Mesoteliomdiagnose, stadieinddeling og personlige behandlingsstrategier

Spring til afsnit

• Histologi for prognose og behandling
• Sarcomatoid mesoteliom og immunterapi
• Molekylære diagnostik og målrettet terapi
• Agnostisk behandlingstilgang ved mesoteliom
• Fremtidige behandlingsstrategier
• Fuld transskription

Histologi for prognose og behandling

Dr. Dean Fennell, MD, understreger, at diagnostisk histologi giver afgørende information til valg af behandling for mesoteliom. Ved mikroskopi fremtræder mesoteliom i en af tre primære morfologier. Den mest almindelige form er epitelialt mesoteliom. Patienter med denne histologi har typisk en bedre prognose og længere overlevelse.

Denne distinktion er afgørende for den indledende behandlingsstrategi. Præcis histologisk klassifikation udgør en hjørnesten i moderne mesoteliompleje.

Sarcomatoid mesoteliom og immunterapi

Sarcomatoid mesoteliom repræsenterer den anden ende af sygdoms-spektret. Dr. Dean Fennell, MD, bemærker, at disse er meget aggressive, lægemiddelresistente og symptomatiske kræftformer. Patienter med sarcomatoid histologi har minimal gavn af traditionel kirurgi eller kemoterapi.

Immunterapi fremstår som den primært effektive behandlingsmodalitet for denne patientgruppe. Dr. Fennell anbefaler kombinationsimmunterapi som førstevalgsbehandling for sarcomatoid mesoteliom uden tøven.

Molekylære diagnostik og målrettet terapi

Molekylære diagnostik viser lovende tegn på vej mod personlig mesoteliombehandling. Dr. Dean Fennell, MD, diskuterer ny forskning i målrettning af specifikke proteiner som CDK4 eller CDK6. Denne tilgang gavner patienter med almindelige genetiske alterationer, der påvirker CDKN2A.

Nylige studier publiceret i The Lancet Oncology demonstrerer sygdomskontrol og tumorreduktion hos størstedelen af disse patienter. Dette repræsenterer et betydeligt skift mod molekylært forbedret behandlingsvalg i mesoteliompleje.

Agnostisk behandlingstilgang ved mesoteliom

Den agnostiske behandlingstilgang har historisk set fejlet i behandlingen af mesoteliom. Dr. Dean Fennell, MD, forklarer, at empiriske kliniske forsøg med lægemidler som sorafenib og bortezomib viste begrænset succes. Disse forsøg fulgte typisk et mønster med få exceptionelle responser, nogle kortvarige stabile sygdomstilstande og mange umiddelbare behandlingsfiaskoer.

Dr. Dean Fennell, MD, understreger, at teknologi i det 21. århundrede nu muliggør en dybere biologisk forståelse af disse tumorer. Denne fremskridt giver klinikere mulighed for at identificere, hvad der driver exceptionelle behandlingsresponser i specifikke patientundergrupper.

Fremtidige behandlingsstrategier

Fremtidig mesoteliombehandling vil fokusere på biologisk målrettning af kræftsårbarheder. Dr. Dean Fennell, MD, beskriver en tilgang centreret om forståelse af kræftbiologi i forhold til specifikke lægemidler. Denne metode involverer test af målrettede hypoteser i kliniske forsøg for at opnå bedre sygdomskontrol.

Det ultimative mål er effektivt at reducere tumorbyrden og hjælpe patienter med at leve længere. Dette repræsenterer et paradigmskift fra traditionel empirisk behandling til biologisk informeret personlig terapi.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvilke diagnostiske test efter mesoteliomdiagnose kan hjælpe med at vælge den bedst tilgængelige behandling for specifikke patienter? Jeg forstår, at bryst-CT med intravenøs kontrast normalt er den første test, folk får.

Dr. Dean Fennell, MD: Men når mesoteliomdiagnosen er mistænkt, hvilken billeddannelse eller måske molekylære genetiske markører kunne hjælpe i behandlingen af mesoteliom og fra et prognostisk synspunkt?

Ja, så jeg tror, at histologi helt sikkert hjælper. At have den diagnostiske histologi giver os meget, meget vigtig information ved mesoteliom. Vi ved, at mesoteliom kan, meget enkelt sagt, være i en af tre morfologier eller former under mikroskopet.

Den langt mest almindelige er det epiteliale mesoteliom. Og vi ved, at patienter med epitelialt mesoteliom klarer sig bedre. De lever længere. Patienter med den anden ende af denne sygdom, eller sarcomatoid mesoteliom, vil tendere til at klare sig meget dårligt.

Faktisk har de meget lægemiddelresistente, invasive kræftformer, som er højt symptomatiske. Patienter med sarcomatoid mesoteliom har ikke stor gavn af nogen af behandlingsmodaliteterne, hvad enten det er kirurgi eller kemoterapi.

Den ene behandlingsmodalitet, de kan have gavn af, er immunterapi. Og derfor er jeg sikker på, vi vil komme ind på dette.

Dr. Dean Fennell, MD: Men hvis man overvejer enhver behandling som førstevalgsterapi baseret på nye muligheder, som er blevet tilgængelige for patienter med sarcomatoid mesoteliom, ville man ikke tøve med at tilbyde immunterapi. Man ville gå direkte til kombinationsimmunterapi ved sarcomatøst mesoteliom.

Med hensyn til molekylære diagnostik har vi ikke endnu godkendte behandlinger, der vil blive valgt på baggrund af kræftens genetik eller den molekylære basis for kræften.

Dr. Dean Fennell, MD: Men vi ser tidlige tegn på, at lægemidler kan have aktiviteter, der er vigtige i visse grupper af mesoteliom. Så et eksempel er netop ved at blive publiceret i The Lancet Oncology.

Det er et lægemiddel, der målretter sig mod et bestemt protein, CDK4 eller CDK6, hos mesoteliompatienter med en meget almindelig genetisk alteration, der påvirker CDKN2A. Og hos disse patienter oplevede de fleste en form for sygdomskontrol eller formindskelse af deres mesoteliomkræft.

Det antyder, at vi i fremtiden måske kan forbedre udvælgelsen af behandlingsfølsomme patienter på baggrund af molekylære test. Så dette er et meget, meget tidligt område.

Jeg tænker på den udvikling, vi ser med multiple lægemidler i øjeblikket. Og vi har været meget interesserede i at se, om vi kan målrette en akilleshæl inden for denne kræft, mesoteliom.

Så jeg tror, det kun er et spørgsmål om tid, før noget opstår. Det er meget lovende.

Dr. Anton Titov, MD: CDK4- og CDK6-hæmmere bruges også i en anden kræftform, i brystkræft, helt sikkert. Så folk taler nu om den agnostiske natur af behandlinger i onkologi, der er baseret på tumorens molekylære signatur snarere end kræftens traditionelle vævoprindelse.

Er det noget, der også kan anvendes ved mesoteliom? Eller er mesoteliom måske unikt blandt spektret af tumorer, hvor det er svært at anvende den agnostiske tilgang til onkologibehandlinger?

Dr. Dean Fennell, MD: Jeg tror, den agnostiske tilgang faktisk har fejlet ved mesoteliom. Over de sidste tre årtier har vi haft empiriske kliniske forsøg, hvor lægemidler, der har vist rimelig aktivitet, måske er godkendt i andre tumorer.

Sorafenib og Bortezomib og andre lægemidler som disse. De er blevet afprøvet i veldesignede, veludførte, enarms fase to kliniske forsøg.

Problemet har altid været, som vi ser i disse traditionelle forsøg, og vi er vant til det. Måske vil få patienter have en exceptionel respons. Et ret antal patienter vil have stabil sygdom, der varer i måske en kort periode.

Og så vil der selvfølgelig være en undergruppe af kræftpatienter, der simpelthen ikke får nogen som helst gavn. Og de progresserer umiddelbart.

Jeg tror, det er her, vi er i dag i det 21. århundrede. Vi har nu teknologi, der tillader os virkelig at dykke dybt ned i biologien af disse tumorer i den kliniske kontekst.

Vi kan forsøge at forstå, hvad der driver exceptionel respons af kræft over for terapi.

Dr. Dean Fennell, MD: Men det er kun på baggrund af det, at vi måske finder os selv i en position, hvor vi kan bruge denne viden til derefter at udvælge patienter med en meget højere sandsynlighed for at have gavn.

Så jeg tror, den tilgang, jeg ville tage, er helt sikkert at se på biologien for at forsøge at få en model af kræft, som den relaterer sig til lægemidler. Denne kræftterapitilgang kan målrette sårbarheder og derefter teste disse hypoteser i kliniske forsøg.

Vi håber, at vi vil være i stand til at opnå god sygdomskontrol og reducere disse kræftformer for at hjælpe patienter med at leve længere.