Behandling af Hjerneleukæmi: Fremskridt og Udfordringer i Børneonkologi

Spring til afsnit

• Udfordringen ved Hjerneleukæmi
• Historisk Behandling og Bivirkninger
• Moderne Behandlingsmetoder
• Langtidsvirkninger for Overlevere
• Nuværende Fokus på Biologi i Forskning
• Opdagelse af Metabolsk Enzym
• Immununddragelse i Hjernen
• Fremtidige Behandlingsmål

Udfordringen ved Hjerneleukæmi

Spredning af leukæmi til hjernen er en stor udfordring i børneonkologi. Ifølge dr. Shai Izraeli har børn med leukæmi ofte allerede leukæmiceller i hjernen eller dens hjernehinder ved diagnosetidspunktet. Denne infiltration er en væsentlig årsag til behandlingsfiasko, da tilbagefald ofte opstår netop her.

Historisk Behandling og Bivirkninger

Før 1970'erne var børneleukæmi stort set uhelbredelig. Som dr. Shai Izraeli påpeger, opnåede nye lægemidler vel remission i knoglemarven, men hos 75% af børnene vendte sygdommen tilbage i hjernen. Den første løsning var forebyggende strålebehandling af hjernen, som forbedrede helbredelsesraten til omkring 40–50%. Men prisen var høj: et gennemsnitligt fald på 10 IQ-point på grund af neurotoksicitet.

Moderne Behandlingsmetoder

Nutidens protokoller undgår stort set profylaktisk hjernebestråling på grund af dens alvorlige bivirkninger. Ifølge dr. Shai Izraeli bruges stråleterapi nu kun, når leukæmi påvises i hjernen. Standardbehandlingen omfatter i stedet meget høje doser systemisk kemoterapi og indsprøjtning af lægemidler direkte i rygmarvskanalen (intratekal kemoterapi) for at behandle eller forebygge leukæmi i centralnervesystemet (CNS).

Langtidsvirkninger for Overlevere

Trods fremskridt har behandlingerne af hjerneleukæmi langvarige konsekvenser. Dr. Shai Izraeli bemærker, at selv børn, der vokser op og bliver normale voksne – herunder nogle professorer – ofte har nedsat kognitiv kapacitet. Derudover står overlevere over for en forhøjet risiko for sekundære hjernetumorer senere i livet, hvilket understreger behovet for mindre toksiske behandlinger.

Nuværende Fokus på Biologi i Forskning

Ifølge dr. Izraeli er den store udfordring i dag dobbelt. For det første skal forskerne finde bedre biomarkører for at afgøre, hvilke patienter der har behov for mere eller mindre CNS-retteret behandling. For det andet, og endnu vigtigere, må de forstå den unikke biologi bag, hvorfor leukæmiceller overlever i hjernen – et miljø, der er fjendtligt over for de fleste celler.

Opdagelse af Metabolsk Enzym

Dr. Shai Izraeli leder et forskningssamarbejde for at afdække, hvordan leukæmiceller overlever i hjernens "ørken", som mangler næring, glukose, ilt og fedtsyrer. Hans team, der samarbejder med grupper i Glasgow, Technion og City of Hope, har for nylig opdaget et nøgleenzym i fedtstoffskiftet. Leukæmiceller bruger dette enzym til at producere deres eget fedt til overlevelse, hvilket gør det til et lovende nyt mål for behandling, der kan hæmmes for specifikt at bekæmpe hjerneleukæmi.

Immununddragelse i Hjernen

En anden årsag til, at leukæmiceller trives i hjernen, er deres evne til at undgå immunsystemet. Dr. Izraeli henviser til en publikation, der viser, at naturlige dræberceller (NK-celler), som er afgørende for at eliminere kræftceller, ikke trænger effektivt ind i hjernen. Dette skaber et beskyttet tilflugtssted, hvor leukæmiceller kan undslippe immunovervågning og formere sig.

Fremtidige Behandlingsmål

Det ultimative mål er at behandle hjerneleukæmi mere målrettet og med færre bivirkninger. Dr. Shai Izraeli understreger, at da 50% af alle leukæmitilbagefald opstår i hjernen, er det afgørende at løse dette problem. Hans forskning i leukæmicellers metaboliske tilpasninger og immununddragelsestaktikker i CNS baner vejen for præcisionsmedicinske tilgange, som en dag måske kan helbrede hjerneleukæmi uden at skade sundt hjernevæv.

Fuld Transkript

Dr. Anton Titov, MD: Eftersom flere børn med leukæmi bliver helbredt, er forebyggelse og effektiv behandling af leukæmi i hjernen uden bivirkninger et afgørende mål. Hvordan kan præcisionsmedicin anvendes til at behandle leukæmisk infiltration i hjernen hos børn?

Spredning af leukæmi til hjernen er en stor udfordring. Børn med leukæmi har ofte allerede leukæmiceller i hjernen ved diagnosen. Leukæmiceller spreder sig til hjernehinderne og ind i hjernen.

Du har medforfattet en artikel om at behandle leukæmi i hjernen mere effektivt, netop fordi tilbagefald ofte sker der.

Dr. Shai Izraeli, MD: Hjerneleukæmi hos børn er et meget vigtigt problem. Før 1970'erne blev børn med leukæmi ikke helbredt. Så kom flere effektive kræftmediciner. Leukæmien forsvandt fra knoglemarven, men vendte tilbage i hjernen hos 75% af børnene.

Så indså man, at man måtte give forebyggende behandling til hjernen på alle børn med leukæmi. Metoden var stråleterapi. Cirka 40–50% af børnene blev helbredt, men prisen var enorm: et gennemsnitligt fald på 10 IQ-point.

I dag bestråler vi næsten aldrig hjernen. Stråleterapi bruges kun, når leukæmi opdages i hjernen. I stedet giver vi kemoterapi til hjernen.

Vi administrerer meget høje doser af visse kemoterapeutika i blodbanen. Vi injicerer også lægemidler direkte i rygmarvskanalen mod leukæmi. Også dette har bivirkninger.

Efter 10–20 år ser vi nu resultaterne. Børn, der er helbredt fra leukæmi, er voksne nu. Jeg kender nogle professorer, der blev helbredt, men generelt har de en nedsat kognitiv kapacitet.

Dr. Anton Titov, MD: Børn, der overlevede leukæmi og blev voksne, har også en forhøjet risiko for sekundære hjernetumorer.

Dr. Shai Izraeli, MD: Vores store udfordring i dag er dobbelt. Et problem er at finde bedre biomarkører i leukæmi, så vi ved, hvem der har brug for mere eller mindre behandling rettet mod hjernen.

Dernæst må vi forstå biologien bag leukæmi bedre. Vi skal forstå, hvorfor leukæmiceller lever i hjernen.

Dr. Anton Titov, MD: Kunne vi behandle hjerneleukæmi mere målrettet?

Dr. Shai Izraeli, MD: Det er netop, hvad vi gør på Schneider Hospital. Vi behandler hjerneleukæmi og samarbejder med andre forskningsgrupper.

Vi arbejder med børneonkologiske specialister i Glasgow med dr. Chris Halsey, på Technion med dr. Eyal Gottlieb, og i City of Hope i Los Angeles. Vi har en hel gruppe, der samarbejder om kliniske forsøg med CNS-leukæmi.

Vi præsenterede for nylig på American Society of Hematology en opdagelse af et enzym, der er involveret i fedtstofskiftet i leukæmi. Leukæmiceller har brug for fedtsyrer for at overleve i hjernen.

Hjernen er faktisk et meget dårligt sted for en blodcelle. Normalt er der ingen blodceller der. Det er som en ørken – der er ingen mad til celler.

Vi fandt, at leukæmiceller har en metode til at producere deres eget fedt. Måske kan vi hæmme dette enzym og dermed specifikt helbrede leukæmi i hjernen.

Det er en stor udfordring, men det er et af de områder, vi fokuserer på i metastatisk børneleukæmi. Miljøet i hjernen er også mere iltfattigt. Hjernen er ikke et godt sted for kræftceller at leve.

Der er næsten ingen næring: ingen glukose, ingen proteiner, ingen vitaminer, ingen fedtsyrer. Der er også lav ilt, men alligevel undslipper leukæmiceller til hjernen.

Vi viste i en anden publikation, at en af grundene til, at leukæmiceller vokser i hjernen, er, at de undslipper nogle immunceller. Vi viste, at naturlige dræberceller (NK-celler) ikke trænger effektivt ind i hjernen.

Men vi er nødt til at eliminere kræftceller i hjernen, fordi leukæmitilbagefald i dag heldigvis er sjældne. Omkring 50% af alle tilbagefald sker dog i hjernen.

Dr. Anton Titov, MD: Man behøver ikke at være videnskabsmand eller leukæmispecialist for at forstå, at leukæmi i hjernen ikke er en god ting.