Dr. Pablo Gelber, MD, en førende ekspert inden for knækirurgi og sportsmedicin, forklarer kompleksiteten af patellofemorale lidelser og belyser forskellene mellem instabilitet og smerte-relaterede syndromer. Han fremhæver, at 95 % af patienter med patellofemoral smerte opnår succesfulde resultater gennem individuel fysioterapi og genoptræning, mens kirurgi kun anvendes ved specifikke ligamentskader eller når intensiv konservativ behandling ikke har virket. Dr. Gelber beskriver afgørende genoptræningsprotokoller, herunder øvelser, der bør undgås i startfasen, og understreger vigtigheden af korrekt udførelse under faglig vejledning.
More from Diagnostic Detectives Network
Patellofemoralt Smertesyndrom og Ligamentskade: Diagnose, Behandling og Genoptræning
Spring til afsnit
- Forståelse af Patellofemorale Tilstande
- Årsager til Patellofemoral Instabilitet
- Kirurgisk Behandling af Instabilitet
- Patellofemoralt Smertesyndrom
- Succesrate for Konservativ Behandling
- Genoptræningsprotokoller og Øvelser
- Øvelser der bør undgås eller tilpasses
Forståelse af Patellofemorale Tilstande
Det patellofemorale led udgør den forreste del af knæet, hvor knæskallen (patella) møder lårbenets trochlea i en fure. Ifølge dr. Pablo Gelber, MD, er dette område en hyppig kilde til knæproblemer og ofte sværere at behandle end andre dele af knæet. Tilstande, der påvirker dette led, opdeles groft i to kategorier: patellofemoral instabilitet og patellofemoralt smertesyndrom. Selvom patienter kan have en blanding af begge, er de typisk adskilte tilstande, der kræver forskellige behandlingsmetoder.
Årsager til Patellofemoral Instabilitet
Patellofemoral instabilitet opstår, når knæskallen bevæger sig unormalt, oftest ved en udadgående (lateral) luksation. Dr. Pablo Gelber, MD, forklarer, at flere anatomiske faktorer kan bidrage til denne ustabilitet. En højtstående patella (patella alta) forhindrer knæskallen i at sidde korrekt i trochleafuren. Generelle knæfejlstillinger, som overdreven femoral anteversion eller tibial rotation, kan øge risikoen for luksation. Derudover giver en overfladisk eller flad trochleafure (trochlear dysplasi) mindre knoglemæssig støtte til patella. Det primære ligament, der modvirker lateral luksation, er det mediale patellofemorale ligament (MPFL), som ofte beskadiges under en luksation.
Kirurgisk Behandling af Instabilitet
Kirurgi er ofte nødvendig ved tilbagevendende patellofemoral instabilitet. Dr. Pablo Gelber, MD, bemærker, at MPFL-rekonstruktion eller -reparation er den mest anerkendte kirurgiske procedure for at håndtere ligamentært svigt. En succesfuld operationsplan skal dog tilpasses den enkelte patients specifikke anatomiske problemer. Dette kan omfatte en tibial tuberkel osteotomi for at sænke og justere patellarsenens indsætningspunkt eller en trochleoplastik for at fordybe en dysplastisk trochleafure. Dr. Gelber understreger, at ikke alle anatomiske risikofaktorer, der ses på scanninger, kræver korrektion; kirurgen skal omhyggeligt vurdere, hvilke indgreb der giver mest mening.
Patellofemoralt Smertesyndrom
Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) kendetegnes ved forreste knæsmerter uden tegn på grov ustabilitet. Dr. Pablo Gelber, MD, beskriver det som den hyppigste klage på ortopædiske klinikker, især blandt unge kvinder. Smerten skyldes ofte knorpeldegeneration og fejlsporing af knæskallen, hvor den ikke glider jævnt i sin fure. Denne fejlsporing skaber unormalt tryk og friktion, typisk på ydersiden, hvilket fører til smerter. En almindelig årsag er en lateral placeret patellarsene. I modsætning til instabilitet behandles PFPS primært ikke-kirurgisk med fokus på at rette op underliggende muskelubalancer og biomekanik.
Succesrate for Konservativ Behandling
Dr. Pablo Gelber, MD, giver en afgørende statistik: cirka 95 % af tilfælde af patellofemoralt smertesyndrom kan behandles succesfuldt med højkvalitets fysioterapi og genoptræning. Han præciserer, at hans kirurgiske praksis ser en uforholdsmæssig andel af de resterende 5 %, fordi patienter kun henvises til ham, når konservativ behandling har fejlet. Et væsentligt problem, ifølge dr. Gelber, er den svingende kvalitet af genoptræning. Fiasko skyldes ikke altid behandlingens varighed, men ofte den specifikke protokol, der anvendes. Mange genoptræningscentre og træningsprogrammer bruger forkerte eller generiske metoder, der ikke retter sig mod de præcise biomekaniske problemer ved PFPS.
Genoptræningsprotokoller og Øvelser
Et effektivt genoptræningsprogram for patellofemorale smerter skal være progressivt og stærkt individtilpasset. Dr. Pablo Gelber, MD, anbefaler at starte med basale øvelser for at reaktivere og styrke core-, balle- og quadricepsmuskler, især musculus vastus medialis obliquus (VMO). Programmet bør gradvist inkorporere mere komplekse og krævende øvelser, efterhånden som smerten tillader det. De sidste faser bør inkludere funktionelle bevægelser som squats, men kun efter grundig vejledning i korrekt udførelse for at undgå skadelig belastning af leddet. Målet er at genoprette balancen mellem musklerne omkring hofte og knæ for at forbedre knæskallens sporing og reducere smerter.
Øvelser der bør undgås eller tilpasses
Dr. Pablo Gelber, MD, fremhæver specifikke aktiviteter, der kræver tilpasning under genoptræning for patellofemorale smerter. Dybe squats frarådes kraftigt i de tidlige faser på grund af det ekstreme tryk, de udsætter leddet for. Cykling er generelt en god lavbelastningsøvelse, men patienter bør undgå at stå op eller køre i høje gear, der øger modstanden; de bør forblive siddende. Ligeledes er svømning fremragende til genoptræning, men brystsvømning bør undgås, da det belaster knæet betydeligt. Crawl og rygcrawl anbefales som alternativer. Nøgleprincippet er at tilpasse enhver aktivitet til patientens specifikke tilstand og smertegrad.
Fuld Transkript
Dr. Anton Titov, MD: Hvad er patellofemorale leds skader og patellofemorale ligamentskader? Hvad er mekanismen for patellofemoralt led- og ligamenttraume? Hvordan behandler man disse knætraumaproblemer?
Dr. Pablo Gelber, MD: Det patellofemorale led er den forreste del af knæet. Som nævnt er det leddet mellem patella, knæskallen, og trochlea på lårbenet. Det patellofemorale område er måske den del, der forårsager flest problemer i knæet.
Det er et komplekst område, hvor det kan være svært at opnå gode behandlingsresultater. Der er to hovedkategorier af patellofemorale lidelser: smerter og ustabilitet. De kræver ofte vidt forskellig behandling.
En patient kan have en blanding, men normalt dominerer enten smerter eller ustabilitet. Ved ustabilitet bevæger knæskallen sig unormalt, oftest udad. Flere faktorer kan spille ind her.
Den mest anerkendte behandling for ustabilitet på grund af mediale patellofemorale ligamentskader er rekonstruktion eller reparation af ligamentet. Men der er også andre tilstande. For eksempel kan patella sidde for højt og ikke engagere ordentligt i trochleafuren, eller knæets stilling kan være afvigende, hvilket øger luksationsrisikoen. Hvis trochleafuren er flad eller konveks, kan det også kræve behandling.
Der er mange faktorer at overveje, så behandlingen skal skræddersys til den enkelte patient. Det betyder ikke, at alle fundne afvigelser skal korrigeres kirurgisk; valget af behandling afhænger af en omhyggelig vurdering.
På den anden side har vi patellofemorale smerter eller syndrom. Her er det ofte relateret til knorpeldegeneration og fejlsporing af knæskallen, fx på grund af en lateral placeret patellarsene, der skaber friktion og smerter. Behandlingen er primært ikke-kirurgisk og fokuserer på at korrigere muskelubalancer og biomekanik.
Dette er en meget almindelig tilstand, især hos unge kvinder, ofte på begge sider. Det skyldes ofte enten for lidt eller for meget træning. Behandlingen handler om at tilpasse træningen og genoprette balance i musklerne omkring knæet og hoften for at forbedre knæskallens sporing og mindske smerter.
Opsummerende kan 95 % af tilfælde af patellofemorale smerter behandles med fysioterapi. Kun 5 % kræver kirurgi. Men fordi jeg specialiserer mig i komplekse tilfælde, ser jeg mange patienter, hvor konservativ behandling har fejlet. Det betyder ikke, at kirurgi er nødvendigt for de fleste; det afspejler blot, at mine patienter typisk har prøvet andet først.
Dr. Anton Titov, MD: Hvor længe har patienterne typisk lidt, når de når til dig? Jeg antager, de har prøvet konservative behandlinger, men ikke kirurgi.
Dr. Pablo Gelber, MD: Ja. Det handler ikke kun om tid, men om kvaliteten af genoptræningen. Mange genoptræningscentre bruger forkerte protokoller. Nogle patienter gennemgår måneders program uden fremgang, fordi metoden ikke er rigtig.
Kvaliteten varierer meget. Nogle steder er specialiserede i patellofemorale problemer, andre ikke. Derfor insisterer jeg ofte på en ordentlig genoptræning, før kirurgi overvejes.
Dr. Anton Titov, MD: Er der specifikke genoptræningsmetoder, du fraråder?
Dr. Pablo Gelber, MD: Det handler ikke om at undgå bestemte ting helt, men om gradvis opbygning. Dybe squats frarådes fx i starten på grund af det høje tryk på leddet. Senere kan de indgå, men kun med korrekt teknik.
Cykling er god, men man bør sidde ned og undgå hård modstand. Svømning er også godt, men brystsvømning bør undgås til fordel for crawl eller rygcrawl. Alt skal tilpasses den enkelte patient.