Dr. Paul Matthews, a leading expert in neurodegeneration in multiple sclerosis, explains how axonal and neuronal loss drive disease progression. He provides a detailed overview of the paradigm-shifting research that has redefined MS as a neurodegenerative condition. Dr. Matthews discusses the critical role of inflammation in causing direct nerve damage and emphasizes the importance of measuring brain volume loss alongside inflammatory lesions. This combined approach offers a more accurate prognosis for functional impairment in MS patients.
More from Diagnostic Detectives Network
Forstå neurodegeneration som den primære drivkraft for handicap ved multipel sklerose
Spring til afsnit
- Opdagelse af neurodegeneration ved MS
- Evidens for aksontab
- Skade på grå substans
- Forbindelse mellem inflammation og neurodegeneration
- Kliniske implikationer og prognose
- Fuld transskription
Opdagelse af neurodegeneration ved MS
Dr. Paul Matthews, MD, beskriver et fundamentalt skift i forståelsen af multipel sklerose. Historisk blev MS primært betragtet som en autoimmun demyeliniserende sygdom. Dr. Matthews og hans kolleger gennemførte forskning, der afslørede en væsentlig neurodegenerativ komponent. Dette arbejde genoplivede patologiske beviser fra det tidlige 20. århundrede, som tidligere var blevet overset.
Paradigmeskiftet begyndte med observationer mellem 1990 og 1995. Dr. Doug Arnold i Montreal og Dr. Matthews' hold registrerede to afgørende, uventede fund, der udfordrede den gængse opfattelse af MS.
Evidens for aksontab
Afgørende beviser for neurodegeneration ved MS kom fra måling af et specifikt hjernekemikalie. Dr. Paul Matthews, MD, forklarer, at de fandt betydelige tab af N-acetyl-aspartat (NAA). Dette stof findes hovedsageligt eller udelukkende i nerveceller. Tabet blev påvist både i hvid og grå substans hos MS-patienter.
Samtidig erkendte forskerne et betydeligt tab af hjernevolumen, også kaldet hjerneatropi. Denne formindskelse af hjernen gav makroskopisk evidens for den udbredte neuronale skade. Dr. Bruce Trapp publicerede senere banebrydende patologistudier, der viste, hvordan inflammation i MS-læsioner direkte forårsager aksonskade og -tab.
Skade på grå substans
Neurodegeneration ved MS strækker sig langt ud over de klassiske læsioner i hvid substans. Dr. Paul Matthews, MD, fremhæver afgørende arbejde af Dr. Jeroen Geurts og andre. Deres forskning viste, at nerveceller går tabt i hjernens grå substans, herunder kritiske subkortikale strukturer som thalamus og neocortex.
Dette udbredte aksontab i hvid substans og nervecelledød i grå substans tegner et omfattende billede af hjernedegeneration. Sygdomsprocessen skader både de lange axoner, der transmitterer signaler, og nervecellernes kroppe.
Forbindelse mellem inflammation og neurodegeneration
Den inflammatoriske proces er den primære drivkraft bag neurodegeneration ved multipel sklerose. Dr. Matthews præciserer, at en MS-læsion først dannes gennem inflammatorisk aktivitet. Dette efterfølges af kroniske inflammatoriske processer og andre faktorer, der driver progressiv neurodegeneration over tid.
Dr. Anton Titov, MD, faciliterer denne diskussion om den direkte skade på nerveceller. Inflammation er ikke adskilt fra neurodegeneration; det er mekanismen, der forårsager den. Denne forbindelse er afgørende for at forstå MS-sygdomsforløbet og udvikle effektive behandlinger.
Kliniske implikationer og prognose
Anerkendelsen af MS som en neurodegenerativ sygdom har dybtgående implikationer for patientens prognose. Dr. Paul Matthews, MD, forklarer, at antallet af inflammatoriske læsioner på en MR-scanning kun tilnærmelsesvis afspejler handicapgraden. Omfanget af irreversibelt akson- og nervecelletab giver kritisk uafhængig information om patientens fremtid.
Dr. Paul Matthews, MD, fastslår, at denne neurodegeneration er den umiddelbare underliggende årsag til handicapprogression. Derfor må klinikere se ud over T2-inflammatoriske læsioner på MR-scanning. Vurdering af hjernevolumentab er afgørende for at forstå den primære årsag til handicap hos de fleste MS-patienter og for at danne en præcis langtidsprognose.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Neurodegeneration ved multipel sklerose. Lad os starte med dette hovedtema i din forskning. Multipel sklerose beskrives generelt som en primær autoimmun sygdom. Men du og dine kolleger viste paradigmskiftende evidens. I viste, at multipel sklerose er en neurodegenerativ sygdom. I viste, at multipel sklerose ledsages af betydeligt akson- og neuronaltab.
Dr. Anton Titov, MD: Hvad er betydningen af jeres opdagelser om akson- og neuronaltab ved multipel sklerose? Hvad er implikationerne af tab af neuroner og axoner for behandling og prognose hos patienter med multipel sklerose?
Dr. Paul Matthews, MD: Tak! For det første bidrog mange patienter til denne opdagelse. Faktisk var det en genopdagelse. Evidensen for tab af axoner og endda nervecelletab er veldokumenteret. Den findes i patologiliteraturen fra det tidlige 20. århundrede. Men de demyeliniserende aspekter af den inflammatoriske sygdom blev fremhævet.
Dette er virkelig det, der kom ind i lærebøgerne og blev det dominerende tema i 1960'erne og derefter. Dr. Doug Arnold i Montreal og vi noterede, at der var to ejendommelige fund. Vi opdagede det omkring 1990 til 1995.
For det første fandt vi beviser for tab af et kemikalie, N-acetyl-aspartat. Det findes hovedsageligt eller udelukkende i nerveceller hos patienter med multipel sklerose. Der var virkelig betydelige tab. Dette var uventet. Dette blev fundet både i hvid og grå substans i hjernen.
Derudover erkendte vi, at der var et betydeligt tab af hjernevolumen. Det var associeret med alvorligt tab af neuroner. Vi noterede også formindskelse af hjernen.
Dr. Bruce Trapp fra Cleveland Clinic publicerede en banebrydende forskningsartikel om multipel sklerose i New England Journal of Medicine. Han fulgte op på vores opdagelser med meget elegante neuropatologiske kliniske studier. De viste, hvordan den inflammatoriske proces i individuelle hvide substans-læsioner ved multipel sklerose medfører tab af axoner. Axoner beskadiges i forbindelse med demyelinisering.
Derefter leverede Dr. Bruce Trapp og vores gruppe patologibaserede beviser for mere udbredt skade ved multipel sklerose. Det inkluderede skade på hjernens grå substans.
Mine kolleger og jeg, og Bruce Trapp og hans kolleger, og et stigende antal andre grupper, især Dr. Jeroen Geurts ved Free University of Amsterdam, publicerede en række vigtige forskningsartikler. De fremhævede tydeligt, hvordan nerveceller går tabt i grå substans. Nerveceller dør især i subkortikale strukturer, såsom thalamus og neocortex.
Dr. Anton Titov, MD: Der er udbredt aksontab i hjernens hvide substans. Samlet skaber dette et billede af hjernedegeneration. Inflammation ledsages af direkte skade på nerveceller. Multipel sklerose skader både axoner og nervecellernes kroppe.
Dette er associeret med progression over tid. En multipel sklerose-læsion dannes først. Derefter er der kroniske inflammatoriske processer og muligvis andre faktorer. Alt dette fører til en progression af neurodegeneration.
Dr. Anton Titov, MD: Hvorfor er dette vigtigt for personen med multipel sklerose? Vi er kommet til at erkende forholdet mellem antallet og fordelingen af inflammatoriske læsioner i hjernen. Disse er de hyperintense læsioner, vi ser på MR-scanningens T2-vægtede billeder.
Dette forhold er kun tilnærmelsesvis korreleret med graden af handicap ved multipel sklerose. Det korrelerer kun tilnærmelsesvis med hastigheden af multipel sklerose-progression over tid. Yderligere uafhængig information tilføjes. Den inkluderer data om graden af nervecellekrops- og aksontab ved multipel sklerose.
Faktisk mener vi, at det irreversible akson- og nervecelletab er den umiddelbare underliggende årsag til handicapprogression i multipel sklerose-sygdommen.
Dr. Paul Matthews, MD: Således ser vi på de T2-inflammatoriske læsioner på MR-scanninger af patienter med multipel sklerose. Vi ser på en primær årsag til neurodegenerationen. Vi ser på neurodegenerationen. Vi ser på den primære årsag til handicap hos de fleste patienter med multipel sklerose.