Anti-Aging-medicin: Metformin, Rapamycin og Senolytika i kliniske forsøg

Spring til afsnit

• Metformin i diabetesbehandling
• Metformins effekt på raske personer
• Rapamycin i aldringsforskning
• Senolytika og kliniske forsøg
• Advarsel om kosttilskudsindustrien
• Aldringsforskningens fremtid
• Fuld transskription

Metformin i diabetesbehandling

Metformin har i over 60 år været førstevalgsbehandling ved type 2-diabetes. Ifølge dr. Steven Austad, MD, PhD, findes der omfattende dokumentation for metformins fordele for diabetikere. Lægemidlet kontrollerer ikke kun blodsukkerniveauet effektivt, men synes også at reducere risikoen for flere aldringsrelaterede sygdomme. Dr. Anton Titov, MD, fremhæver, at metformin viser potentiale for at mindske risikoen for demens, hjerte-karsygdomme og kræft hos diabetikere.

Metformins effekt på raske personer

Det afgørende spørgsmål er, om metformin også gavner raske personer uden diabetes. Dr. Steven Austad, MD, PhD, understreger, at der mangler afgørende data om metformins virkning hos ikke-diabetikere. Forskere ved endnu ikke, om raske mennesker bør tage metformin, eller om de vil opnå helbredsmæssige fordele. Der kan være subtile bivirkninger, der gør metformin uegnet til denne gruppe. Humane forsøg er nu i gang for at besvare disse spørgsmål om metformins rolle i aldringsprocessen.

Rapamycin i aldringsforskning

Rapamycin repræsenterer en anden lovende farmaceutisk intervention mod aldring. Dr. Steven Austad, MD, PhD, bemærker, at rapamycin har vist bemærkelsesværdige effekter i musestudier med potentielle anti-aging-egenskaber. Som med metformin handler det afgørende spørgsmål om, hvordan stoffet påvirker ellers raske mennesker. Små foreløbige studier undersøger i øjeblikket rapamycins sikkerhed og effektivitet ved menneskelig aldring. Overgangen fra forskning på gnagere til humane kliniske applikationer markerer et betydeligt fremskridt på området.

Senolytika og kliniske forsøg

Senolytika udgør en spændende ny klasse af anti-aging-medicin, der målretter aldrende celler. Dr. Steven Austad, MD, PhD, forklarer, at disse lægemidler virker ved at fjerne de aldrende celler, der ophobes i kroppen over tid. Nogle senolytiske forbindelser er kombinationer af lægemidler, der tidligere er brugt i kræftkemoterapi. Andre er overraskende nok tilgængelige i helsekostbutikker som almindelige kosttilskud. Mere end 20 kliniske forsøg undersøger i øjeblikket forskellige senolytiske forbindelser for deres potentielle anti-aging-effekter.

Advarsel om kosttilskudsindustrien

Dr. Steven Austad, MD, PhD, fraråder stærkt selvmedicinering med kosttilskud, der markedsføres som anti-aging-løsninger. Kosttilskudsindustrien forbliver fuldstændig ureguleret, hvilket rejser betydelige sikkerhedsbekymringer. Forbrugere kan ikke være sikre på, at indholdet i flaskerne svarer til det, der står på etiketten. Dr. Anton Titov, MD, understreger vigtigheden af at vente på ordentlig klinisk forskning, før man anvender ethvert stof til anti-aging-formål. Begejstringen for senolytika bør afvejes mod videnskabelig stringens og patientsikkerhed.

Aldringsforskningens fremtid

Feltet for farmaceutiske interventioner mod aldring udvikler sig hurtigt gennem humane kliniske forsøg. Dr. Steven Austad, MD, PhD, beskriver dette som en transformativ periode, hvor årtiers forskning på gnagere endelig bevæger sig mod humane applikationer. De igangværende studier med metformin, rapamycin og senolytika repræsenterer foreløbige, men meget lovende forskningsretninger. Dr. Anton Titov, MD, understreger, at ordentlig klinisk validering er afgørende, før anti-aging-medicin kan anbefales. Fremtidens aldringsforskning vil sandsynligvis fokusere stærkere på evidensbaserede farmaceutiske interventioner, der kan forlænge sundhedsforløbet.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Når vi taler om medicin, hvad er på alles læber, hvad der er publiceret om, er metformin og rapamycin i årtier, sandsynligvis. Så hvad er nyt i forskningen i farmaceutiske stoffer? Hvad angår aldringsprocessen, hvad er nyt med metformin?

Dr. Steven Austad, MD: Vi ved meget om metformin, når det indtages af diabetikere. Metformin har i lang tid været den førende behandling for diabetes; der er 60 års dokumentation. Vi ved ikke, om metformin gavner raske mennesker.

Vi kender mange fordele ved metformin for diabetikere. Det kontrollerer ikke kun blodsukker, selvfølgelig, men det synes også at mindske risikoen for demens, hjerte-karsygdomme, kræft og andre alvorlige tilstande.

Men hvad vi ikke ved – og det samme gælder for rapamycin, som også har bemærkelsesværdige effekter i mus – er, hvordan disse stoffer påvirker ellers raske mennesker. Skal de tage dem? Og hvis de gør, vil de opnå en helbredsmæssig fordel?

Er der nogle subtile bivirkninger, som betyder, at raske mennesker bør undgå dem? Det ved vi ikke. Men det nye er, at humane forsøg nu er i gang.

I mange år lærte vi mere og mere om aldring hos gnagere. Men vi forsøgte aldrig at overføre denne viden til human biologi eller medicin. Det ændrer sig nu.

Et studie er netop startet, hvor raske mennesker får metformin. Der er nogle små studier med rapamycin, og så er der en hel række nye lægemidler.

Disse såkaldte senolytika. Disse lægemidler dræber de aldrende celler, der ophobes i kroppen med alderen. Nogle er kombinationer af lægemidler brugt i kræftkemoterapi, mens andre er stoffer, der almindeligt findes i helsekostbutikker.

Hvis disse stoffer viser sig gavnlige, kan det være, at vi allerede har lægemidler, der kan forbedre sundheden markant. Senolytika er bare ikke blevet ordentligt undersøgt endnu.

Du vil bemærke, at jeg ikke har nævnt de konkrete lægemidler, der bruges som senolytika. Det er fordi, jeg ikke synes, det er en god idé, at folk styrter ud og køber dem på markedet.

Når alt kommer til alt, er kosttilskudsindustrien fuldstændig ureguleret. Du kan ikke engang være sikker på, at det, der står på flasken, er det, du får, når du tager pillerne.

Men der sker meget spændende ting. Der er over 20 kliniske forsøg i gang med nogle af disse lægemidler lige nu. De er foreløbige, men peger på en meget spændende forskningsretning.