko større end fordelen ved langsigtet forebyggelse. Så man skal afveje risici for akutte bivirkninger osv.
Hos ældre går man langsomt til værks, indtil man når blodtryksmålet, og det kan tage uger eller endda måneder. I modsætning til unge, hvor man kan være mere aggressiv med justering af medicin og doser.
Dr. Anton Titov, MD: Betyder det, at det giver mening for ældre, især afhængigt af deres funktionelle status, at måle blodtrykket i stående stilling?
Dr. Ehud Grossman, MD: Absolut, svaret er ja. Man skal tage blodtrykket både sidende og stående. Hvis der første gang ikke er nogen forskel, behøver man ikke gentage det.
Men når man starter på antihypertensiv medicin, eller hver gang man ændrer dosen, skal man gøre det igen, fordi nogle lægemidler kan forårsage ortostatisk hypotension. Så selvom responset er normalt til at starte med, kan et nyt lægemiddel få blodtrykket til at falde for meget ved oprejst stilling.
Ved hver ændring af dosis eller medicin skal man kontrollere blodtrykket både sidende og stående.
Dr. Anton Titov, MD: Hvad er det korrekte mål for blodtrykssænkning i stående stilling?
Dr. Ehud Grossman, MD: Blodtryksmålet i stående stilling er det samme som i sidende, hvilket betyder ikke lavere end 10 mmHg fra sidende stilling. Hvis det systoliske blodtryk falder med 20 mmHg ved overgangen fra sidende til stående, kalder vi det et ortostatisk respons, og det kan være et problem.
Så vi måler blodtrykket – en forskel på 5 til 10 mmHg er acceptabel. Hvis det er 20 mmHg systolisk eller 10 mmHg diastolisk, er det ortostatisk hypotension, og vi forsøger at forebygge det, fordi det kan forårsage skade.
Dr. Anton Titov, MD: Ved at justere medicindoser eller skifte medicin?
Dr. Ehud Grossman, MD: Lige præcis!