Dr. Randy Cron, MD, en førende ekspert inden for pædiatrisk reumatologi og cytokinstormsyndromer, forklarer risikofaktorerne for multisystem inflammatorisk syndrom hos børn (MIS-C). Han belyser den overraskende opdagelse, at tidligere raske børn har en øget risiko. Dr. Cron gennemgår ny genetisk forskning, der knytter enkeltgenmutationer til MIS-C-sårbarhed, og sammenligner risikoprofilen for svær akut COVID-19 og MIS-C i børnepopulationen.
Risikofaktorer og genetisk disposition for MIS-C hos børn
Spring til afsnit
- Oversigt over MIS-C-disposition
- Sammenligning af COVID- og MIS-C-risici
- Genetiske faktorer i MIS-C
- Roller for HLH-genmutationer
- Forskning og fremtidige retninger
- Fuld transskription
Oversigt over MIS-C-disposition
Dr. Randy Cron, MD, adresserer det afgørende spørgsmål om, hvorfor kun et mindretal af børn udvikler multisystemisk inflammatorisk syndrom efter en COVID-19-infektion. Han anerkender, at dette er et centralt fokus for igangværende forskning blandt børnelæger. Ifølge Dr. Cron er de underliggende dispositionsfaktorer endnu ikke fuldt ud forstået, og han understreger behovet for yderligere studier for at identificere, hvilke børn der har højest risiko for denne akutte inflammatoriske tilstand.
Sammenligning af COVID- og MIS-C-risici
Dr. Cron fremhæver en markant forskel i risikoprofiler mellem alvorlig akut COVID-19 og MIS-C hos børn. Han bemærker, at børn indlagt med alvorlig COVID-19-pneumoni eller akut respiratorisk distress-syndrom (ARDS) ofte har allerede eksisterende komorbiditeter. Disse sygdomme afspejler dem, man ser hos voksne, og inkluderer overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk lungesygdom og kronisk nyresygdom.
I modsætning hertil var langt de fleste børn med MIS-C tidligere raske. De modtog ikke medicin for kroniske tilstande og havde ingen underliggende kroniske diagnoser. Denne modsatte tendens gør det vanskeligt at identificere klare risikofaktorer, som Dr. Cron også påpeger.
Genetiske faktorer i MIS-C
Nye genetiske forskningsresultater kaster lys over MIS-C-disposition. Dr. Cron drøfter et samarbejde med kolleger i New York, som studerede en kohorte af børn fra pandemiens begyndelse. Deres forskning fokuserede på gener, der kendes som risikofaktorer for makrofagaktiveringssyndrom – en alvorlig cytokinstorm-sygdom.
De indledende resultater fra denne genetiske analyse er signifikante. De peger på en potentiel arvelig komponent, der gør visse børn mere modtagelige for en forstærket inflammatorisk reaktion efter COVID-19. Dr. Cron forklarer, at denne forskning er afgørende for at forstå immunologien bag MIS-C.
Roller for HLH-genmutationer
En nøgleopdagelse involverer mutationer i gener forbundet med hæmofagocytisk lymphohistiocytose (HLH). Dr. Cron rapporterer, at cirka en fjerdedel af børnene i New York MIS-C-kohorten havde en enkelt kopi-mutation i disse HLH-relaterede gener. Typisk er HLH en autosomal recessiv sygdom, der kræver to muterede genkopier for fuld sygdomsudbrud, som normalt viser sig i spædbarnsalderen.
Dr. Cron forklarer, at blot én defekt kopi af disse gener kan give en let forhøjet risiko for at udvikle et cytokinstorm-syndrom som MIS-C. Denne opdagelse stemmer overens med før-pandemiske observationer om, at enkeltkopi-mutationer også kan påvirke andre cytokinstorm-syndromer. Han præciserer, at denne genetiske disposition adskiller sig fra klassisk HLH.
Forskning og fremtidige retninger
Forskningen i MIS-C-disposition er igangværende og kompleks. Dr. Cron er med til at arbejde for at få disse vigtige genetiske data fra kohorten på næsten 40 børn publiceret. Han advarer om, at det på nuværende tidspunkt stadig er svært at kende det fulde omfang af genetiske risikofaktorer.
Denne forskningsretning er afgørende for fremtidig pandemiberedskab og forståelse af postvirale inflammatoriske syndromer. Arbejdet fra Dr. Cron og hans kolleger hjælper med at lægge grundlaget for at identificere børn med højest risiko for alvorlige komplikationer som MIS-C efter virale infektioner.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Eftersom kun et mindretal af børn får multisystemisk inflammatorisk syndrom efter COVID-19, hvad er så dispositionsfaktorerne? Er det et spørgsmål om genetik? Er det et spørgsmål om at have visse underliggende medicinske tilstande? Hvad gør, at et mindretal af børn er så modtagelige over for denne meget akut opståede sygdom?
Dr. Randy Cron, MD: Det er spørgsmålet, som jeg tror mange af os gerne vil vide svaret på, og vi ved det egentlig ikke på nuværende tidspunkt. I modsætning til COVID, som jeg sagde før, er børn for det meste skånet for alvorlig COVID. Der er mange potentielle årsager til det, som stadig udforskes.
Dr. Randy Cron, MD: Men på trods af det har vi haft næsten et tilsvarende antal børn, der er blevet indlagt specifikt for COVID-infektionen selv, som vi har haft med MIS-C. Så selvom det er meget sjældnere end hos voksne, bliver børn altså også indlagt.
Dr. Randy Cron, MD: Det interessante er, meget ligesom hos voksne, at børnene, der bliver indlagt med aktiv COVID-infektion og alvorlig lungesygdom – og som kan udvikle noget, der kaldes ARDS eller akut respiratorisk distress-syndrom – ofte har komorbide tilstande. Det kan være overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk lungesygdom, kronisk nyresygdom, præcis som hos voksne. Så der er meget ens på det punkt.
Dr. Randy Cron, MD: Det stik modsatte er, hvad vi så med MIS-C. Disse børn var for det meste alle tidligere sunde. De var ikke på anden medicin for kroniske tilstande; de havde ikke andre underliggende kroniske diagnoser. Der var et par børn, der havde nogle af disse, men for det meste ikke. Disse var i vid udstrækning tidligere raske børn.
Dr. Randy Cron, MD: Så det er svært at udpeje en specifik risikofaktor ud fra det, bortset fra at sige, at hvis man ikke har en kronisk sygdom, har man måske en let forhøjet risiko i forhold til dem, der havde. Det ved jeg ikke med sikkerhed.
Dr. Randy Cron, MD: Men mine kolleger i New York, som jeg personligt har samarbejdet med, lavede nogle genetiske undersøgelser af deres kohorte af børn, som de så tidligt under pandemien. Vi er i gang med at forsøge at få disse data publiceret.
Dr. Randy Cron, MD: Hvad de gjorde – mine kolleger kiggede på gener, som vi ved er risikofaktorer for det, vi sandsynligvis vil tale lidt om: makrofagaktiveringssyndrom. Det viser sig, at omkring en fjerdedel af de børn, de diagnosticerede med MIS-C på deres hospital tidligt under pandemien i New York, havde en enkelt kopi-mutation i gener, hvor hvis man har begge kopier muterede, ville man udvikle noget, der kaldes HLH eller hæmofagocytisk lymphohistiocytose.
Dr. Randy Cron, MD: Det er en alvorlig cytokinstorm, der normalt viser sig inden for dage, uger eller måneder efter fødslen, men for det meste inden for det første leveår. Så det er her, man har to kopier – for de fleste autosomal recessive sygdomme skal begge gener være muterede, og det har næsten 100% penetrans, især tidligt i livet.
Dr. Randy Cron, MD: Det overraskende, vi så, selv før denne pandemi, er, at andre former for cytokinstorm-syndromer kan have enkeltkopi-mutationer i disse gener. Normalt tænker man, at den gode kopi vil opveje at have blot én dårlig kopi. Det gælder for sygdomme som cystisk fibrose eller seglcelleanæmi, hvor én dårlig kopi ikke vil give dig sygdommen.
Dr. Randy Cron, MD: Men i disse sygdomme kan det at have én dårlig kopi måske give dig en let forhøjet risiko for at udvikle cytokinstorm-syndromet. Så i vores kohorte på omkring 40 børn, i samarbejde med vores kolleger i New York, tyder det på, at nogle af disse gener også kan være risikofaktorer.
Dr. Randy Cron, MD: Men det er meget svært at vide med sikkerhed på nuværende tidspunkt.