Dr. Heinz-Josef Lenz, MD, en førende ekspert inden for kolorektalkræft, forklarer, hvordan nye målrettede kemoterapilægemidler og molekylær profilering revolutionerer behandlingen af fremskreden tyktarmskræft. Han beskriver anvendelsen af EGFR-hæmmere, anti-angiogenese-lægemidler og multikinasehæmmere som Regorafenib og TAS-102, der kan opnå svarrater på tumor på 60–70%. Molekylær testning for KRAS, NRAS og mikrosatellit-instabilitet (MSI) muliggør nu stærkt individualiserede behandlingsvalg, hvilket forbedrer medianoverlevelsen markant fra 8 måneder til over 30 måneder og endda kan føre til helbredelse ved metastatisk sygdom.
More from Diagnostic Detectives Network
Avanceret målrettet kemoterapi og præcisionsmedicin ved tyktarmskræft
Spring til afsnit
- Målrettede lægemidler mod tyktarmskræft
- Molekylær profilering til behandlingsvalg
- Mikrosatellit-instabilitet og immunterapi
- Overlevelsesrater ved metastatisk kræft
- Nyligt godkendte lægemidler mod tyktarmskræft
- Fremtiden for tyktarmskræftforskning
- Fuld transskription
Målrettede lægemidler mod tyktarmskræft
Dr. Heinz-Josef Lenz, MD, beskriver en ny æra i behandlingen af avanceret tyktarmskræft, drevet af målrettet kemoterapi. Disse lægemidler, anvendt sammen med traditionel kemoterapi, øger effekten af tumorkrympning markant. Vigtige lægemiddelklasser omfatter antistoffer, der målretter sig mod den angiogenetiske pathway, såsom Ramucirumab (Cyramza) og Bevacizumab (Avastin), samt hæmmere af den epidermale vækstfaktorreceptor (EGFR), som Panitumumab (Vectibix) og Cetuximab (Erbitux).
Denne kombinerede tilgang kan opnå en responsrate på 60–70%, hvilket betyder mindst 50% reduktion i størrelsen af metastatiske tumourer. Dr. Lenz understreger, at denne kraftige tumorkrympning åbner mulighed for potentielt kurativ kirurgi hos flere patienter.
Molekylær profilering til behandlingsvalg
Valget af målrettet behandling er en afgørende beslutning, der vejledes af molekylær profilering. Dr. Lenz forklarer, at test for specifikke mutationer som KRAS og NRAS nu er standard. Disse tests afgør, om en patients tumor vil respondere på EGFR-hæmmere.
Denne personaliserede tilgang giver onkologer mulighed for at vælge den mest effektive kemoterapi fra starten. Dr. Lenz bemærker, at dette kun er begyndelsen, da flere molekylære forandringer identificeres, der kan forudsige effektivitet og hjælpe med at undgå unødvendig toksicitet.
Mikrosatellit-instabilitet og immunterapi
En anden afgørende molekylær markør er mikrosatellit-instabilitet (MSI), som indikerer en mutation i DNA-mismatch-reparationsgener. Dr. Lenz henviser til en banebrydende publikation i New England Journal of Medicine, der viser, at patienter med MSI-høje tumourer har en "fantastisk respons" på nye immunmodulerende behandlinger.
Denne opdagelse viser, hvordan molekylær subtyping opdeler tyktarmskræft fra én sygdom til mange. Identifikation af disse subtyper giver læger mulighed for at matche patienter med højeffektive, ofte mindre toksiske behandlinger som immunterapi, som tidligere ikke var standard ved kolorektal kræft.
Forbedrede overlevelsesrater ved metastatisk kræft
Virkningen af disse fremskridt afspejles i en dramatisk forbedring af overlevelsesstatistikker. Dr. Lenz konstaterer, at det gamle paradigme – at en patient med metastatisk kolorektal kræft vil dø – ikke længere holder. Hvor overlevelsen tidligere var 8 måneder uden effektiv behandling, er medianoverlevelsen for nydiagnosticerede patienter nu over 30 måneder.
Dette repræsenterer en firedobling over det sidste årti. Dr. Lenz fremhæver desuden, at disse tal ikke engang inkluderer den undergruppe af patienter, der nu helbredes fuldstændigt fra metastatisk sygdom – en tidligere utænkelig udgang.
Nyligt godkendte lægemidler mod tyktarmskræft
Behandlingsmulighederne udvides fortsat med nyligt godkendte lægemidler. Dr. Lenz omtaler Regorafenib (Stivarga), godkendt i 2013, som forbedrer både progressionsfri og total overlevelse. En anden væsentlig tilføjelse er TAS-102 (Lonsurf), hvis kliniske resultater også blev publiceret i New England Journal of Medicine.
Dr. Lenz bemærker, at en NEJM-publikation betyder en ny behandlingsstandard. TAS-102 har vist sig at forbedre overlevelsen, hvilket yderligere beriger mulighederne for onkologer og patienter med avanceret tyktarmskræft.
Fremtiden for tyktarmskræftforskning
Dr. Lenz beskriver en utrolig spændende fremtid for tyktarmskræftforskning med fokus på præcisionsmedicin. Målet er at fortsætte med at opdele sygdommen i molekylære subtyper for bedre at forudsige, hvilke patienter der drager fordel af specifikke behandlinger.
Denne tilgang lover behandlinger med højere effektivitet og lavere toksicitet. Interviewet med Dr. Anton Titov, MD, afsluttes med Dr. Lenz's optimisme om, at feltet ikke kun vil udvikle nye lægemidler, men også helbrede et stigende antal patienter med metastatisk tyktarmskræft.
Fuld transskription
Den fulde transskription af diskussionen mellem Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Heinz-Josef Lenz, MD, giver en omfattende oversigt over det udviklende landskab for målrettet tyktarmskræftbehandling. Den detaljerer virkningsmekanismerne for forskellige lægemiddelklasser og den afgørende betydning af genetisk testning for bedre patientudfald.
Fuld transskription
Dr. Heinz-Josef Lenz, MD: Ramucirumab (IMC 1121B, Cyramza) og bevacizumab (Avastin). Hæmmere af den epidermale vækstfaktorreceptor (EGFR): panitumumab (Vectibix) og cetuximab (Erbitux). Vi fik regorafenib (Stivarga) godkendt. Et nyt lægemiddel mod tyktarmskræft, TAS-102 (Lonsurf), er nu også godkendt.
Jeg mener, vi får adgang til nye effektive behandlinger mod tyktarmskræft, som vi ikke havde tidligere.
Vi ved, at flere effektive målrettede lægemidler er blevet udviklet til kolorektal kræft. Deres anvendelse sammen med kemoterapi øger effekten af tumorkrympning betydeligt. Sådanne målrettede lægemidler omfatter antistoffer mod den angiogenetiske pathway: ramucirumab (IMC 1121B, Cyramza) og bevacizumab (Avastin).
Der er også lægemidler, der målretter sig mod EGFR-pathway: panitumumab (Vectibix) og cetuximab (Erbitux). Over de sidste år opnår vi en responsrate på 60–70% for kolorektal kræft. Det betyder 50% reduktion i størrelsen af metastatiske tumourer med vores kemoterapi.
Målrettet kemoterapi åbner yderligere mulighed for kirurgi. Valget af kemoterapi kombineret med nye målrettede lægemidler er afgørende for patienter med nydiagnosticeret tyktarmskræft.
Behandlingsvalget kan være forskellen mellem liv og død. Det er et meget vigtigt koncept at forstå. Vi er kun i starten af at anvende molekylær profilering af kolorektal kræft.
Vi har allerede introduceret molekylære tumormarkører. De giver os mulighed for at skelne, hvilke antistoffer der vil virke mest effektivt hos den enkelte patient. Test for KRAS og NRAS giver os nu mulighed for at bruge EGFR-hæmmere: panitumumab (Vectibix) eller cetuximab (Erbitux).
Vi gør allerede gode fremskridt med at vælge og personalisere kemoterapi. Vi beslutter kemoterapiprotokol efter at have studeret tumorens molekylære profil. Men dette er kun begyndelsen.
Vi ved allerede, at vi kan identificere yderligere molekylære forandringer i tyktarmskræft. Sådanne forandringer er ikke kun vigtige for diagnostik; de forudsiger også effektiviteten af nye behandlinger.
Vi publicerede en artikel i New England Journal of Medicine. Vi viste, at kolorektal kræft med mikrosatellit-instabilitet (MSI) har en fantastisk respons på nye immunmodulerende behandlinger. Mikrosatellit-instabilitet betyder en mutation i DNA-mismatch-reparationsgener.
Jeg mener, at fremtiden for tyktarmskræftbehandling er ekstremt spændende. Vi forstår og opdeler tyktarmskræft fra én sygdomstype til mange. Vi ved, hvilke patienter der drager forskellig fordel af nye behandlinger.
Vi vil vide, hvilken behandling der ofte har lavere toksicitet og højere effektivitet.
Det er en utrolig spændende tid at være involveret i tyktarmskræftforskning. Fordi det gamle paradigme var enkelt: en patient med metastatisk kolorektal kræft vil dø. Det paradigme er ikke længere sandt.
Fremskridtet i tyktarmskræftbehandling er enormt. Det afspejles i nye kliniske studier. Patienter med nydiagnosticeret tyktarmskræft har nu en medianoverlevelse på over 30 måneder.
Nogle gange ser vi tilbage på patienter uden behandling. Deres overlevelse var 8 måneder. Over de sidste 10 år har vi firedoblet medianoverlevelsen for patienter med metastatisk tyktarmskræft.
Dette inkluderer ikke engang de patienter, vi helbreder fuldstændigt.
Jeg mener, det er et meget nyt område af forskning, der åbner utrolige muligheder. Vi vil ikke kun udvikle nye lægemidler, men også helbrede flere patienter med metastatisk tyktarmskræft.
I år har vi allerede set fantastiske nye data om nye lægemidler. I 2013 fik vi regorafenib (Stivarga) godkendt. Regorafenib forbedrede progressionsfri og total overlevelse.
Vi har et andet nyt lægemiddel godkendt. Det kaldes TAS-102, handelsnavn Lonsurf. Resultaterne af kliniske studier blev publiceret i New England Journal of Medicine.
Dr. Anton Titov, MD: New England Journal of Medicine (NEJM) er det mest anerkendte medicinske tidsskrift i verden.
Dr. Heinz-Josef Lenz, MD: Det er korrekt. En NEJM-publikation er en stor præstation. Kliniske resultater publiceret i NEJM er normalt standarden for behandling.
Dette lægemiddel, TAS-102 (Lonsurf), forbedrede også progressionsfri og total overlevelse. Jeg mener, vi får adgang til nye effektive behandlinger, som vi ikke havde tidligere.
Disse nye lægemidler beriger vores behandlingsmuligheder for patienter med kolorektal kræft.